Besluttet 16. april, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde
Udmøntning af midler til demensvenlig indretning på plejecentre
Der er i budgetforlig 2026 afsat i alt tre mio. kr. fordelt over tre år til demensvenlig indretning på plejecentrene i Roskilde Kommune. Forvaltningen præsenterer anbefalinger til en demensvenlig indretning af tre udvalgte plejecentre.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 16. april 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. fællesarealer ved plejecentrene Bernadottegården, Kristiansminde og Gundsø
Omsorgscenter bliver genstand for demensvenlig indretning,
2. der ved demensvenlig indretning vil være fokus på at styrke oplevelsen af hjemlighed,
indretning af fællesarealerne i små overskuelige områder og gode dagslys forhold, og
3. tidsplan for demensvenlig indretning godkendes
Beslutningskompetence
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sagsfremstilling
Der er i budgetforliget for 2026 afsat i alt tre mio. kr. til demensvenlig indretning på
plejecentrene.
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede den 5. marts 2026, punkt 30, baggrund og mulige
scenarier for udmøntning af de afsatte midler til en demensvenlig indretning på plejecentrene.
På baggrund af de forskningsbaserede anbefalinger til demensvenlig indretning, udgivet af
Statens Byggeforskningsinstitut, (nu BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg
Universitet) anbefales det, at der skal være fokus på:
At skabe en mere hjemlig, ikke-institutionel atmosfære, hvor beboerne føler sig hjemme
og befinder sig godt
Indretning af små, overskuelige skærmede miljøer i fællesarealerne
Gode lysforhold, der understøtter orienteringsevnen for borgere med demens
Det anbefales, at der med nærværende afsatte midler sker en prioritering i forhold til
plejecentrene Bernadottegården, Kristiansminde samt Gundsø. Midler fordeles
forholdsmæssigt efter plejecentrenes størrelse.
Tidsplan for udmøntning af de afsatte midler kan ske i henhold til nedenstående plan:
Medio 2026: Udarbejdelse af indretningsforslag
Ultimo 2026/primo 2027: Indretning på plejecenter Kristiansminde gennemføres
Medio/ultimo 2027: Indretning på Gundsø Omsorgscenter gennemføres
Primo 2028: Indretning på plejecenter Bernadottegården gennemføres
På alle tre plejecentre vil både bruger- og pårørenderåd, de lokale kvalitetsråd samt
medarbejdere blive involveret.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Beslutning
Godkendt.
Afbud: Tina Boel (F)
Afbud: Tina Boel
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 16. april 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.