Besluttet 16. april, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde
Introduktion til ældre- og handicapegnede boliger i Roskilde Kommune
Forvaltningen introducerer Sundheds- og Omsorgsudvalget til ældre- og handicapegnede boliger.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 16. april 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.
Beslutningskompetence
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sagsfremstilling
En ældre- og handicapegnet bolig er en boligform målrettet ældre borgere eller personer med
handicap, som ikke har behov for døgnovervåget pleje, men som har brug for en mere
tilgængelig bolig. I henhold til almenboliglovens § 54, har Roskilde Kommune anvisningsret til
at udleje almene ældreboliger.
Disse boliger er ofte indrettet med fx brede døre, niveau-fri adgang og tilpas store
badeværelser. Dette gør det nemmere for borgeren at komme rundt i boligen og nemmere at
tilknytte både hjemmehjælp eller hjælpemidler efter behov.
Afgørelser om tildeling af en ældre- og handicapegnet bolig, sker på baggrund af en konkret og
individuel vurdering og baseret på de kriterier, som er godkendt af byrådet i Roskilde
Kommune. Dette er senest godkendt af byrådet den 18. december 2024, punkt 282. Et
væsentligt kriterie for tildeling af en ældre- og handicapegnet bolig er, at borgerens behov for
hjælp ikke kan dækkes mere i borgerens nuværende bolig eller en bolig på det almindelige
boligmarked.
Der er i alt 361 ældre- og handicapegnede boliger geografisk fordelt ud over hele kommunen.
Forvaltningen vil under dette punkt mundtligt præsentere visitationskriterier for ældre- og
handicapegnede boliger, beliggenhed, ventelister og de specielle ordninger, som er vedtaget i
Økonomiudvalget for udlejning af udvalgte ældre- og handicapegnede boliger til tilsvarende
grupper af ældre borgere.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Beslutning
Drøftet.
Afbud: Tina Boel (F)
Afbud: Tina Boel
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 16. april 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.