Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 4. juni, Integrationsrådet, Roskilde

Præsentationsrunde ved rådets medlemmer

Der indstilles til at præsentationsrunden tages til efterretning. Beslutningskompetence Integrationsrådet

Kort fortalt

Hvem
Integrationsrådet, Roskilde Kommune
Hvornår
Torsdag 4. juni 2026
Status
Besluttet. Medlemmerne præsenterede deres motivation for at indgå i Integrationsrådet samt de temaer og problemstillinger, de særligt ønsker at bidrage til i rådets arbejde. Der blev peget på en række centrale fokusområder, herunder danskundervisning, selvforsørgelse og beskæftigelse for sprogskoleelever, herunder ukrainere, unge og pensionister. I den forbindelse blev det også nævnt, at enkelte elever kan have særlige udfordringer, eksempelvis PTSD, som kan påvirke deres deltagelse og progression.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Der indstilles til at præsentationsrunden tages til efterretning.
Beslutningskompetence
Integrationsrådet

Sagsfremstilling

Medlemmerne af Integrationsrådet præsenterer kort deres motivation for at indgå i rådet samt
deres primære interesseområder inden for integrationsindsatsen.
Formålet med punktet er at understøtte rådets indledende samarbejde og skabe et fælles
overblik over medlemmernes perspektiver og interessefelter.

Beslutning

Medlemmerne præsenterede deres motivation for at indgå i Integrationsrådet samt
de temaer og problemstillinger, de særligt ønsker at bidrage til i rådets arbejde.
Der blev peget på en række centrale fokusområder, herunder danskundervisning,
selvforsørgelse og beskæftigelse for sprogskoleelever, herunder ukrainere, unge og
pensionister. I den forbindelse blev det også nævnt, at enkelte elever kan have
særlige udfordringer, eksempelvis PTSD, som kan påvirke deres deltagelse og
progression.
Flere medlemmer fremhævede betydningen af ligestilling, lige muligheder og
gensidig respekt, særligt for unge i skole-, klub- og uddannelsessammenhænge. Der
blev desuden lagt vægt på demokrati, ligeværd, fællesskab og menneskerettigheder
samt behovet for at modvirke negative fortællinger om børn og unge med
minoritetsbaggrund.
Et medlem orienterede om arbejdet med en kvindecafé for udsatte kvinder, hvor der
typisk deltager 2-10 personer pr. gang. Der blev udtrykt bekymring for, at tilbuddet
ikke når ud til alle relevante kvinder i målgruppen. Der var derfor fokus på, hvordan
man i højere grad kan opspore og støtte sårbare kvinder, forebygge ensomhed og
skabe kontakt til flere i målgruppen. Forvaltningen tilkendegav, at der vil blive
inviteret til et møde med henblik på at drøfte, hvordan indsatsen kan styrkes.
Der blev også gjort opmærksom på udfordringer blandt ukrainske børn og unge, som
ikke altid oplever sig som en del af det danske samfund. Det blev nævnt, at mange
ikke deltager i SFO eller klub efter skoletid, og at nogle i højere grad oplever sig som
gæster i Danmark. Samtidig blev det fremhævet, at en stor del af de ukrainske børn
både går i dansk skole og følger ukrainsk onlineundervisning om eftermiddagen,
hvilket kan medføre træthed og begrænse deres mulighed for social deltagelse.
Et andet tema var ukrainske kunstneres muligheder for at indgå i danske faglige og
kulturelle fællesskaber. Det blev blandt andet nævnt, at musikere og billedkunstnere
kan have vanskeligt ved at etablere kontakt til danske kunstnere og relevante
netværk. Derudover blev der peget på, at flere ukrainere har videregående
uddannelser og betydelige kompetencer, men ikke nødvendigvis opnår
beskæftigelse, der matcher deres uddannelsesbaggrund.
Flere medlemmer pegede på en oplevelse af øget intolerance i samfundsdebatten.
Det blev i den forbindelse fremhævet, at Integrationsrådet bør have en aktiv rolle i at
understøtte mangfoldighed, gensidig forståelse og fællesskab. Det blev understreget,
at der skal være plads til alle.
Der blev endvidere peget på behovet for øget inklusion og mangfoldighed i

skolesystemet. Medlemmerne fremhævede vigtigheden af at kunne italesætte
emner, traditioner og begreber, som ellers ikke altid bliver synlige. Som eksempel
blev det nævnt, at undervisning og samtaler om både jul og Eid kan bidrage til større
forståelse og respekt mellem elever. Der blev samtidig peget på behovet for at
nedbryde barrierer, inddrage rollemodeller og sikre, at forskellige kulturelle og
religiøse højtider anerkendes.
Et medlem fremhævede betydningen af relationsarbejde i mødet med etniske
minoriteter. Der blev peget på behovet for at drøfte lave forventninger til målgruppen
samt temaer som social marginalisering, unges fællesskaber, sociale medier,
herunder TikTok, og ulighed i sundhed. Foreningslivet blev nævnt som en mulig vej
til deltagelse og fællesskab, men også som et område, der ofte nedprioriteres i nogle
minoritetsfamilier.
Afslutningsvis blev det understreget, at Integrationsrådet har behov for et samlet
overblik over eksisterende integrationstiltag på tværs af kommunens forvaltninger.
Som næste skridt skal rådet udpege de temaer, der skal arbejdes videre med i et
politikpapir, herunder en drøftelse af, hvad god integration betyder i Roskilde
Kommune.
Forvaltningen tilkendegav, at der udarbejdes et oplæg, som skal give rådet et
overblik over relevante indsatser på job- og socialområdet under
Integrationsafdelingen.

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Integrationsrådet, referat fra mødet torsdag 4. juni 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.