Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde

Ændring af Integrationsrådets forretningsorden

På baggrund af byrådets udpegning af medlemmer til Integrationsrådet, på møde den 1. december 2025, punkt 36, fremlægges forslag til ændring af Integrationsrådets forretningsorden.

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Anbefales. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at forslag til ændring af Integrationsrådets forretningsorden godkendes.

Sagsfremstilling

I henhold til integrationslovens § 42, kan kommunalbestyrelsen nedsætte et integrationsråd,
der bl.a. har til formål at afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i
kommunen. I integrationslovens § 42, stk. 3, fremhæves, at et integrationsråd skal bestå af
mindst syv medlemmer.
Regler for Integrationsrådet i Roskilde Kommune styres og reguleres via en forretningsorden.
I henhold til forretningsorden for Roskilde Kommunes Integrationsråd består rådet af 12
medlemmer med bopæl i Roskilde Kommune og/eller erhvervsmæssig tilknytning til
kommunen. Fordeling af medlemmer til rådet udgør:
To medlemmer og stedfortrædere, der vælges blandt byrådets medlemmer
Tre medlemmer og stedfortrædere, der vælges af byrådet efter afholdelse af direkte valg

Syv medlemmer og stedfortrædere, der vælges af byrådet efter forvaltningens indstilling.
Dette er bl.a. repræsentanter fra lokalsamfundet, herunder fx flygtninge- og
indvandrerforeninger, virksomheder, mv.
Byrådet udpegede den 1. december 2025, punkt 36, to medlemmer blandt byrådets
medlemmer til Integrationsrådet. Disse er Birgitte Baktoft og Nanna Feld. Da Nanna Feld ikke
er medlem af byrådet, betragter forvaltningen udnævnelsen som et ønske om, at
forretningsorden for Integrationsrådet revideres således, at de to medlemmer og
stedfortrædere udpeget af byrådet ikke behøver at være medlem af byrådet.
Samtidig indstiller forvaltningen, at der sker mindre justering af forretningsorden, således
medlemmer til Integrationsrådet, der findes via direkte valg, sker i efteråret hver fjerde år.
Hermed kan rådet være funktionsdygtigt ved påbegyndelse af et nyt byråds valgperiode. Det
indstilles endvidere, at der indføres et nyt § 4, stk. 4, hvor det præciseres, at udtræder
medlemmer af Integrationsrådet, indstilles nye medlemmer til byrådets godkendelse.
Undtagelsen er kandidater, der vælges ved direkte valg. Her indstilles det, at stedfortræder
overtager pladsen i Integrationsrådet.
I henhold til forretningsordenens § 16, stk. 2 skal ændringer i forretningsordenen godkendes af
byrådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

Beslutning

Anbefales.
Fraværende: Yalcin Dogan (C)

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.