Besluttet 24. juni, Økonomiudvalget, Roskilde
Udtalelse til Ankestyrelsen vedr. tilsynsudtalelse om konstitueringen i 2025
Ankestyrelsen er kommet med en tilsynsudtalelse vedr. konstitueringen den 1. december 2025, og Byrådet skal tage stilling til en udtalelse til Ankestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget sendte sagen videre til byrådets behandling. Stedfortræder: Claus Larsen (A) Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at udkast til udtalelse til Ankestyrelsen (bilag 2) godkendes.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen er kommet med en tilsynsudtalelse vedr. konstitueringen den 1. december 2025, og
styrelsen har bedt om Byrådets stillingtagen til tilsynsudtalelse. Tilsynsudtalelsen vedlægges som bilag 1.
Som bilag 2 vedlægges udkast til udtalelse til Ankestyrelsen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Supplerende sagsfremstilling til økonomiudvalgsmøde den 24. juni 2026
Udkast til udtalelse til Ankestyrelsen (bilag 2) er blevet opdateret, jf. Økonomiudvalgets
behandling af sagen den 17. juni 2026.
Sagens forløb
17/06/2026 Økonomiudvalget
Sagen blev udsat med henblik på en afklaring fra Ankestyrelsen vedrørende tidligere
henvendelser til Roskilde Kommune om tidligere konstitueringer og med henblik på at
fastlægge en fremadrettet procedure for konstitueringer i Roskilde Kommune.
Rasmus Jarlov (C) kunne ikke tiltræde og havde følgende bemærkning.
"Det er under al kritik, at forvaltningen ikke har sendt Ankestyrelsens brev til byrådet før nu, at
forvaltningen og borgmesteren påstår at være uvidende om tidligere udtalelser fra
Ankestyrelsens om Roskilde Kommune, og at det politiske flertal, som har begået ulovligheder,
lægger an til at fortsætte med at ændre antallet af medlemmer i byrådets udvalg efter
kommunalvalgene alene for at flertallet kan skaffe flest muligt poster til sig selv på bekostning
af oppositionen, og at det politiske flertal ikke lægger an til at omgøre den ulovlige
konstituering, som der stadig administreres efter."
Beslutning
Udvalget sendte sagen videre til byrådets behandling.
Afbud: Signe Kaulberg (A)
Stedfortræder: Claus Larsen (A)
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.