Besluttet 28. september, Skole- og Børneudvalget, Roskilde
Status på overgangen fra ung til voksen og udmøntning af midler
Forvaltningen fremlægger status på implementeringen af seks anbefalinger, der skal bidrage til højere kvalitet og sammenhæng i overgangen fra ung til voksen. Derudover fremlægger forvaltningen forslag til udmøntning af midler, der skal understøtte implementeringen.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Børneudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1: Godkendt. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. status på implementeringen af anbefalingerne for højere kvalitet og sammenhæng i
overgangen fra ung til voksen tages til efterretning, og
2. forslag til udmøntning af midler til den videre understøttelse af implementeringen af
anbefalingerne godkendes
Beslutningskompetence
Ad 1.: Skole- og Børneudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget
Ad 2.: Beskæftigelses- og Socialudvalget
Sagsfremstilling
På baggrund af budgetforliget for 2024-2025 gennemførte det eksterne konsulentfirma
Implement Consulting Group en analyse af overgangen fra ung til voksen i Roskilde Kommune
med særligt fokus på overgangen ved det 18. år. Budgetforliget fastlagde, at overgangen fra
ung til voksen (15-23 år) skulle nytænkes med henblik på højere kvalitet og sammenhæng i
indsatserne og en glidende overgang for borgerne.
Skole- og Børneudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget besluttede henholdsvis den
30. september 2025, punkt 107, og den 1. oktober 2025, punkt 104, at implementere alle seks
anbefalinger fra analysen:
Tidligere behandling af overgangssager
Bedre og mere ensartet information til unge og forældre
Afdækning af muligheder for tilbud på tværs af børne- og voksenområdet
Tilpasning af støtten frem mod det fyldte 18. år
Styrket forpligtende samarbejde om faglige strategier, kapacitet, mål og data
Øget tværgående viden
Formålet med implementeringen af anbefalingerne er at sikre en tidligere overlevering og en
rettidighed i sagernes behandling, mindske usikkerheden hos de unge og forældrene, skabe
øget kontinuitet samt styrke kvaliteten af samarbejdet på tværs i forvaltningen og
helhedsorienteringen i overgangen.
Der blev efterfølgende udarbejdet en supplerende minianalyse af Implement Consulting Group
med fokus på unge, som fik afsluttet deres sag på børneområdet uden ungestøtte eller
overdragelse til voksenområdet, samt den formelle afslutning af sagen, herunder
klagevejledning.
Minianalysen blev behandlet i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 3. december 2025, punkt
134, og i Skole- og Børneudvalget den 9. december 2025, punkt 128. Minianalysen viste, at
der var behov for at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen i forbindelse med unges afslutning
af sagen på børneområdet. Udvalgene besluttede, at anbefalingerne fra minianalysen skulle
indarbejdes i arbejdet med de tidligere besluttede anbefalinger. Skole- og Børneudvalget traf
desuden beslutning om udarbejdelse af en handleplan for at forbedre kvaliteten i
sagsbehandlingen. Den 14. april 2026, pkt. 52, drøftede Skole- og Børneudvalget
fokusområder i arbejdet med at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Arbejdet med at styrke
kvaliteten i sagsarbejdet har fire fokusområder, hvoraf et af dem handler om systematik i
sagsbehandlingen, hvor der er særligt fokus på overholdelse af frister og rettidig
sagsbehandling.
Status på implementeringen fremgår af bilag. Arbejdet med de seks anbefalinger er igangsat,
og en række aktiviteter er gennemført eller under implementering. Status viser samtidig, at der
fortsat er behov for at understøtte arbejdet med bedre og mere ensartet information til unge og
forældre, afdækning af muligheder for tilbud på tværs af børne- og voksenområdet samt øget
tværgående viden.
Med budget 2026 blev der afsat 0,5 mio. kr. på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område til
at understøtte implementeringen af anbefalingerne på området.
Forvaltningen foreslår, at midlerne anvendes til:
afdækning af relevante kommunikationsveje og udarbejdelse af relevant
kommunikationsmateriale med ekstern visuel bistand
gennemførelse af en kapacitetsanalyse med henblik på afdækning af muligheder for
fælles indsatser og tilbud på tværs af børne- og voksenområdet
afholdelse af en fælles temadag i december 2026 for medarbejdere og ledere, der
arbejder med unge i overgangen på børne- og ungeområdet og voksenområdet
Forvaltningen vil i marts 2027 følge op på implementeringen af de samlede tiltag. Opfølgningen
vil have fokus på rettidighed i sagsbehandlingen, afgørelser og klagevejledning samt de unges
og forældrenes oplevelse af kvalitet og sammenhæng i overgangen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Med budget 2026 blev der afsat 0,5 mio. kr. på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område til
at understøtte implementeringen af anbefalingerne på området. Det foreslås, at de 0,5 mio. kr.
anvendes til de beskrevne tiltag i 2026 inden for den afsatte bevilling.
Sagens forløb
23/09/2026 Beskæftigelses- og Socialudvalget
Sagen udsættes, da sagen vurderes at være utilstrækkelig oplyst. Udvalget efterspørger
supplerende oplysninger.
Beslutning
Ad 1: Godkendt.
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Skole- og Børneudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.