Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 - Børne- og Skoleudvalget

Sagsfremstilling

Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i
forbrugstallene pr. 31. marts 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der

blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene
vurderingen af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede
tillægsbevillinger for deres politikområder.
De indmeldte forbrugsforventninger i budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i det
korrigerede budget og på samtlige driftsudgifter, både indenfor og udenfor servicerammen. Der
skelnes desuden mellem konti med og uden overførselsadgang. Ved budgetopfølgningen gives
der som udgangspunkt kun tillægsbevillinger på konti uden overførselsadgang, idet mer- og
mindreforbrug på konti med overførselsadgang håndteres i overførselssagerne til marts 2027. I
år, som sidste år, er der dog undtagelser, og der har været et særligt fokus på at identificere
mindreforbrug på områder med overførselsadgang, der kan bidrage til finansieringen af et
relativt stort tillægsbevillingsbehov på især det specialiserede område (der har ikkeoverførselsadgang), jf. nedenfor. De konkrete indstillinger til både positive og negative
tillægsbevillinger gennemgås i de relevante fagudvalgssager.
Overordnet status på kommunens samlede økonomi
Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 49,370 mio. kr. på de samlede
driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Det
forventede merforbrug skyldes, at kommunens økonomi på en række områder er betragteligt
udfordret i 2026.
Kommunens forbrugsforventning er stærkt påvirket af den kraftige vækst i udgifterne til børn
med særlige behov og stigende udgifter til især botilbud til voksne med særlige behov. På
børneområdet er det primært børn og unge, der har behov for støtte til skolegangen. Mod
slutningen af 2025 og i årets første måneder har der således været en betydelig tilvækst i både
børn med behov for en plads i en af kommunens egne specialklasserækker og børn, der får
visiteret støttetimer i almenskolen. Dertil forventes merforbrug på udgifterne til behandlings- og
undervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). På voksenområdet har perioden
været kendetegnet af en markant nettotilgang af borgere med behov for botilbud samtidig med,
at de gennemsnitlige udgifter er steget. Udviklingen på det specialiserede socialområde i
Rudersdal Kommune afspejler en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere
med behov for støtte og indsatser. Udviklingen udfordrer kommunernes mulighed for at
overholde servicerammen i 2026 og presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Det bliver derfor et helt centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og den
kommende regering.
Af øvrige afvigelser kan fremhæves, at der forventes merforbrug på kommunens plejehjem.
Merforbruget var ventet og kan henføres til tidligere års overførte merforbrug. Omvendt
forventes et mindreforbrug på hjemmeplejeydelser (myndigheds budget til ydelser). Det
vurderes i høj grad at være en effekt af den ny organisering af hjemmeplejen, hvor tværfaglige
teams og en tættere, løbende opfølgning på borgernes behov har styrket indsatsen. Derudover
forventes mindreforbrug på politikområderne Dagtilbud og Undervisning i 2026, hvilket i nogen
grad opvejer de markante merudgifter på andre velfærdsområder. De ovenstående forhold er
uddybet i udvalgssagerne til hhv. Social-og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Ældre,
Omsorg og Sundhed, samt Børne- og Skoleudvalget.

Det er forbundet med usikkerhed at opgøre årets forventede resultat baseret på forbruget i 1.
kvartal. Alligevel tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af et stigende pres – særligt på
det specialiserede socialområde, som forventes at stige yderligere i de kommende år. En
udvikling, der som nævnt også genfindes på landsplan.
På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 84,574 mio. kr. Merindtægten
kan overvejende henføres til ekstraordinære merindtægter vedrørende skatter og afgifter, samt
tilskud- og udligning. Det drejer sig dels om en ekstraordinær udbetaling på 33,8 mio. kr.
vedrørende en kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgift for perioden 20222023, som kan henføres til forsinkelsen i de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme.
Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig ser
ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt højere
folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til 31,3 mio. kr.
Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede regnskab for
selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029. Endelig er de ekstra midler, som
regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere personale og lavere takster i dagtilbud
indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på ca. 17 mio. kr. i 2026.
Dette medfører, at det samlede forventede resultat i 2026 for Rudersdal Kommune udviser et
mindreforbrug på 35,203 mio. kr., som dog underliggende består af en strukturel og voksende
udfordring vedrørende kommunens specialiserede socialområde.
Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti
Forventet regnskab

Korr.
Budget 2026

Forventet
afvigelse

Tillægsbevilling

Rudersdal
Kommune

Drift

Finansielle konti -4.548.914

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026
Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 indstilles tillægsbevillinger for samlet set 30,740
mio. kr. på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen ”drift”), der skal finansieres af kassen. De 30,740
mio. kr. er et nettobeløb, og dækker bl.a. over store positive tillægsbevillinger til det forventede
merforbrug på det specialiserede socialområde (med ikke-overførselsadgang), jf. tabel 2.
Omvendt bidrager mindreforbrug på køb af hjemmeplejeydelser til finansieringen med større
negative tillægsbevillinger. Det foreslås ligeledes at lade forventede uforbrugte, centrale
budgetreservationer på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet bidrage til finansieringen. De enkelte
finansieringselementer er beskrevet yderligere i de relevante udvalgssager. Endelig lægges

der op til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse, da den netop er afsat med
det formål at afbøde for større, uforudsete udgiftsudviklinger. Det relativt store
tillægsbevillingsbehov på driftskontiene modgås af merindtægter på de finansielle konti, hvilket
betyder, at budgetopfølgningen samlet set indebærer en kassetilførsel på 53,834 mio. kr. Det
bemærkes, at budgetforligskredsen mødtes d. 28. maj, hvor de drøftede og godkendte
ovenstående finansieringselementer.
Det bemærkes her, at på de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der ansøges om større
tillægsbevillinger, er der indlagt en forsigtighedsmargin. Det betyder, at der indstilles
tillægsbevillinger på 85 pct. af det forventede merforbrug for året på det forventede merforbrug
på det specialiserede børne- og voksenområde. Den praksis er anvendt i de senere års
budgetopfølgninger og afspejler bl.a., at der er en vis usikkerhed om prognoserne.
Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger pr. udvalgsområde

Forventet
regnskab 2026

Forventet
Korr. Budget
afvigelse

Tillægsbevilling

Rudersdal Kommune

Arkitektur- og
Byplanudvalget

Klima- og Miljøudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

Børne- og Skoleudvalget

Social- og
Beskæftigelsesudvalget

Udvalget for Ældre, Omsorg
og Sundhed

Økonomiudvalget

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Servicerammen:
Kommunernes serviceramme er et loft for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på
serviceudgifter i et givent år. Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem
staten og KL, og vedrører de udgifter, der går til velfærd og daglig drift (mens anlægsudgifter
og overførselsudgifter ikke er en del af servicerammen). Kommunernes serviceramme opgøres
samlet for alle kommuner, og fordeles individuelt, når kommunernes budgetter fastlægges, så
hver kommune herefter har sit eget sigtepunkt. Såfremt kommunerne under ét overskrider den
samlede serviceramme, kan de blive pålagt økonomiske sanktioner. Alle kommuner får i så
fald del i en kollektiv sanktion fordelt efter indbyggertal, mens en individuel sanktion fordeles ud

på de kommuner, som overskrider deres individuelle sigtepunkt.
Det massive udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer en risiko for, at
forbruget inden for servicerammen vil overstige Rudersdals individuelle sigtepunkt. Udviklingen
på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler dog en bred landstendens
med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser og udviklingen
vurderes at udfordre kommunernes mulighed for at overholde den samlede serviceramme i
2026. Presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Pt. er der et forventet pres på servicerammen på ca. 16 mio. kr., hvilket er under 0,5 pct. Dette
beløb giver ikke i sig selv anledning til særlige tiltag og der er mulighed for, at sigtepunktet
bliver justeret i forbindelse med de forestående økonomiforhandlinger for 2027, som også ofte
indeholder en midtvejsregulering af kommunernes økonomi og serviceramme for det
indeværende år. Økonomiforhandlingerne udestår dog stadig som følge af, at der afventes
regeringsdannelse. Forvaltningen vil følge udviklingen tæt, og der følges op på en eventuel
betydning for servicerammeoverholdelse ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026.
Det bemærkes, at man ikke kan aflæse presset på servicerammen direkte ud af
budgetopfølgningens resultat. Det skyldes to forhold. For det første vedrører
budgetopfølgningen alle driftsudgifter, også dem der er udenfor servicerammen. Dertil kommer,
at det oprindelige budget udgør sigtepunktet for overholdelse af servicerammen, mens
budgetopfølgningen sker med afsæt i det korrigerede budget.
Udvalgets budgetopfølgning
I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder,
hvor de største afvigelser gennemgås. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de
indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026. Dertil beskrives de tillægsbevillinger –
både positive og negative, som vedrører udvalgets område.
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 på Børne- og Skoleudvalget
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et samlet forventet mindreforbrug på 7,794 mio.
kr. i 2026 for Børne- og Skoleudvalgets område, jf. tabel 4 (kolonne 4). Det svarer til 0,8 pct. af
udvalgets samlede budget.
Tabel 4. Budgetopfølgning pr. 31. marts for Børne- og Skoleudvalget
Forventet regnskab

Korr. Budget

Forventet
afvigelse

Tillægsbevilling

Børne- og
Skoleudvalget

Undervisning

Overførselsadgang 567.564

Ikke
overførselsadgang

Overførselsadgang 428.089

Ikke
overførselsadgang

Dagtilbud

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Politikområde Undervisning
Politikområdet viser et samlet forventet mindreforbrug på 3,382 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til
en afvigelse på 0,6 pct. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet
på områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang:
Der forventes et mindreforbrug på samlet 6,533 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et samlet forventet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. på Projekter under Undervisning
Central. Mindreforbruget vedrører primært de afsatte midler i Budget 2026 til
Læselystindsatsen, hvor det med afsæt i status på de igangværende og kommende
aktiviteter vurderes, at det kun er muligt at nå at anvende 1,0 mio. kr. af de afsatte 3,75
mio. kr. i 2026. Desuden vurderes der i lyset af det forventede resultat for skolerne, at en
endnu ikke udmøntet residual på 0,9 mio. kr. på midlerne til kvalitetsreformen kan lægges
i kassen til finansiering af ubalancer på andre fagområder.

Et samlet forventet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på Central Skoledrift under
Undervisning Central, der primært dækker over et forventet mindreforbrug på befordring,
samt et forventet mindreforbrug på skole-IT, der vedrører de centralt afholdt
abonnementer på fagsystemer (herunder AULA, TEA, SkoleTube mv.). Udgiften hertil
ligger ikke fladt hen over årene, da der er indgået en 4-årig kontrakt på MDM-systemet til
skolernes mobile enheder, hvorfor der her afregnes hvert 4. år. I forbindelse med
budgetopfølgningen foreslås 1,0 mio. kr. lagt i kassen til finansiering af ubalancer på
andre områder.

Opfølgningen for skolerne viser et forventet mindreforbrug på samlet 1,3 mio. kr.
sammensat af et forventet merforbrug på Holte Skole på 2,2 mio. kr., et samlet forventet
mindreforbrug på Birkerød Skole, Ravnholm Skole, Rude Skov Skole og Vedbæk Skole
på samlet 3,6 mio. kr. og forventet balance på Skovlyskolen, Søholmskolen og

Trørødskolen. I skønnet for Holte Skole er indarbejdet en forventning om, at skolen
igennem stram økonomistyring kan indhente 0,8 mio. kr. af det overførte merforbrug for
2025 på 3,0 mio. kr. For alle skoler gælder det, at det forventede resultat holder sig inden
for overførselsreglerne på de 3 pct.

Et forventet regnskabsresultat for 3K-projektet på 0,5 mio. kr., når mindreforbruget i
forhold til de indbetalte bidrag for de tre deltagende kommuner er endeligt afregnet. I
forbindelse med budgetopfølgningen foreslås 0,5 mio. kr. lagt i kassen til finansiering af
ubalancer på andre områder.

Ikke-overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 3,150 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet merforbrug på 9,7 mio. kr. på den kommunale medfinansiering af privat- og
efterskoler samt en forventet mindreindtægt på forældrebetalingen til SFO/SFK på 3,9
mio. kr. Merforbruget opvejes delvist af et forventet mindreforbrug på grænsekrydsere ind
og ud på 7,4 mio. kr. samt et forventet mindreforbrug på central regulering af skoler og
SFO/SFK på 3,1 mio. kr. Det bemærkes her, at der er igangsat et arbejde for at kigge
nærmere på at få lagt retvisende budgetter.

Politikområde Dagtilbud
Politikområdet viser et samlet forventet mindreforbrug på 4,411 mio. kr. i 2026, hvilket er en
afvigelse på 1,3 pct. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på
områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang:
Der forventes et mindreforbrug på samlet 4,059 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. vedrørende midler til trepartsaftalen.
Mindreforbruget skyldes at trepartsaftalemidlerne (der vedrører de ekstraordinære lønløft
ud over de fælles overenskomstmæssige lønstigninger, som pædagogerne fik i 2024
med ekstraordinære lønstigning over tre år) kun udlægges til børnehusene ud fra de
faktiske ansatte pædagoger. Da Dagtilbud har vanskeligheder ved at ansætte uddannet
pædagogisk personale, er der derfor et mindreforbrug her. I forbindelse med
budgetopfølgningen foreslås de 4,1 mio. kr. lagt i kassen til finansiering af ubalancer på
andre områder.

Et forventet mindreforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende Uddannelse Fælles. Dette skyldes

hovedsageligt, at regnskabet for periode to af opkvalificeringspuljen blev indsendt for
sent, og derfor blev midlerne udbetalt til Rudersdal i 2026 i stedet for 2025. Dertil er der
også færre pædagogstuderende i andet halvår af 2026, end der er afsat midler til.

Et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på Nest-mellemformer, der vedrører opstart af
to nye Nest-grupper. I øjeblikket er der oprettet to Nest-grupper, og i løbet af 2026 vil to
huse gennemgå kompetenceudvikling i Nest-pædagogik, så der kan åbnes yderligere to
grupper, men da det ikke vides præcist hvornår de åbner, er dette ikke indarbejdet i
forventningen endnu. Dette vil blive indarbejdet i forbindelse med budgetopfølgning i
efteråret.

Et forventet merforbrug på 2,3 mio. kr. vedrørende inklusion, hvilket skyldes flere børn
med behov for støttetimer og ekstratimer på grund af varig fysisk funktionsnedsættelse.

Et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. vedrørende Fordelingspuljer Dagtilbud
(demografimidler), hvilket skyldes flere børn end ved den oprindelige prognose.

Herudover er der en række mindre forventede mindreforbrug, herunder 0,7 mio. kr. på
Ejendomsdrift, der er afsat til legepladsrenovering og eventuel indretning af Nest-grupper,
samt et mindreforbrug på pædagogiske konsulenter på 0,5 mio. kr., hvilket skyldes, at
ansættelsen af en teamleder er sket internt, og der derfor er en vakant konsulentstilling.
Derudover viser de selvejende institutioner samlet et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.,
hvilket kan tilskrives, at de to økonomisk udfordrede institutioner Honningkrukken og
Vedbæk Børnehus er blevet henholdsvis kommunal og privat.

Ikke-overførselsadgang:
Der forventes et mindreforbrug på samlet 0,352 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Fordelingspuljer Dagtilbud, hvilket vedrører
områdets demografimidler. Denne skal ses i sammenhæng med Fordelingspuljer
Dagtilbud under overførselsadgang.

Udvalgets tillægsbevillinger
På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, foreslås det,
at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområder. Tillægsbevillingerne
fremgår også af tabel 4.

Politikområde Undervisning
Der foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 5,100 mio. kr. til politikområdet.
Den negative tillægsbevilling dækker dels over mindreforbruget på de 2,75 mio. kr. vedrørende
læselystpakken, dels mindreforbruget på de 0,9 mio. kr. vedrørende ikke-udmøntede midler fra
kvalitetsformen, dels mindreforbruget på Skole-IT på de 1,0 mio. kr. samt de 0,5 mio. kr.
vedrørende det afsluttede 3K-projektet.
Politikområde Dagtilbud
Der foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 5,123 mio. kr. til politikområdet,
der dels vedrører mindreforbruget på 4,1 mio. kr. vedrørende trepartsmidler og dels 1,0 mio. kr.
vedrørende mindreforbruget på Uddannelse fælles.
Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det
samlede nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet at,

1. politikområde Undervisning ydes en samlet negativ tillægsbevilling på 5,100 mio. kr.
der lægges i kassen,
2. politikområde Dagtilbud ydes en samlet negativ tillægsbevilling på 5,123 mio. kr., der
lægges i kassen.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt
BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt
Nicola Emily Larsen (Konservative) deltog ikke under sagens behandling.

Vedtagelse fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 17. juni 2026, punkt 21:
Økonomiudvalget indstiller Børne- og Skoleudvalgets indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltræder Børne- og Skoleudvalgets indstilling.