Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 - Social- og Beskæftigelsesudvalget

Sagsfremstilling

Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i

forbrugstallene pr. 31. marts 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der
blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene
vurderingen af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede
tillægsbevillinger for deres politikområder.
De indmeldte forbrugsforventninger i budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i det
korrigerede budget og på samtlige driftsudgifter, både indenfor og udenfor servicerammen. Der
skelnes desuden mellem konti med og uden overførselsadgang. Ved budgetopfølgningen gives
der som udgangspunkt kun tillægsbevillinger på konti uden overførselsadgang, idet mer- og
mindreforbrug på konti med overførselsadgang håndteres i overførselssagerne til marts 2027. I
år, som sidste år, er der dog undtagelser, og der har været et særligt fokus på at identificere
mindreforbrug på områder med overførselsadgang, der kan bidrage til finansieringen af et
relativt stort tillægsbevillingsbehov på især det specialiserede område (der har ikkeoverførselsadgang), jf. nedenfor. De konkrete indstillinger til både positive og negative
tillægsbevillinger gennemgås i de relevante fagudvalgssager.
Overordnet status på kommunens samlede økonomi
Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 49,370 mio. kr. på de samlede
driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Det
forventede merforbrug skyldes, at kommunens økonomi på en række områder er betragteligt
udfordret i 2026.
Kommunens forbrugsforventning er stærkt påvirket af den kraftige vækst i udgifterne til børn
med særlige behov og stigende udgifter til især botilbud til voksne med særlige behov. På
børneområdet er det primært børn og unge, der har behov for støtte til skolegangen. Mod
slutningen af 2025 og i årets første måneder har der således været en betydelig tilvækst i både
børn med behov for en plads i en af kommunens egne specialklasserækker og børn, der får
visiteret støttetimer i almenskolen. Dertil forventes merforbrug på udgifterne til behandlings- og
undervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). På voksenområdet har perioden
været kendetegnet af en markant nettotilgang af borgere med behov for botilbud samtidig med,
at de gennemsnitlige udgifter er steget. Udviklingen på det specialiserede socialområde i
Rudersdal Kommune afspejler en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere
med behov for støtte og indsatser. Udviklingen udfordrer kommunernes mulighed for at
overholde servicerammen i 2026 og presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Det bliver derfor et helt centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og den
kommende regering.
Af øvrige afvigelser kan fremhæves, at der forventes merforbrug på kommunens plejehjem.
Merforbruget var ventet og kan henføres til tidligere års overførte merforbrug. Omvendt
forventes et mindreforbrug på hjemmeplejeydelser (myndigheds budget til ydelser). Det
vurderes i høj grad at være en effekt af den ny organisering af hjemmeplejen, hvor tværfaglige
teams og en tættere, løbende opfølgning på borgernes behov har styrket indsatsen. Derudover
forventes mindreforbrug på politikområderne Dagtilbud og Undervisning i 2026, hvilket i nogen
grad opvejer de markante merudgifter på andre velfærdsområder. De ovenstående forhold er
uddybet i udvalgssagerne til hhv. Social-og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Ældre,
Omsorg og Sundhed, samt Børne- og Skoleudvalget.

Det er forbundet med usikkerhed at opgøre årets forventede resultat baseret på forbruget i 1.
kvartal. Alligevel tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af et stigende pres – særligt på
det specialiserede socialområde, som forventes at stige yderligere i de kommende år. En
udvikling, der som nævnt også genfindes på landsplan.
På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 84,574 mio. kr. Merindtægten
kan overvejende henføres til ekstraordinære merindtægter vedrørende skatter og afgifter, samt
tilskud- og udligning. Det drejer sig dels om en ekstraordinær udbetaling på 33,8 mio. kr.
vedrørende en kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgift for perioden 20222023, som kan henføres til forsinkelsen i de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme.
Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig ser
ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt højere
folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til 31,3 mio. kr.
Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede regnskab for
selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029. Endelig er de ekstra midler, som
regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere personale og lavere takster i dagtilbud
indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på ca. 17 mio. kr. i 2026.
Dette medfører, at det samlede forventede resultat i 2026 for Rudersdal Kommune udviser et
mindreforbrug på 35,203 mio. kr., som dog underliggende består af en strukturel og voksende
udfordring vedrørende kommunens specialiserede socialområde.
Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti
Forventet regnskab

Korr.
Budget 2026

Forventet
afvigelse

Tillægsbevilling

Rudersdal
Kommune

Drift

Finansielle konti -4.548.914

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026
Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 indstilles tillægsbevillinger for samlet set 30,740
mio. kr. på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen ”drift”), der skal finansieres af kassen. De 30,740
mio. kr. er et nettobeløb, og dækker bl.a. over store positive tillægsbevillinger til det forventede
merforbrug på det specialiserede socialområde (med ikke-overførselsadgang), jf. tabel 2.
Omvendt bidrager mindreforbrug på køb af hjemmeplejeydelser til finansieringen med større
negative tillægsbevillinger. Det foreslås ligeledes at lade forventede uforbrugte, centrale
budgetreservationer på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet bidrage til finansieringen. De enkelte

finansieringselementer er beskrevet yderligere i de relevante udvalgssager. Endelig lægges
der op til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse, da den netop er afsat med
det formål at afbøde for større, uforudsete udgiftsudviklinger. Det relativt store
tillægsbevillingsbehov på driftskontiene modgås af merindtægter på de finansielle konti, hvilket
betyder, at budgetopfølgningen samlet set indebærer en kassetilførsel på 53,834 mio. kr. Det
bemærkes, at budgetforligskredsen mødtes d. 28. maj, hvor de drøftede og godkendte
ovenstående finansieringselementer.
Det bemærkes her, at på de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der ansøges om større
tillægsbevillinger, er der indlagt en forsigtighedsmargin. Det betyder, at der indstilles
tillægsbevillinger på 85 pct. af det forventede merforbrug for året på det forventede merforbrug
på det specialiserede børne- og voksenområde. Den praksis er anvendt i de senere års
budgetopfølgninger og afspejler bl.a., at der er en vis usikkerhed om prognoserne.
Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger pr. udvalgsområde

Forventet
regnskab 2026

Forventet
Korr. Budget
afvigelse

Tillægsbevilling

Rudersdal Kommune

Arkitektur- og
Byplanudvalget

Klima- og Miljøudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

Børne- og Skoleudvalget

Social- og
Beskæftigelsesudvalget

Udvalget for Ældre, Omsorg
og Sundhed

Økonomiudvalget

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Servicerammen
Kommunernes serviceramme er et loft for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på
serviceudgifter i et givent år. Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem
staten og KL, og vedrører de udgifter, der går til velfærd og daglig drift (mens anlægsudgifter
og overførselsudgifter ikke er en del af servicerammen). Kommunernes serviceramme opgøres
samlet for alle kommuner, og fordeles individuelt, når kommunernes budgetter fastlægges, så
hver kommune herefter har sit eget sigtepunkt. Såfremt kommunerne under ét overskrider den
samlede serviceramme, kan de blive pålagt økonomiske sanktioner. Alle kommuner får i så

fald del i en kollektiv sanktion fordelt efter indbyggertal, mens en individuel sanktion fordeles ud
på de kommuner, som overskrider deres individuelle sigtepunkt.
Det massive udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer en risiko for, at
forbruget inden for servicerammen vil overstige Rudersdals individuelle sigtepunkt. Udviklingen
på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler dog en bred landstendens
med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser og udviklingen
vurderes at udfordre kommunernes mulighed for at overholde den samlede serviceramme i
2026. Presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Pt. er der et forventet pres på servicerammen på ca. 16 mio. kr., hvilket er under 0,5 pct. Dette
beløb giver ikke i sig selv anledning til særlige tiltag og der er mulighed for, at sigtepunktet
bliver justeret i forbindelse med de forestående økonomiforhandlinger for 2027, som også ofte
indeholder en midtvejsregulering af kommunernes økonomi og serviceramme for det
indeværende år. Økonomiforhandlingerne udestår dog stadig som følge af, at der afventes
regeringsdannelse. Forvaltningen vil følge udviklingen tæt, og der følges op på en eventuel
betydning for servicerammeoverholdelse ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026.
Det bemærkes, at man ikke kan aflæse presset på servicerammen direkte ud af
budgetopfølgningens resultat. Det skyldes to forhold. For det første vedrører
budgetopfølgningen alle driftsudgifter, også dem der er udenfor servicerammen. Dertil kommer,
at det oprindelige budget udgør sigtepunktet for overholdelse af servicerammen, mens
budgetopfølgningen sker med afsæt i det korrigerede budget.
Udvalgets budgetopfølgning
I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder,
hvor de største afvigelser gennemgås. Dertil beskrives de tillægsbevillinger – både positive og
negative, som vedrører udvalgets område. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de
indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026.
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 på Social- og Beskæftigelsesudvalget
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et samlet forventet merforbrug på 76,025 mio. kr.
i 2026 for Social- og Beskæftigelsesudvalget område, jf. tabel 4 (kolonne 4). Det svarer til 6,3
pct. af udvalgets samlede budget. Det forventede merforbrug er ganske betydeligt og afspejler
som beskrevet i indledningen, den store vækst i udgifter til børn, unge og voksne med behov
for særlige indsatser, der også er en udvikling der ses på landsplan.
Tabel 4. Budgetopfølgning pr. 31. marts for Social- og Beskæftigelsesudvalget
Social- og
Beskæftigelsesudvalget

Forventet
regnskab 2026

Korr. Budget

Forventet
afvigelse

Tillægsbevilling

Beskæftigelse

Børn og unge med
særlige behov

Overførselsadgang

Ikke overførselsadgang

Voksne med særlige
behov

Overførselsadgang

Ikke overførselsadgang

Ikke overførselsadgang

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Politikområde Beskæftigelse
Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 10,571 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til
en afvigelse på 2,1 pct. Merforbruget skyldes overvejende stigende udgifter til førtidspensioner
som følge af en fortsat nettotilgang af personer samt stigende udgifter til dagpenge som følge
af stigende ledighed med flere personer på dagpenge som følge. I nedenstående gennemgås
de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgange
og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang
Ingen budgetposter med overførselsadgang.
Ikke-overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 10,571 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet nettomerforbrug på i alt 12,0 mio. kr. vedr. seniorpension og førtidspension,
der følger af en forsat nettotilgang af personer på seniorpension og førtidspension. Der
var i 2025 en nettotilgang af borgere på førtidspension og seniorpension på 31 – og
nettotilgangen i de første tre mdr. af 2026 er allerede 31. Andelen af borgere på
førtidspension og seniorpension af befolkningen (16-66 år) udgør ultimo marts 4,2 pct.,
hvilket er en stigning på 0,1 pct. fra primo 2025. Andelen af regionens befolkning, som
modtager førtidspension eller seniorpension udgør 5,2 pct., hvilket er en stigning på 0,1
pct. fra primo 2025. Der ses en tilsvarende stigning i de omkringliggende kommuner i
regionen. Andelen af befolkningen på førtidspension er generelt støt stigende i hele
landet og der ses en markant stigning af førtidspensionister mellem 18 og 29 år.
Der forventes udgifter til seniorpension og førtidspension for i alt 232 mio. kr. i 2026. Det
bemærkes, at udgifterne er omfattet af budgetgarantien og derfor kompenseres

kommunerne i forbindelse med midtvejsreguleringen, hvis der er sket en stigning i
udgifterne, der ligger ud over forventningen ved sidste års økonomiaftale.
Et forventet nettomerforbrug på i alt 9,5 mio. kr. vedr. dagpenge til forsikrede ledige, der
kan henføres til en stigning i ledigheden i Rudersdal samt stigning i varighed og dermed
stigning i den kommunale medfinansiering. Der har i årets første to mdr. været
gennemsnitligt 570 helårspersoner, hvor tallet for 2025 var 518. Der forventes udgifter til
dagpenge til forsikrede ledige for i alt 85 mio. kr. og 555 helårspersoner i 2026, hvilket
kan vise sig at være til den optimistiske side, hvis stigningen i ledigheden fortsætter.
Udgifterne til ledige er omfattet af budgetgarantien.
Et forventet nettomindreforbrug/merindtægt på i alt 4,4 mio. kr. vedr. indsatser til
flygtninge og udlændinge. Forventningen kan henføres til væsentlige merindtægter vedr.
grundtilskud og resultattilskud til flygtninge samt berigtigelser vedr. tidligere år.
Et forventet nettomindreforbrug på i alt 4,1 mio. kr. vedr. arbejdsmarkedsforanstaltninger,
herunder driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, løntilskud, løn til
forsikrede ledige, seniorjob og beskæftigelsesordninger. Mindreforbruget vedrører
primært den kommunale beskæftigelsesindsats, der hovedsageligt kan henføres til et
generelt lavere aktivitetsniveau for de fleste større målgrupper end forventet ved
budgetlægningen 2026, og kan tilskrives implementeringen af beskæftigelsesreformen.

Politikområde Børn og unge med særlige behov
Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 37,694 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til
en afvigelse på 9,4 pct. Merforbruget skyldes helt overvejende en stigning i antal børn der har
behov for specialundervisningstilbud eller støtte i almenskolen.
Dels er der visiteret til specialpædagogisk bistand i almenskolen i forbindelse med den aftalte
strategi "Bedre deltagelsesmuligheder" til flere børn end forventet. ”Bedre
deltagelsesmuligheder” blev aftalt i forbindelse med Budgetaftalen for 2026, og formålet er, at
flere børn kan trives i et alment miljø med den nødvendige støtte og at færre børn på sigt
segregeres til specialtilbud. Det er positivt, at flere forældre end forventet tager imod tilbuddet
om støtte i almenskolen, og det er forventningen, at tilførslen af midler til almenskolen skaber
mulighed for en kapacitetsopbygning af den specialpædagogiske indsats, der skal komme alle
børn til gode.
Samtidig ses en fortsat stigning i antal børn, som har behov for specialiserede skoletilbud og
merforbruget kan således også henføres til flere børn i kommunens egne specialklasser og
flere børn i behandlings- og specialundervisningstilbud (ny betegnelse for
dagbehandlingsskoler). I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet
på områder med henholdsvis overførselsadgang og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang
Der forventes et mindreforbrug på samlet 1,330 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på specialklasserne på Sophie Magdalenes
Vej. Tilbuddet blev oprettet i 2026, som en satellit til Specialklasserne på Holte skole. Der
er foreløbig fire børn i tilbuddet og der forventes to mere pr. 1.8.2026. Mindreforbruget
kan henføres til færre børn end forventet.

Et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende Tandplejen, der skyldes et for højt
budget til tandregulering til børn i privat praksis.

Ikke-overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 39,024 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet merforbrug på 24,2 mio. kr. på PPR og specialundervisning, der skyldes en
stigning i antal børn, der har behov for specialundervisningstilbud eller støtte i
almenskolen. Merforbruget kan henføres til markant flere børn end forudsat, der har
behov for enten støtte i almen, en specialskoleplads på kommunens egne
specialklasserækker eller en plads i Behandlings- og specialundervisningstilbud. I
merforbruget er kun indregnet udgifter til kendte børn i specialtilbud og der er kun
indregnet udgifter til støtte i almenskolen svarende til de nuværende ansættelser. I takt
med at skolerne får ansat mere personale til at varetage de bevilgede støttetimer og også
i takt med flere visitationer resten af året, må der forventes højere udgifter end dem, der
kendes på nuværende tidspunkt. Det forventes at antal børn i specialiserede skoletilbud
vil falde i løbet af de kommende år, som følge af den øgede kapacitet i almenskolen.

Et forventet merforbrug på 10,4 mio. kr. på eksternt køb af støttende indsatser, som
primært kan henføres til stigningen i antal børn, som får behandling i forbindelse med
deres skolegang i behandlings- og specialundervisningstilbud. Derudover kan
merforbruget henføres til børn, som er i brobygningsforløb til at kunne starte i et
behandlings- og specialundervisningstilbud. Der forventes desuden merforbrug på
familiebehandling, kontaktpersonordninger og aflastningsordninger til sårbare børn og
familier. Det forventede merforbrug baserer sig på en forventning om, at det nuværende
antal familier og børn med en støttende indsats forbliver uændret resten af året og at
antallet af børn i behandlings- og specialundervisningstilbud ikke stiger mere end de
børn, der kendes på nuværende tidspunkt.

En mindreindtægt på 1,8 mio. kr. i statsrefusion til særligt dyre enkeltsager. Der er
foretaget et skøn over udgifterne, der er omfattet af reglerne for hjemtagelse af refusion,
og særligt en meget dyr sag, som er overdraget til voksenområdet, er årsag til det

nedjusterede skøn.

Et merforbrug på 1,2 mio. kr. på kommunens familiehus. Familiehuset er i gang med en
kapacitetsopbygning der skal gøre det muligt at overtage flere sager fra eksterne
leverandører og timelønnede kontaktpersoner. Merforbruget kan henføres til udgifter i
forbindelse med implementeringen af den nye struktur. Det bemærkes, at Familiehuset vil
blive flyttet til overførselsadgang, jf. sag om tekniske budgetrettelser på indeværende
udvalgsmøde.

Et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr. på sociale formål, hvilket primært skyldes en
stigning i antal borgere i målgruppen til tabt arbejdsfortjeneste i 2025, som har
helårseffekt i 2026.

Politikområde Voksne med særlige behov
Politikområdet udviser et samlet forventet merforbrug på 27,760 mio. kr. i 2026, hvilket er en
afvigelse på 9,4 pct. ift. korrigeret budget. Merforbruget kan henføres til botilbudsområdet, hvor
der især i andet halvår 2025 og i begyndelsen af 2026 har været behov for at købe en række
botilbudspladser, som slår igennem med fuld effekt i 2026. Der forventes fortsat en tilgang på
køb af eksterne botilbudspladser i løbet af 2026. I nedenstående gennemgås de væsentlige
afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgang og ikkeoverførselsadgang.
Overførselsadgang
Der forventes et mindreforbrug på samlet 8,064 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på reguleringskontoen for de takstfinansierede
tilbud. Beløbet er samlet mer-/mindrefinansiering af kommunens sociale døgn- og
dagtilbud, som følge af forskydninger mellem budgetteret og realiseret belægning. Aktuelt
er der merfinansiering som følge af en højere belægning end budgetteret.

Et forventet mindreforbrug på Social Indsats på 5,1 mio. kr., der er sammensat af en
række afvigelser på de forskellige tilbud og indsatser. Mindreforbruget skal ses i lyset af
at der blev overført et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. fra 2025.

Et forventet merforbrug på de frisatte botilbud på 1,6 mio. kr. der kan henføres til botilbud
Rude Skov. Merforbruget skyldes overvejende et overført merforbrug på 1,3 mio. kr. fra
2025. Stigningen i merforbruget skyldes en tom bolig, og en reduktion
(belægningsregulering) af budgettet på 0,6 mio. kr. som følge heraf. Det er ikke muligt at

gennemføre en tilsvarende tilpasning i bemandingen, hvorfor det på den korte bane vil
medføre en merudgift.

Ikke-overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 38,350 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:

Et forventet merforbrug på køb af sociale botilbud på 32,3 mio. kr. Merforbruget skyldes
som nævnt ovenfor tilgang af en række dyre botilbud i 2025 og i begyndelsen af 2026,
der slår igennem med fuld effekt i 2026. Der forventes fortsat tilgang af en række
eksterne botilbudspladser i løbet af 2026.

Et forventet merforbrug på socialpædagogisk støtte i eget hjem på 5,9 mio. kr.
Merforbruget skyldes primært køb af et større antal støtteforløb hos eksterne
leverandører.

En række øvrige merforbrug på tilsammen 7,2 mio. kr., der særligt kan henføres til køb af
pladser på aktivitets- og samværstilbud, herbergs- og krisecentre samt BPA-ordningen.

En forventet merindtægt på refusion for særligt dyre enkeltsager på 7,1 mio. kr. der
særligt skyldes de højere udgifter til botilbud.

Udvalgets tillægsbevillinger
På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, foreslås det,
at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområder. Tillægsbevillingerne
fremgår også af tabel 4.
Politikområde Beskæftigelse
Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 10,571 mio. kr. til politikområdet,
der skal dække det forventede nettomerforbrug på politikområdet.
Politikområde Børn med særlige behov
Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 31,002 mio. kr. til politikområdet.
Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange.
På de overførselsbelagte konti ansøges der om en negativ tillægsbevilling på samlet 1,226
mio. kr. som følge af mindreforbruget på Sophie Magdalenes Vej (1,0 mio. kr.), samt
mindreforbrug på Tandplejen (0,2 mio. kr.). På de ikke-overførselsbelagte konti ansøges der
modsatrettet om en positiv tillægsbevilling på 32,228 mio. kr., svarende til 85 pct. af det
skønnede merforbrug primært vedrørende børn med behov for specialundervisning.

Politikområde Voksne med særlige behov
Der foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 25,447 mio. kr. til politikområdet.
Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange,
hvor der på de overførselsbelagte konti ansøges om en negativ tillægsbevilling på 4,640 mio.
kr. som følge af merindtægterne på reguleringskontoen for de takstfinansierede tilbud, mens
der på de ikke-overførselsbelagte konti modsatrettet ansøges om positive tillægsbevillinger på
samlet 30,087 mio. kr. der skal dække tilgangen i dyrere boligtilbud, socialpædagogisk støtte,
øgede udgifter til BPA mv., svarende til 85 pct. af det skønnede merforbrug.
Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det samlede
nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet at,

1. politikområde Beskæftigelse ydes en samlet positiv tillægsbevilling på 10,571 mio. kr.
der finansieres af kassen,
2. politikområde Børn med særlige behov ydes en samlet positiv tillægsbevilling på
31,002 mio. kr. der finansieres af kassen,
3. politikområde Voksne med særlige behov ydes en samlet positiv tillægsbevilling på
25,447 mio. kr. der finansieres af kassen.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Social- og Beskæftigelsesudvalget 2026-2029, den 10. juni
SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt

Vedtagelse fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 17. juni 2026, punkt 22:
Økonomiudvalget indstiller Social- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltræder Social- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling.