Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 16. april, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde

Orientering om tilsyn på ældreområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om de tilsyn, der er foretaget på udvalgets område i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 28. februar 2026. Beslutningskompetence Sundheds- og Omsorgsudvalget

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Torsdag 16. april 2026
Status
Besluttet. Fremstilling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Som led i implementeringen af ældrereformen er der fra den 1. juli 2025 indført et nyt
tværkommunalt ældretilsyn, der erstatter de tidligere kommunale ældretilsyn, der blev
gennemført af Styrelsen for Patientsikkerhed samt de uanmeldte tilsynsbesøg efter
serviceloven, som den kommunale myndighed selv var ansvarlig for at gennemføre på
plejecentre mindst en gang årligt.
Det nye ældretilsyn er reguleret i lov om ældretilsyn og medfører, at der er ét samlet
tværkommunalt ældretilsyn på kommunernes plejeenheder og i hjemmeplejen. Ældretilsyn Øst
ved Gentofte Kommune varetager tilsynsopgaven i den østlige del af landet og dermed også
på ældreområdet i Roskilde kommune.
Det nye ældretilsyn har fokus på at intentionerne med helhedspleje i ældreloven efterleves.
Ældretilsynet arbejder lærings- og dialog-orienteret med den enkelte plejeenhed.
Vurderingen af plejeenhedens kvalitet sker på baggrund af § 7 i lov om ældretilsyn:
Den ældres selvbestemmelse
Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Ældretilsynet udarbejder ved tilsyn en samlet vurdering af om plejeenheden/leverandøren har:
God kvalitet
Bekymrende kvalitet
Kritisk kvalitet
I perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 28. februar 2026 er der samlet set gennemført tre
ældretilsyn på plejecentrene Trekroner, Kastanjehaven og Sct. Jørgensbjerg.
Ved alle tre tilsyn er konklusionen, at plejecentrene leverer en god kvalitet samt, at der ikke er
væsentlige udfordringer med kvaliteten i helhedsplejen.
Udover det nye ældretilsyn gennemfører Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat sundhedsfaglige tilsyn på
plejecentre, samt i hjemme- og sygeplejen. Sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed er
risikobaserede tilsynsbesøg med fokus på patientsikkerheden samt god medicinhåndtering og
journalføring.

I perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 28. februar 2026 er der samlet set gennemført to
sundhedsfaglige tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed i hjemme- og sygeplejen i henholdsvis
Distrikt Nord og Distrikt Midt.
Styrelsen for Patientsikkerhed kategoriserer deres tilsynsbesøg ud fra følgende kategorier:
Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden
Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden
Større problemer af betydning for patientsikkerheden
Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden
Tilsynsbesøget i Distrikt Nord var et reaktivt besøg på baggrund af en bekymringshenvendelse.
Tilsynet vurderede, at der var mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Dette
omhandlede mindre udfordringer relateret til journalføring og medicinhåndtering. Styrelsen har
konkluderet, at manglerne ikke var gennemgående og kan udbedres ved opfølgning fra
ledelsens side. Tilsynsbesøget i Distrikt Midt var et planlagt besøg og tilsynet konkluderede, at
der ikke var problemer med kvaliteten og alle målepunkter var opfyldt.
Alle tilsynsrapporter kan ses via www.roskilde.dk/tilsyn

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

Beslutning

Afbud: Tina Boel (F).
Fraværende: Jeanne Bergmansen (F) og Trine Borre (L).

Afbud: Tina Boel

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 16. april 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.