Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnRoskildeAlle kommuner

Besluttet 18. august, Plan- og Teknikudvalget, Roskilde

Nyt vejnavn - lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev

Forvaltningen fremlægger forslag til vejnavn til en ny adgangsgivende vej til Dyskærgård nord for Veddelev.

Klima og grøntByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Teknikudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Stedfortræder: Mette Truesen (F) Fremstilling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at vejnavnet ”Dyskærgårdsvej” godkendes.

Beslutningskompetence
Plan- og Teknikudvalget

Sagsfremstilling

Plan- og Teknikudvalget godkendte på møde den 29. november 2022, punkt 193, forslag til
lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev. Lokalplanen muliggør en
nænsom omdannelse af Dyskærgård, så den kan anvendes til hovedsæde for Liljeborgfonden.
Lokalplanen sikrer endvidere, at et landbrugsareal mellem Veddelev og Frederiksborgvej
omdannes til offentlig tilgængelig natur med sammenhæng til fjorden og strandengene.
Vejdirektoratet meddelte dengang, at Dyskærgårds ændrede anvendelse til kontorfaciliteter
forudsatte, at den daværende overkørsel til Frederiksborgvej blev lukket og erstattet af en ny
adgangsvej uden direkte opkobling til den statslige vej. Lokalplanen udlagde derfor en ny
adgangsvej til gården via Brovej.
Forvaltningen foreslår, at adgangsvejen navngives ’Dyskærgårdsvej’, da den har til formål at
betjene Dyskærgård. Vejnavnet skal være med til at tydeliggøre for besøgende til Dyskærgård,
at det er denne vejadgang, der skal benyttes efter lukning af den direkte adgang fra

Frederiksborgvej.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende: Mikkel Grøndahl (C) og Julia Hunt (F)
Stedfortræder: Mette Truesen (F)

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Plan- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.