Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Roskilde Byråd, Roskilde

Busbestilling 2027

Omfanget af serviceniveauet på busområdet skal besluttes med den årlige busbestilling.

Kort fortalt

Hvem
Roskilde Byråd, Roskilde Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Jette Tjørnelund (V) havde følgende ændringsforslag, der blev sat til afstemning. ”Forslag 1: Vedrørende busbetjening til Veddelev ønsker Venstre, at den nuværende ordning med ekstra kørsel (særbestilling - ikke via Movia), som besluttet sidste år, evalueres inden udløb juni 2027. Såfremt behovet fortsat er til stede, skal der findes økonomi til resten af 2027, så ordningen kan fortsætte.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at
1. den eksisterende rutekørsel fortsætter i 2027 og frem med følgende tilføjelser:
2. der på linje 207 indføres halvtimes drift på hverdage mellem Roskilde St., Sankt Hans og
Lejre Kommune mellem kl. 06 og kl. 20.
3. forvaltningen undersøger betalingsvilligheden for virksomhedsfinansieret busdrift hos
Forsvaret (Skalstrup Flyvestation) på linje 220 og hos virksomhederne i Store Hede
Erhvervsområde i forhold til busforbindelse mellem erhvervsområdet og Trekroner
Station.
4. der indføres gratis kørsel med bybusserne (201A, 202A, 203, 205, 206 og 209) i
weekenden med julemarked på Stændertorvet den 5. og 6. december 2026.
Beslutningskompetence
Klima- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Omfanget af bus skal bestilles hvert år til Trafikselskabet Movia senest med udgangen af
oktober. Ændringer i serviceniveauet træder i kraft i juli året efter, det vil sige i juli 2027.
En konsekvens af budgetforliget 2027-30 med rådighedsforslaget på busområdet er, at der
spares 1,1 mio. kr. på busområdet årligt. Dette efterlader et råderum på 1 mio. kr. på
busbudgettet til nye investeringer i serviceniveauet.

Halvtimes drift på linje 207
Forvaltningen anbefaler, at der prioriteres etablering af halvtimes drift på hverdage på linje 207
mellem Roskilde Station via Sankt Hans og videre til Lejre Station. Forslaget har en udgift på
0,35 mio. kr. i 2027 og 0,7 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. Forslaget er afhængig af at Lejre
Kommune medfinansierer deres andel, som er på 1,0 mio. kr. årligt fra 2028 og frem.
Driftsudvidelsen er en forudsætning for at opfylde målsætningerne i den vedtagne
mobilitetsplan for Sankt Hans for at sikre, at alternativet til at transportere sig i egen bil for både
beboere og besøgende bliver attraktivt.
Såfremt Lejre Kommune ikke ønsker at forlænge ruten til Lejre Station, men gerne vil
medfinansiere halvtimes drift på eksisterende rute til Gevninge, bliver udgiften til Roskilde
Kommune på 0,5 mio. kr. i 2027 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. Dette vil stadig kunne
indeholdes indenfor eksisterende budget. Udvidelsen af driften kan træde i kraft i juli 2027.

Gratis bybusser i weekenden med julemarked på Stændertorvet

Det foreslås, at der indføres gratis buskørsel på bybusserne i weekenden imens der er
julemarked på Stændertorvet den 5. og 6. december 2026. I 2025 var a-busserne gratis.
Erfaringer fra 2025 viser, at der var en stigning i passagertallet i A-busserne i weekenden med
julemarked sammenlignet med weekender uden gratis kørsel. Udgiften hertil er 76.000 kr. i

Alternative muligheder til opgraderinger af busdriften
Der kan indenfor råderummet i stedet for halvtimesdrift på linje 207 vælges et af følgende
forslag:
Linje 220 - opgradering med aften- og weekenddrift (0,7 mio. kr./helår) - kræver
medfinansiering fra Solrød Kommune eller Forsvaret (Skalstrup Flyvestation)
Linje 209 - omlagt til Veddelev og opgraderet drift på hverdage (0,73 mio. kr./helår)
Eventuel medfinansiering af shuttlebus mellem Store Hede Erhvervsområde og Trekroner
Station (1,2 - 3,8 mio. kr./helår afhængig af serviceniveau)
Der er i lov om trafikselskaber åbnet for virksomhedsfinansieret busdrift, og der er i 2026 i
Nordsjælland to eksempler på, at virksomheder finansierer henholdsvis en helt ny buslinje eller
ekstra afgange på eksisterende buslinje.
Alle mulige nye serviceforbedringer af busdriften er uddybet i bilaget.
Der gives på udvalgsmødet status på om der med aftalerne om budgetterne for 2027 og frem i
Solrød og Lejre kommuner er afsat ekstra midler til medfinansiering af henholdsvis linje 207
eller 220.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026. Den vedrører busbestilling for 2027 i
forhold til det afsatte budget, dog med forbehold for endelig budgetvedtagelse.
Indstillingens punkt 4 vedrører indeværende års budget, hvor der er det fornødne råderum, og
har ikke betydning for busbestillingen for 2027.

Sagens forløb
24/09/2026 Klima- og Miljøudvalget
Ad. indstillingens punkt 1:
Ø stillede ændringsforslag om at 'D2 Linje 209 - todelt kørsel' jf bilaget indgår i busbestillingen.
Forslaget blev sat til afstemning: 1 stemme for: Ø. 7 stemmer imod: A, C og F. 1 undlod at
stemme: B. Hermed faldt forslaget.
B stillede ændringsforslag om at 'F Ny bus mellem Viby og Gadstrup' indgår i busbestillingen.
Forslaget blev sat til afstemning: 2 stemmer for: Ø og B. 7 stemmer imod: A, C og F. Hermed
faldt forslaget.

Forvaltningens indstilling (incl. beslutning under indstilling 2) blev sat til afstemning: 7 stemmer
for: A, C og F. 2 stemmer imod: B og Ø. Hermed godkendt.
Ad. indstillingens punkt 2: Godkendt under forudsætning af, at Lejre Kommune medfinansierer.
Ad. indstillingens punkt 3: Godkendt.
Ad. indstillingens punkt 4: Godkendt.
C kan ikke støtte indstillingens punkt 4.
Udvalget ønsker, at forvaltningen tager kontakt til Movia med henblik på at få afklaret, om der
kan optimeres i busbetjeningen af erhvervsskolerne indenfor det eksisterende budget.
Ø kan ikke støttes den samlede busbestilling jf. indstillingens punkt 1, da Ø finder der blevet
lovet flere forbedringer ifm. valgkampen og budget 2026, bl.a. en permanent løsning for
Veddelev, som ikke er del af indstillingen. Det kalder på en offentlig debat. Ø begærer sagen i
byrådet.
Morgan Krüger (A) mødte som stedfortræder Troels Toft (A).

Afbud: Troels Toft (A)
30/09/2026 Økonomiudvalget
Økonomiudvalget sendte sagen videre til byrådets behandling.

Beslutning

Jette Tjørnelund (V) havde følgende ændringsforslag, der blev sat til afstemning.
”Forslag 1:
Vedrørende busbetjening til Veddelev ønsker Venstre, at den nuværende ordning med
ekstra kørsel (særbestilling - ikke via Movia), som besluttet sidste år, evalueres inden
udløb juni 2027. Såfremt behovet fortsat er til stede, skal der findes økonomi til resten af
2027, så ordningen kan fortsætte. Desuden ønsker Venstre, at der til den ordinære
busbestilling i KMU til oktober for 2028 fremlægges et forslag for fortsat ekstra betjening
mellem Veddelev/Himmelev, der både tilgodeser skoleelever samt øvrige borgere.
Forslag 2:
Venstre ønsker at busbetjening mellem Viby/Gadstrup indarbejdes i næste ordinære
busbestilling for 2028.”
3 stemte for: V
17 stemte imod: A, B, F, I
11 undlod at stemme: C, L, O, Ø
Forslaget blev ikke vedtaget.

Merete Dea Larsen (O) havde følgende ændringsforslag, der blev sat til afstemning.
”I forbindelse med dette års busbestilling skal der skrives ind, at der til næste års
busbestilling skal fremlægges flere konkrete forslag til, hvordan der kan etableres
permanente busforbindelser mellem Veddelev og Himmelev samt mellem Roskilde og
Vor Frue og andre lokalområder, som i dag kun har begrænset adgang til offentlig
transport.
Forslagene skal blandt andet have fokus på binde byen bedre sammen og samtidig
forbedre mulighederne for, at borgere, herunder børn og unge, kan benytte offentlig
transport til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter.”
4 stemte for: I, O
20 stemte imod: A (med undtagelse af Troels Toft), B, C, F, L
7 undlod at stemme: V, Ø, Troels Toft (A)
Forslaget blev ikke vedtaget.

Ad. 1: Danny Nielsen (Ø) havde følgende ændringsforslag, der blev sat til afstemning.
”Der indsættes todelt busdrift på bus 209 (forslag D2) så Veddelev-Himmelev dækkes
morgen og eftermiddag. Forslaget finansieres af de ubrugte midler i udviklingspuljen for
2027. For busbestillingen 2028 arbejdes der på at finde permanent finansiering.”
3 stemte for: Ø
27 stemte imod: A, C, F, I, L, O, V
1 undlod at stemme: B
Forslaget blev ikke vedtaget.

Jeppe Trolle (B) havde følgende ændringsforslag om at ”F Ny bus mellem Viby og
Gadstrup' indgår i busbestillingen. Forslaget blev sat til afstemning: 2 stemmer for: Ø og
B. 7 stemmer imod: A, C og F. Hermed faldt forslaget.”
4 stemte for: B, Ø
27 stemte imod: A, C, F, I, L, O, V
Forslaget blev ikke vedtaget.

Indstillingens pkt. 1-3 blev sat til afstemning.
27 stemte for: A, C, F, I, L, O, V
4 stemte imod: B, Ø
Indstillingens pkt. 1-3 blev godkendt.

Byrådet godkendte indstillingens pkt. 4.
Det Konservative Folkeparti kunne ikke tiltræde indstillingens pkt. 4.

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Roskilde Byråd, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.