Besluttet 19. august, Kultur- og Idrætsudvalget, Roskilde
Godkendelse af årsrapport 2025 - Fonden Gimle
Der aflægges årsrapport samt revisionsprotokollat 2025 for Fonden Gimle.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Idrætsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Stedfortræder: Tina Boel (F) Fremstilling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at årsrapport og revisionsprotokollat 2025 for Fonden Gimle
godkendes.
Beslutningskompetence
Kultur- og Idrætsudvalget
Sagsfremstilling
Fonden Gimle har fremsendt årsrapport 2025 med henblik på godkendelse, inden materialet
sendes til Slots- og Kulturstyrelsen. Fonden Gimles bestyrelse har den 23. april 2026 godkendt
årsrapporten 2025.
Regnskabsåret er endt med et negativt resultat på - 1.864.977 kr. og Fonden Gimles
egenkapital udgør herefter 1.087.265 kr. Den samlede omsætning for 2025 er 20.643.830 kr.
Underskuddet skyldes lavere indtægter end budgetteret på både billetsalg, bardrift,
udlejningsvirksomhed og fundraising, lavere driftstilskud fra Statens Kunstfond, samt at enkelte
store projekter har givet underskud i modsætning til tidligere år.
Underskuddet var ventet, idet Gimle har holdt kommunen orienteret løbende.
Gimle forventer et resultat på 0 kr. i 2026 blandt andet ved at mindske faste omkostninger og
forsøge at øge indtjeningen og tilpasse aktivitetsniveauet.
Som følge af en udfordret økonomi er der foretaget nedlæggelser af stillinger og tiltrædelse af
ny direktør den 1. november 2025. Ledelsen vil i 2026 følge aktiviteterne tæt med fokus på
rentabilitet og balance mellem ressourcer og aktiviteter.
Samtidig skal nye forretningsområder understøtte en bæredygtig og balanceret udvikling for
Gimle.
Gimles tre strategispor er fortsat
1. Gimles regionale spillested (målet er at spille en særlig rolle i udviklingen af det danske
musikliv)
2. Gimle-events (formålet er at skabe en række større oplevelser til det brede publikum
3. The Raven (er et samlingssted med musik og kulturoplevelser i centrum)
Frivilligheden var i vækst i 2025, og i 2026 bliver der arbejdet på at udvikle frivilligheden samt
tiltrække flere unge.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Roskilde Kommune gav i 2025 et nettotilskud på 2.036.00 kr. til drift og 1.079.000 kr. til
byparkskoncerter, i alt 3.115.000 kr.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Julia Hunt (F), Gitte Simoni (A)
Stedfortræder: Tina Boel (F)
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Kultur- og Idrætsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.