Besluttet 17. juni, Beredskabsudvalget, Rudersdal
TEMA-drøftelse om for sårbare borgere
På baggrund af tre faglige oplæg, der præsenterer hhv. det overordnede statslige, det kommunale og det lokale perspektiv på, hvordan sårbare borgere hjælpes bedst muligt i tilfælde af en længerevarende krise eller større uvarslet hændelse, diskuterer udvalget læringspunkter og konkrete indsatser, herunder hvilke opgaver der påhviler kommunen og hvordan sårbare borgere i eget hjem, der ikke er kendte af kommunen, sikres den nødvendige hjælp.
Kort fortalt
- Hvem
- Beredskabsudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 17. juni 2026
- Status
- Besluttet. Beredskabsudvalget tiltrådte direktionens forslag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Paw Feilbo Myrndorff, tidligere chefkonsulent i Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK),
orienterer om SAMSIK’s arbejde med rammesætning af beredskabsarbejdet i Danmark, og
herunder de statslige myndigheders forventninger til kommunens opretholdelse af kritiske
funktion og prioritering af borgere, der modtager kritisk hjælp fra kommunen for at kunne klare
hverdagen.
Områdechef Lene Lilja Petersen, Sundhed- og Forebyggelse, orienterer om hvordan
kommunens plejecentre, bosteder og hjemmepleje lever op til kravene om at sikre sårbare
borgere bedst muligt under en tre-dages hændelse.
Bestyrelsesformand Carsten Riddersholm, Vejlesøparken, orienter om Vejlesøparkens arbejde
med at udarbejde lokale beredskabsplaner og herunder hvordan sårbare borgere i eget hjem
sikres bedst muligt.
På baggrund heraf diskuterer udvalget læringspunkter og konkrete indsatser for at sikre alle
kommunens sårbare borgere, herunder hvordan boligselskaber, grundejerforeninger mv. kan
motiveres til at udbygge deres indsatser.
Indstilling
Direktionen foreslår, at udvalget diskuterer evt. læringspunkter og konkrete indsatser på
baggrund af de tre faglige oplæg.
Beslutning
Beredskabsudvalget tiltrådte direktionens forslag.
Kilde: Rudersdal Kommune, Beredskabsudvalget, referat fra mødet onsdag 17. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.