Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Rudersdal

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 - Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed

Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. marts 2026. I sagen gives et overblik over den samlede budgetopfølgning for hele kommunen.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelsen tiltræder Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundheds indstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i
forbrugstallene pr. 31. marts 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der
blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene
vurderingen af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede
tillægsbevillinger for deres politikområder.

De indmeldte forbrugsforventninger i budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i det
korrigerede budget og på samtlige driftsudgifter, både indenfor og udenfor servicerammen. Der
skelnes desuden mellem konti med og uden overførselsadgang. Ved budgetopfølgningen gives
der som udgangspunkt kun tillægsbevillinger på konti uden overførselsadgang, idet mer- og
mindreforbrug på konti med overførselsadgang håndteres i overførselssagerne til marts 2027. I
år, som sidste år, er der dog undtagelser, og der har været et særligt fokus på at identificere
mindreforbrug på områder med overførselsadgang, der kan bidrage til finansieringen af et
relativt stort tillægsbevillingsbehov på især det specialiserede område (der har ikkeoverførselsadgang), jf. nedenfor. De konkrete indstillinger til både positive og negative
tillægsbevillinger gennemgås i de relevante fagudvalgssager.

Overordnet status på kommunens samlede økonomi
Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 49,370 mio. kr. på de samlede
driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Det
forventede merforbrug skyldes, at kommunens økonomi på en række områder er betragteligt
udfordret i 2026.

Kommunens forbrugsforventning er stærkt påvirket af den kraftige vækst i udgifterne til børn
med særlige behov og stigende udgifter til især botilbud til voksne med særlige behov. På
børneområdet er det primært børn og unge, der har behov for støtte til skolegangen. Mod
slutningen af 2025 og i årets første måneder har der således været en betydelig tilvækst i både
børn med behov for en plads i en af kommunens egne specialklasserækker og børn, der får
visiteret støttetimer i almenskolen. Dertil forventes merforbrug på udgifterne til behandlings- og
undervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). På voksenområdet har perioden
været kendetegnet af en markant nettotilgang af borgere med behov for botilbud samtidig med,
at de gennemsnitlige udgifter er steget. Udviklingen på det specialiserede socialområde i
Rudersdal Kommune afspejler en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere
med behov for støtte og indsatser. Udviklingen udfordrer kommunernes mulighed for at
overholde servicerammen i 2026 og presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Det bliver derfor et helt centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og den
kommende regering.

Af øvrige afvigelser kan fremhæves, at der forventes merforbrug på kommunens plejehjem.
Merforbruget var ventet og kan henføres til tidligere års overførte merforbrug. Omvendt
forventes et mindreforbrug på hjemmeplejeydelser (myndigheds budget til ydelser). Det
vurderes i høj grad at være en effekt af den ny organisering af hjemmeplejen, hvor tværfaglige

teams og en tættere, løbende opfølgning på borgernes behov har styrket indsatsen. Derudover
forventes mindreforbrug på politikområderne Dagtilbud og Undervisning i 2026, hvilket i nogen
grad opvejer de markante merudgifter på andre velfærdsområder. De ovenstående forhold er
uddybet i udvalgssagerne til hhv. Social-og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Ældre,
Omsorg og Sundhed, samt Børne- og Skoleudvalget.

Det er forbundet med usikkerhed at opgøre årets forventede resultat baseret på forbruget i 1.
kvartal. Alligevel tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af et stigende pres – særligt på
det specialiserede socialområde, som forventes at stige yderligere i de kommende år. En
udvikling, der som nævnt også genfindes på landsplan.

På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 84,574 mio. kr. Merindtægten
kan overvejende henføres til ekstraordinære merindtægter vedrørende skatter og afgifter, samt
tilskud- og udligning. Det drejer sig dels om en ekstraordinær udbetaling på 33,8 mio. kr.
vedrørende en kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgift for perioden 20222023, som kan henføres til forsinkelsen i de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme.
Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig ser
ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt højere
folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til 31,3 mio. kr.
Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede regnskab for
selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029. Endelig er de ekstra midler, som
regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere personale og lavere takster i dagtilbud
indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på ca. 17 mio. kr. i 2026.

Dette medfører, at det samlede forventede resultat i 2026 for Rudersdal Kommune udviser et
mindreforbrug på 35,203 mio. kr., som dog underliggende består af en strukturel og voksende
udfordring vedrørende kommunens specialiserede socialområde.

Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti
Forventet regnskab

Korr.
Budget 2026

Forventet
afvigelse

Tillægsbevilling

Rudersdal
Kommune

Drift

Finansielle konti -4.548.914

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.

Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026
Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 indstilles tillægsbevillinger for samlet set 30,740
mio. kr. på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen ”drift”), der skal finansieres af kassen. De 30,740
mio. kr. er et nettobeløb, og dækker bl.a. over store positive tillægsbevillinger til det forventede
merforbrug på det specialiserede socialområde (med ikke-overførselsadgang), jf. tabel 2.
Omvendt bidrager mindreforbrug på køb af hjemmeplejeydelser til finansieringen med større
negative tillægsbevillinger. Det foreslås ligeledes at lade forventede uforbrugte, centrale
budgetreservationer på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet bidrage til finansieringen. De enkelte
finansieringselementer er beskrevet yderligere i de relevante udvalgssager. Endelig lægges
der op til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse, da den netop er afsat med
det formål at afbøde for større, uforudsete udgiftsudviklinger. Det relativt store
tillægsbevillingsbehov på driftskontiene modgås af merindtægter på de finansielle konti, hvilket
betyder, at budgetopfølgningen samlet set indebærer en kassetilførsel på 53,834 mio. kr. Det
bemærkes, at budgetforligskredsen mødtes d. 28. maj, hvor de drøftede og godkendte
ovenstående finansieringselementer.

Det bemærkes her, at på de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der ansøges om større
tillægsbevillinger, er der indlagt en forsigtighedsmargin. Det betyder, at der indstilles
tillægsbevillinger på 85 pct. af det forventede merforbrug for året på det forventede merforbrug
på det specialiserede børne- og voksenområde. Den praksis er anvendt i de senere års
budgetopfølgninger og afspejler bl.a., at der er en vis usikkerhed om prognoserne.

Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger pr. udvalgsområde

Forventet
regnskab 2026

Forventet
Korr. Budget
afvigelse

Tillægsbevilling

Rudersdal Kommune

Arkitektur- og
Byplanudvalget

Klima- og Miljøudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

Børne- og Skoleudvalget

Social- og
Beskæftigelsesudvalget

Udvalget for Ældre, Omsorg
og Sundhed

Økonomiudvalget

Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Servicerammen
Kommunernes serviceramme er et loft for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på
serviceudgifter i et givent år. Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem
staten og KL, og vedrører de udgifter, der går til velfærd og daglig drift (mens anlægsudgifter
og overførselsudgifter ikke er en del af servicerammen). Kommunernes serviceramme opgøres
samlet for alle kommuner, og fordeles individuelt, når kommunernes budgetter fastlægges, så
hver kommune herefter har sit eget sigtepunkt. Såfremt kommunerne under ét overskrider den
samlede serviceramme, kan de blive pålagt økonomiske sanktioner. Alle kommuner får i så
fald del i en kollektiv sanktion fordelt efter indbyggertal, mens en individuel sanktion fordeles ud
på de kommuner, som overskrider deres individuelle sigtepunkt.

Det massive udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer en risiko for, at
forbruget inden for servicerammen vil overstige Rudersdals individuelle sigtepunkt. Udviklingen
på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler dog en bred landstendens
med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser og udviklingen
vurderes at udfordre kommunernes mulighed for at overholde den samlede serviceramme i
2026. Presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.

Pt. er der et forventet pres på servicerammen på ca. 16 mio. kr., hvilket er under 0,5 pct. Dette
beløb giver ikke i sig selv anledning til særlige tiltag og der er mulighed for, at sigtepunktet
bliver justeret i forbindelse med de forestående økonomiforhandlinger for 2027, som også ofte
indeholder en midtvejsregulering af kommunernes økonomi og serviceramme for det
indeværende år. Økonomiforhandlingerne udestår dog stadig som følge af, at der afventes
regeringsdannelse. Forvaltningen vil følge udviklingen tæt, og der følges op på en eventuel
betydning for servicerammeoverholdelse ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026.

Det bemærkes, at man ikke kan aflæse presset på servicerammen direkte ud af
budgetopfølgningens resultat. Det skyldes to forhold. For det første vedrører
budgetopfølgningen alle driftsudgifter, også dem der er udenfor servicerammen. Dertil kommer,
at det oprindelige budget udgør sigtepunktet for overholdelse af servicerammen, mens
budgetopfølgningen sker med afsæt i det korrigerede budget.

Udvalgets budgetopfølgning
I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder,
hvor de største afvigelser gennemgås. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de
indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026. Dertil beskrives de tillægsbevillinger –

både positive og negative, som vedrører udvalgets område.

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 på Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et samlet forventet merforbrug på 8,913 mio. kr. i
2026 for Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundheds område, jf. tabel 4 (kolonne 4). Det svarer
til 0,8 pct. af udvalgets samlede budget.
Tabel 4. Budgetopfølgning pr. 31. marts for Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed
Forventet
regnskab 2026

Forventet
Korr. Budget
afvigelse

Tillægsbevilling

Overførselsadgang

Ikke overførselsadgang

Overførselsadgang

Ikke overførselsadgang

Udvalget for Ældre, Omsorg
og Sundhed
Sundhed

Ældre

Note: Negativt fortegn i kolonne 4 indikerer et mindreforbrug, mens et positivt fortegn indikerer
et merforbrug. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling der øger det
tildelte budget, mens et negativt beløb angiver at der lægges penge i kassen.

Politikområde Sundhed
Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 1,906 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til en
afvigelse på 0,5 pct.

I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med
henholdsvis overførselsadgang og ikke overførselsadgang.

Overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 1,594 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet merforbrug på Hegnsgården på 1,6 mio. kr., der skyldes et overført
merforbrug fra 2025. Det bemærkes, at Hegnsgården og driften af de midlertidige pladser
overgår til regionen pr. 1. januar. Derfor kan et merforbrug vedrørende 2026 ikke
overføres til 2027, men skal håndteres på anden vis i forbindelse med den kommende

overførselssag.
Et forventet merforbrug på Genoptræning Skovbrynet på 2,1 mio. kr. som skyldes et
merforbrug på døgnrehabilitering grundet et højt vikarforbrug som følge af vakante
stillinger, der er en konsekvens af den planlagte fusion mellem Skovbrynet og
Hegnsgården, og ikke mindst den kommende overdragelse af opgaver til regionen i
forlængelse af sundhedsreformen. Genoptræning Skovbrynet fik overført et merforbrug
fra 2025 på 0,6 mio. kr. Et merforbrug på Skovbrynet genoptræning skal på samme måde
som md Hegnsgården håndteres i overførselssagen, da det ikke kan overføres til 2027.
Et forventet mindreforbrug på Center for Sundhed og Træning (Sundhed) på 0,8 mio. kr.
som skyldes et forventet mindreforbrug på den tværkommunale akutfunktion, forudsat at
aktivitetsniveauet i 2026 er som i 2025.
Et forventet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på den ambulante genoptræning og
forebyggelse hvilket skyldes overførsel af mindreforbrug fra 2025.
Et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på sundhedsreformen hvilket skyldes at der
afventede endelig afklaring angående brug af midlerne i forbindelse med en udvalgssag
der blev behandlet på udvalgsmøderne i maj.

Ikke-overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 0,312 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet merforbrug på færdigbehandlede og hospice på 2,7 mio. kr. Data fra ESundhed viste i 2025 en stigning på psykiatri. Dette vil der blive fulgt nærmere op på i
Et forventet mindreforbrug på vederlagsfri fysioterapi på 2,1 mio. kr. Resultatet er baseret
på stor usikkerhed idet der på nuværende tidspunkt er meget begrænsede forbrugstal for
2026. Det forventede forbrug er derfor baseret på nuværende, begrænsede forbrug,
samt på forbruget i 2025.
Et forventet mindreforbrug på Jobcenter (ydelser) på 0,6 mio. kr. Det forventede resultat
er baseret på sidste års forbrugsmønster samt forbruget for de første 3 måneder i 2026
og kan primært henføres til færre udgifter til begravelseshjælp.

Politikområde Ældre
Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 7,007 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til en
afvigelse på 0,9 pct.

I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med
henholdsvis overførselsadgange og ikke overførselsadgang.

Overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 1,639 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet merforbrug på Fælles IT-udgifter på 2,0 mio. kr., der primært kan henføres til
lovgivning (NSIS) om at eksterne vikarer skal i brugeradministration-systemet,
reimplementering af fagsystemet Nexus, samt udgifter til SOSU elevhåndtering-system.
Et merforbrug på badestolen på 1,1 mio. kr., der kan henføres til tilbagerulningen af
effektiviseringspotentialet der blev besluttet ved budget 2023. Tilbagerulningen beskrives
nærmere i særskilt sag herom på udvalgets møde.
Center for Hjemmepleje og Sygepleje forventer et samlet merforbrug på 2,8 mio. kr.,
ekskl. puljemidler fra ældrepuljen. Centralt forventer et mindreforbrug på 2,3 mio. kr., der
skyldes tilbageholdenhed på en konto til senere fordeling eller regulering alt efter
udvikling i aktiviteten. Decentralt forventes et merforbrug på 5,1 mio. kr., der drives af et
større merforbrug under Distrikt Øresund, hvor der fortsat er fokus på at genoprette
trivslen efter omorganiseringen. I merforbruget indgår bl.a. udgiften til ekstra ledelse.
Dertil er der igangsat en effektivisering af planlægningskulturen, som forventes at blive
implementeret i løbet af året. Distrikt Holte og Birkerød forventes at balancere.
De Frisatte plejehjem forventer et merforbrug på 12,2 mio. kr., hvoraf 10,6 mio. kr.
er overført fra 2025, hvilket betyder at de under ét forventer at forøge underskuddet med
1,6 mio. kr. i 2026. De centre der forventer at lægge til underskuddet er Bistrupvang med
1,2 mio., der primært kan henføres til lederskifte og iværksættelse af tiltag for at bl.a.
styrke det faglige niveau. Plejecenter Rude Skov med 1,2 mio. kr. for ekstraordinære
udgifter til fastvagt, nødvendigt indkøb af senge samt regning fra Boligkontoret Danmark
vedrørende servicearealer. Lions Park Søllerød med 0,5 mio. kr., der skyldes en
huslejestigning på servicearealerne og Frydenholm med 0,6 mio. kr. der skyldes flere
borgere med særligt komplekse behov, der kræver øget bemanding. Sjælsø forventer at
komme ud af 2026 med et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Mindreforbruget kan primært kan
henføres til, at der som følge af forsinkelser i byggeriet på Sjælsø, ikke er ansat
medarbejdere i det omfang som oprindeligt var planlagt. Der forventes en tilsvarende
mindre indtægt på salg af servicepakker.
Der forventes et mindreforbrug på 14,0 mio. kr. på borgerrettede indsatser
(myndighedskøb), Ældre. Kontoen skal ses i sammenhæng med den tilsvarende konto
uden overførselsadgang, hvor der ventes et merforbrug på 3,4 mio. kr. Der forventes
således samlet et netto‑mindreforbrug på 10,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 254,4
mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til det tilpasning af aktiviteten i hjemmeplejen, som
bl.a. skyldes den tættere og løbende opfølgning på borgernes behov, der er
implementeret i 2025 som følge af Ældrelovens krav om visitation af helhedspleje. En
analyse af aktivitetsudviklingen i hjemmeplejen blev forelagt Social- og
Sundhedsudvalget i august 2025.

Ikke-overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 5,368 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Der forventes et merforbrug på 3,4 mio. kr. på borgerrettede indsatser (myndighedskøb),
Ældre. Kontoen skal ses i sammenhæng med den tilsvarende konto med
overførselsadgang, hvilket samlet giver et forventet netto‑mindreforbrug på 10,5 mio. kr.
Der arbejdes fortsat med håndtering af særlige enkeltsager (fastvagt) samt prognoser for
køb af plejecenterpladser. Der er samtidig usikkerhed forbundet med Sundhedsreformen
og den løbende overgang fra midlertidige ophold og omlægning af pladser, som kan
medføre lejetab og reducerede indtægter fra servicepakker.
Der forventes et merforbrug på køb af hjælpemidler på 1,6 mio. kr. hvilket bl.a. kan
henføres til at realiseringen af en besparelse vedr. nødkald ifm. budget 2025 tager lidt
længere tid, at der ses en stigning i udgifter til GPS’er samt en stigning i ansøgninger til
køb af bil, der kan tyde på en højere aktivitet end der har været tidligere.
Frisatte plejehjem forventer en mindreindtægt på 1,3 mio. kr. Dette kan henføres til, at der
som følge af forsinkelser i byggeriet på Sjælsø, forventes mindreindtægter på salg af
servicepakker, der modsvares af et forventet tilsvarende mindreforbrug under Sjælsø
med overførselsadgang.
Der forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. på elever, der for nuværende bygger på en
konservativ forventning på baggrund af sidste års merforbrug på SOSU-elevområdet. Der
er igangsat en analyse samt udvikling af prognoseværktøj på området.

Nye regler for afregning af merarbejde for deltidsansatte
Det bemærkes, at der er indført nye regler for merarbejde for deltidsansatte med virkning fra 1.
april 2026. Reglen betyder, at alt arbejde udover den ansattes normale timetal skal afregnes
som overarbejde, førhen har det kunne afregnes som merarbejde op til 37 timer, og først
derefter skulle det afregnes som overarbejde. Der er ikke taget højde for denne regelændring i
budgetopfølgningen, men den indebærer en betydelig usikkerhed for regnskabsresultaterne
både i Hjemmeplejen og på de Frisatte Plejehjem, da det på nuværende tidspunkt kan være
svært at forudsige hvad en eventuel meromkostning af regelændringen vil være.

Udvalgets tillægsbevillinger
På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, foreslås det,
at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområder. Tillægsbevillingerne
fremgår
også af tabel 4.

Politikområde Sundhed
Der foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 0,583 mio. kr. til politikområdet,
der skyldes det forventede mindreforbrug til bl.a. begravelseshjælp på politikområdet.

Politikområde Ældre
Der foreslås, at der ydes en samlet negativ tillægsbevilling på 4,999 mio. kr. til politikområdet.
Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange.
På de overførselsbelagte konti ansøges der om en samlet negativ tillægsbevilling på samlet
9,336 mio. kr. bl.a. som følge af mindreforbruget på borgerrettede indsatser (Ældre) på 11,0
mio. kr., merforbruget på badestolen på 1,1 mio. kr., samt et merforbrug på 0,5 mio. kr. til Lions
Park Søllerød som følge af en huslejestigning vedr. servicearealer.

På de ikke-overførselsbelagte konti ansøges der modsatrettet om en samlet positiv
tillægsbevilling på 4,337 mio. kr., der skyldes merforbruget på borgerrettede indsatser Ældre
og Hjælpemidler på 5,1 mio. kr. samt et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. der skyldes færre
bevillinger af personlige tillæg samt boligstøtte.

Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det samlede
nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet at,
1. politikområde Sundhed ydes en samlet negativ tillægsbevilling på 0,583 mio. kr. der
lægges i kassen,
2. politikområde Ældre ydes en samlet negativ tillægsbevilling på 4,999 mio. kr. der
lægges i kassen

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, den 10. juni 2026,
punkt 10:
UDVALGET FOR ÆLDRE, OMSORG OG SUNDHED indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Vedtagelse fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 17. juni 2026, punkt 23:
Økonomiudvalget indstiller Udvalget for Ældre, omsorg og Sundheds indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltræder Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundheds indstilling.

Kilde: Rudersdal Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.