Besluttet 20. august, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde
Orientering om behandling af ansøgninger til Puljen for løbende ansøgninger
Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om behandling af ansøgninger til Puljen for løbende ansøgninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget uddeler én gang årligt frivilligmidler efter servicelovens §§ 18
og 79, som nu suppleres af §§ 6 og 7 i ældreloven, til frivillige sociale foreninger i kommunen.
Frivilligmidlerne fordeles med afsæt i følgende bestemmelser i serviceloven:
servicelovens § 18 har til formål at understøtte frivilligt socialt arbejde, der sigter mod at
forebygge eller afhjælpe sociale udfordringer blandt udsatte grupper i kommunen
servicelovens § 18 og ældrelovens § 6 omhandler begge indsatser, der understøtter
frivilligt socialt arbejde og sociale fællesskaber. Dog adskiller de sig ved, at § 18 i
serviceloven har en generel og bred målgruppe, mens § 6 i ældreloven er specifikt
rettet mod ældre borgere
servicelovens § 79 har til formål at støtte forebyggende og aktiverende tilbud særligt for
ældre og handicappede med fokus på at hindre social isolation og fastholde borgernes
fysiske og psykiske funktionsevne
servicelovens § 79 og ældrelovens § 7 fokuserer begge på forebyggende aktiviteter
for ældre og særligt sårbare grupper (herunder handicappede). Begge
bestemmelser har til formål at styrke borgernes sociale trivsel, fysiske og psykiske
funktionsevne samt modvirke isolation
Ud over den årlige uddeling af midler reserveres 5 % af puljen til løbende ansøgninger. Disse
midler samt uforbrugte midler overføres til puljen for løbende ansøgninger og kan tildeles efter
behov i løbet af 2026.
Puljen for løbende ansøgninger kan søges af foreninger til nye aktiviteter, der opstår i løbet af
året, samt af ansøgere, som ikke tidligere har modtaget tilskud. Ansøgninger behandles af
forvaltningen efter de samme kriterier, som gælder for den ordinære uddeling, godkendelse af
udvalgs forpersonen og præsenteres derefter for udvalget til orientering jf. de vedtagne kriterier
på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmøde den 4. juni 2026, punkt 77.
Forvaltningen har i det seneste kvartal modtaget fire ansøgninger, jf. bilag, som lever op til de
vedtagne kriterier for tildeling af midler. Forvaltningen har indstillet til udvalgs forpersonen, at
ansøgningerne lever op til kriterierne, at ansøgningerne imødekommes. Dette har udvalgs
forpersonen godkendt.
De fire ansøgninger udgør samlet 117.000 kr. Efter imødekommelse af ansøgningerne er der
183.815 kr. tilbage i puljen til løbende ansøgninger til fordeling resten af året.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Beslutning
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.