Besluttet 18. august, Skole- og Børneudvalget, Roskilde
Orientering om resultat af afstemning om frokostordning på dagtilbudsområdet
Forvaltningen har i perioden den 4. maj - den 29. maj 2026 gennemført en afstemning om frokostordning i alle kommunale og selvejende daginstitutioner.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Børneudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.
Beslutningskompetence
Skole- og Børneudvalget
Sagsfremstilling
Skole- og Børneudvalget besluttede den 10. marts 2026 at sende spørgsmålet om fravalg af
frokostordninger for 2027 og 2028 til afstemning i alle kommunale og selvejende
daginstitutioner.
Afstemningen blev gennemført efter de gældende retningslinjer, og der har været afstemning i
52 kommunale og selvejende daginstitutioner i kommunen. Retningslinjerne fremgår af bilag.
51 kommunale og selvejende daginstitutioner har valgt at fastholde frokostordningen, som de også hidtil
har haft. I den selvejende daginstitution Børnehaven Engblommevej er frokostordningen blevet
fravalgt. Børnehaven Engblommevej har heller ikke i dag frokostordning, da frokostordningen
også blev valgt fra ved sidste afstemning i 2024.
Oversigt over frokostordningerne i de kommunale og selvejende daginstitutioner for perioden
2027-2028 fremgår af bilag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Udgiften til frokostordningerne er i 2026 940 kr. pr. måned pr. barn, og forældrene betaler 100
pct. af udgiften. Forældrebetaling til frokostordning er omfattet af søskenderabat og
fripladstilskud.
Den samlede bruttodriftsudgift til frokostordninger i 2026 er 40,7 mio. kr. Udgifter til
morgenmad og mellemmåltider i de kommunale og selvejende institutioner afholdes i dag
inden for budgettet til dagtilbud. Bruttodriftsudgiften til morgenmad og mellemmåltider i 2026 er
7,2 mio. kr.
Resultatet af afstemningen om frokostordninger har ikke medført ændringer i udgiftsniveauet,
da alle daginstitutionerne fortsætter med deres nuværende valg eller fravalg af frokostordning.
Beslutning
Godkendt.
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Skole- og Børneudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.