Besluttet 23. september, Kultur- og Idrætsudvalget, Roskilde
Orientering om status på udviklingen af Gasværket
Det er besluttet, at kommunen overtager driften og udviklingen af Roskilde Gasværk i en treårig testperiode 2027-2029. Forvaltningen forbereder i øjeblikket denne overtagelse. Forvaltningen orienterer på mødet om status på forberedelserne. Beslutningskompetence Kultur- og Idrætsudvalget
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Idrætsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Siden 2000 har Fonden Gasværket drevet Roskilde Gasværk som et kunsthus med
arbejdende værksteder, atelierer og galleri. Der er en rammeaftale mellem fonden og
kommunen, som udløber med udgangen af 2026. Byrådet vedtog den 17. december 2025,
punkt 278, at rammeaftalen ikke forlænges.
På Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 3. juni 2026, punkt 87, orienterede forvaltningen om
udviklingen af Gasværket. På mødet orienterede forvaltningen om arbejdet med forberedelse
af bygningen, indretningen af huset, kontrakter og aftaler med kunstnere og andre aktører samt
udvikling af en aktivitetsplan.
På mødet orienterer forvaltningen om status på disse forberedelser.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
På byrådsmøde den 17. december 2025, punkt 278, blev der redegjort således:
I udviklingsperioden 2027-2029 forventes den bygningsmæssige drift at være
udgiftsneutral. I første omgang forventes udviklingen og aktiviteterne at kunne rummes
inden for eksisterende rammer.
De sparede lejeudgifter på 504.266 kr. årligt til lokaler i Det Gule Palæ, hvor Roskilde
Kunstforening tidligere har været, bidrager til finansiering af en forventet merudgift på
bygningsdriften på tilsvarende beløb fra og med 2027. I 2026 vil de sparede lejeudgifter
dække flytning og midlertidig genhusning for Roskilde Kunstforening. I 2027 forventes en
del af midlerne anvendt til flytning til Gasværket. Driftsudgifterne i Gasværket tilpasses
den økonomi, der er til rådighed i 2027. Budgettet ligger under Økonomiudvalget, Byggeri
og Ejendomme.
Indtægterne fra udlejning, anvendes til forbrugsudgifter samt husets drift og styring,
herunder inventar, indretning og aktiviteter. Der vil blive udarbejdet en sag om indtægtsog udgiftsbevilling når beløbets omfang kendes.
Beslutning
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Kultur- og Idrætsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.