Besluttet 7. oktober, Roskilde Byråd, Roskilde
Ekstraordinær generalforsamling i Fors Holding A/S
Sagen omhandler delegation til borgmesteren til at stemme på den kommende ekstraordinære generalforsamling i Fors Holding A/S, hvor der skal udpeges et nyt medlem til bestyrelsen fra Holbæk Kommune. Lignende sager fremlægges i de øvrige ejerkommuner.
Kort fortalt
- Hvem
- Roskilde Byråd, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. Borgmesteren deltager som repræsentant for Roskilde Kommune på generalforsamlingen i
Fors Holding A/S og bemyndiges til at stemme på vegne af kommunen.
2. Borgmesteren tildeles fremadrettet en permanent bemyndigelse til at repræsentere
Roskilde Kommune på generalforsamlinger vedr. udpegningssager til bestyrelsen i Fors
Holdning A/S.
Sagsfremstilling
Fors-koncernen forventer at afholde ekstraordinær skriftlig generalforsamling i selskabet den 9. oktober
2026. Den ekstraordinære generalforsamling har kun ét punkt på dagsordenen. Punktet handler om
udpegning af et nyt medlem af bestyrelsen fra Holbæk Kommune.
Ejerkommunerne skal på den baggrund give mandat til, at én eller flere repræsentanter stemmer på
kommunens vegne på den ekstraordinære generalforsamling.
Holbæk Kommune har, jf. ejeraftalen, retten til at udpege det nye bestyrelsesmedlem. Holbæk
Kommune behandlede sagen på kommunalbestyrelsesmøde den 16. september 2026,
hvor Christina Hvass Hansen (A) blev indstillet til nyt medlem af Fors-koncernens bestyrelser i
resten af bestyrelsesperioden 2026–2029. Det indstillede bestyrelsesmedlem skal, jf.
selskabsloven, herefter formelt vælges af ejerne på en ekstraordinær generalforsamling i Forskoncernens selskaber.
Alle ejerkommuner er, jf. ejeraftalen, forpligtet til at stemme for valg af kandidater indstillet fra
de øvrige ejerkommuner.
Med henblik på en mere strømlinet og effektiv sagsbehandling er det forvaltningens vurdering,
at borgmesteren med fordel kan tildeles en permanent bemyndigelse til at repræsentere
Roskilde Kommune på generalforsamlinger vedr. fremtidige udpegningssager til bestyrelsen i
Fors Holding A/S.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Sagens forløb
30/09/2026 Økonomiudvalget
Anbefales.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Gitte Simoni (A)
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Roskilde Byråd, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.