Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnRoskildeAlle kommuner

Besluttet 16. april, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde

Introduktion til plejeboliger og plejecentre i Roskilde Kommune

Forvaltningen introducerer Sundheds- og Omsorgsudvalget til plejeboliger og plejecentrene samt de tilknyttede aktiviteter.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Torsdag 16. april 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutningskompetence
Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sagsfremstilling

En plejebolig er en boligtype, som er indrettet til ældre borgere eller personer med behov for
omfattende hjælp til daglige gøremål samt pleje grundet fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
I henhold til almenboliglovens § 54, har Roskilde Kommune anvisningsretten til at udleje
almene plejeboliger. Ældre utidssvarende plejeboliger, opført før 1988, anvises og reguleres
efter ældrelovens § 47.
Ved plejeboligerne er der dels tilkoblede servicearealer til personale, som fx kontorer og
produktionskøkken og dels fællesarealer, som spise- og opholdsstuer, til beboerne.
Der er i alt ni kommunale plejecentre samt et selvejende plejecenter med driftsoverenskomst
med Roskilde Kommune. Herudover er der etableret et friplejehjem i Roskilde Kommune.
Antallet af plejeboliger udgør i alt 553 boliger. Herudover bor der i gennemsnit ca. 25
roskildeborgere på friplejehjemmet i Roskilde.
Der er produktionskøkkener på fire ud af de ni kommunale plejecentre. Alle måltider

produceres lokalt i køkkenerne og bringes herefter ud til de mindre spisesteder på
plejecentrene, hvor der er fokus på at skabe en god måltidsoplevelse. De plejecentre, som ikke
har produktionskøkkener, får maden bragt fra de andre kommunale køkkener.
På fire af plejecentrene er der tilknyttet en Seniorhøjskole. Formålet med Seniorhøjskolen er at
tilbyde borgerne en aktiv hverdag med forskellige aktiviteter og muligheden for at indgå i
sociale fællesskaber. Tilbuddet er målrettet både hjemmeboende visiterede borgere og
beboerne på plejecentrene.
Forvaltningen vil under dette punkt mundtligt præsentere visitationskriterier for
plejeboliger, beliggenheden af plejecentrene, ventelister, samt aktivitetstilbud og
måltidsproduktion på de enkelte plejecentre og de forskellige konstruktioner, som plejecentre
kan opføres efter.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

Beslutning

Drøftet.
Afbud: Tina Boel (F)

Afbud: Tina Boel

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 16. april 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.