Besluttet 23. september, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde
Ansøgning om midler fra Kultur- og Integrationspuljen 2026
Beskæftigelses- og Socialudvalget forelægges to ansøgninger om midler fra Kultur- og Integrationspuljen til aktiviteter i 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. O stiller ændringsforslag om, om at Integrationsrådet bevilliges 15.000 kr. til integrationspris og afholdelse af arrangement, og at øvrige punkter i ansøgningen afvises. Forslaget blev bragt til afstemning. For stemte O. Imod stemte A, C, F, L, V og Ø. Dermed faldt forslaget. Herefter blev forslag om at bevillige det fuldt ansøgte beløb bragt til afstemning. For stemte A, C, F, L, V og Ø. Imod stemte O. Dermed blev forslaget godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. udvalget behandler ansøgning fra Integrationsrådet om midler fra Kultur- og
Integrationspuljen 2026 til afholdelse af to oplæg, et strategiseminar samt uddeling af
integrationsprisen for i alt 40.000 kr., og
2. udvalget behandler ansøgning fra TeaterportUA om midler fra Kultur- og
Integrationspuljen 2026 til afholdelse af en dansk-ukrainsk kulturoplevelse for i alt 7.000
kr.
Beslutningskompetence
Beskæftigelses- og Socialudvalget
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Socialudvalget udmønter hvert år Kultur- og Integrationspuljen, hvis formål
er at støtte aktiviteter, der fremmer integration og kulturforståelse i Roskilde Kommune, og som
giver bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
På mødet den 3. december 2025, punkt 132, behandlede udvalget indkomne ansøgninger om
midler fra Kultur- og Integrationspuljen til aktiviteter i 2026. Der var syv ansøgninger, hvoraf de
seks fik tildelt midler. Udvalget har yderligere behandlet én ansøgning den 15. april 2026, punkt
42, som fik tildelt midler, og to ansøgninger den 19. august 2026, punkt 87, hvoraf den ene
ansøger fik tildelt midler. Der er fortsat overskydende midler i puljen på i alt 100.525 kr., som
kan søges til aktiviteter i 2026.
Der er modtaget to ansøgninger:
Integrationsrådet søger om midler til afholdelse af fire aktiviteter i 2026, herunder to åbne
arrangementer med oplæg om integration og trivsel, et strategiseminar for perioden
2026-2029 og uddeling af integrationsprisen 2026. Aktiviteterne supplerer rådets øvrige
aktiviteter i 2026, som Beskæftigelses- og Socialudvalget afsatte 15.000 kr. til den 3.
december 2025, punkt 132
TeaterportUA søger om midler til afholdelse af en dansk-ukrainsk kulturaften på Musicon
med musik, poesi, litteratur og billedkunst som en del af kulturoplevelsen
Tildeling af midler fra puljen skal ske ud fra de kriterier, som udvalget godkendte den 4. oktober
2023, punkt 110. Kriterierne er:
At aktiviteterne bidrager til at skabe netværk, støtte og forståelse for personer, der har
oplevet traumatiske hændelser, før de kom til Danmark, og/eller
At aktiviteterne bidrager til, at borgere, der er nye i Danmark kan forstå og navigere i det
danske samfund, og dermed skabe bedre forudsætninger for et liv i Danmark
Kriterierne og ansøgningerne fremgår af bilag. Udvalget beslutter, om ansøgningerne skal
imødekommes og med hvilke beløb. Efter mødet vil eventuelle midler blive udbetalt til
ansøgerne, som samtidig bedes sende regnskab og en kort evaluering af aktiviteterne, når
disse er afholdt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
I budget 2026 er der 322.283 kr. i Kultur- og Integrationspuljen til aktiviteter i 2026. Udvalget
har tildelt midler for 258.005 kr. til aktiviteter i 2026, og der er tilbageført uforbrugte midler fra
2025 på 36.247 kr. Der er 100.525 kr. tilbage i restbudget i puljen til aktiviteter i 2026.
Beslutning
O stiller ændringsforslag om, om at Integrationsrådet bevilliges 15.000 kr. til
integrationspris og afholdelse af arrangement, og at øvrige punkter i ansøgningen
afvises.
Forslaget blev bragt til afstemning.
For stemte O.
Imod stemte A, C, F, L, V og Ø.
Dermed faldt forslaget.
Herefter blev forslag om at bevillige det fuldt ansøgte beløb bragt til afstemning.
For stemte A, C, F, L, V og Ø.
Imod stemte O.
Dermed blev forslaget godkendt.
Dansk Folkeparti kan ikke støtte, da de ikke finder, at de emner, der ønskes økonomi til,
rammer tidens store integrationsudfordringer.
Ad 2.: Godkendt.
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.