Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Rudersdal

Igangsætning af arbejdet med ny Planstrategi 2027 - Godkendelse

Planstrategien fastlægger den strategiske retning for kommunens fysiske udvikling og danner grundlaget for, hvordan og i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal efter planloven offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen i første halvdel af en valgperiode.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Arbejdet med ny planstrategi igangsættes
  • Der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til analysearbejde og
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelsen tiltræder Arkitektur- og Bypålanudvalgets indstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den 3. december 2025 konstituerede den nye kommunalbestyrelse sig, og de enkelte udvalg
konstituerede sig formelt med formand og næstformand på udvalgsmøderne i januar.
Forståelsespapiret fra konstitueringen har overskriften Lokalsamfundenes
Rudersdal. Rudersdal Kommune er kendetegnet ved stærke lokalsamfund, som har forskellige
identiteter og kvaliteter. Lokalsamfundene er kernen i Rudersdal, da de er med til at danne
rammen om hverdagslivet.
Forvaltningen foreslår, at hovedtemaet for arbejdet med planstrategien bliver
“Lokalsamfundenes Rudersdal”, og at planstrategien kommer til at sætte en tydelig retning for
udviklingen i de enkelte lokalsamfund med afsæt i lokalsamfundets særlige identitet og
potentialer. For at kunne arbejde med dette tema anbefaler forvaltningen, at der igangsættes et
analysearbejde, herunder en fysisk kortlægning, der skal identificere de enkelte lokalsamfunds
stedbundne kvaliteter, udfordringer og potentialer.
Lokalsamfundenes sammenhængskraft afhænger også af lokalsamfundenes muligheder ift.
mødesteder og byliv. Historisk har butikslivet været den primære drivkraft for byliv. Et attraktivt
handelsmiljø er fortsat centralt for lokalsamfundene i Rudersdal, men kultur- og fritidsfunktioner
spiller også en vigtig funktion i lokalsamfundene. I processen vil der derfor også være fokus på,
hvordan der kan skabes synergi mellem butiksliv og kultur- og fritidsliv. Herudover vil
analyserne også fokusere på boligformer med henblik på afklaring af, hvordan
sammensætningen af boligformer kan styrkes i de enkelte lokalsamfund.
Udover kortlægning og analyse er det forvaltningens vurdering, at der skal tilrettelægges en
proces, hvor borgere og interessenter kan komme med input og deltage aktivt ved forskellige
events og møder. Den tidlige borgerinvolvering skal supplere analysearbejdet. Dialogen
skal danne grundlag for at kunne udarbejde en Planstrategi med en tydelig retning
ift. kommunens udvikling, herunder en strategisk retning for
hvert enkelt lokalsamfund. Dialogen skal yderligere bidrage til afdækning af, hvad der optager
lokalsamfundet og hvilke ressourcer, der er til rådighed, som vil kunne bringes i spil ift. at

understøtte stærke lokalsamfund. Den overordnede ramme for Rudersdal Kommune vil fortsat
være at leve op til ambitionen om, at kommunens byer og landsbyer skal danne rammen om at
være Danmarks bedste sted at bo og leve.
Sideløbende med arbejdet med Planstrategien vil forvaltningen foreslå, at der igangsættes
udarbejdelse af en boligpolitik. Med en boligpolitik kan der på baggrund af analyse og
kortlægning af kommunens eksisterende boligmasse fastlægges en strategisk retning for
udvikling af boligmassen fremover. Igangsætning af arbejdet med udvikling af en boligpolitik vil
blive forelagt på et kommende møde.
Planloven ift. kommuneplanprocessen
I hver fire-årige kommunalbestyrelsesperiode skal kommunalbestyrelsen gennemføre en
kommuneplanproces. Kommuneplanen styrer den fysiske udvikling af kommunen, jf. planloven.
Processen indledes med en planstrategi, som indeholder kommunalbestyrelsens vurdering
af og strategi for udviklingen af kommunen. I strategien skal også fremgå hvilke
ændringer, kommunalbestyrelsen har til hensigt at foretage i den efterfølgende kommuneplan. I
Rudersdal Kommune blev der vedtaget en Planstrategi i 2024, den hedder “Et bæredygtigt
Rudersdal”, og den kan ses her: Forside | Planstrategi 2024 - Et bæredygtigt Rudersdal
Fælles borgerinddragelse
I løbet af 2026-2027 skal der udarbejdes en Planstrategi, en Trafik- og mobilitetsplan samt en
plan for recertificering af Klimahandlingsplanen. Alle planer omhandler den fysiske
planlægning, og derfor foreslår forvaltningen, at borgerinvolveringen tilrettelægges fælles for
de tre planer/strategier, se andet punkt på dagsordenen.
Forslag til tidsplan
Arbejdet forventes at starte i løbet af 2026 med en kortlægning og analyse, som fremlægges
for kommunalbestyrelsen. Efter gennemførelse af kortlægningen følger en fase med
borgerinddragelse og mulighed for temamøde i kommunalbestyrelsen, så
kommunalbestyrelsen kan sætte yderligere retning, og forvaltningen kan indarbejde centrale
perspektiver i planstrategiarbejdet.
På baggrund af kortlægningen og inddragelsen udarbejder forvaltningen i løbet af efteråret
2027 et forslag til planstrategi, som efterfølgende behandles politisk med henblik på forventeligt
at kunne sende et forslag i offentlig høring ultimo 2027. I denne periode vil der også blive
afholdt et borgermøde. Planstrategien forventes at kunne blive vedtaget endeligt primo 2028.
Tidsangivelserne er vejledende, og faserne kan delvist overlappe afhængigt af sagsomfang og
i forhold til den politiske proces.

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. finansieret af projekt
452072 Planstrategi og Kommuneplan til personaleressourcer. Der er allerede givet en
anlægsbevilling på 800.000 kr., der skal anvendes til analysearbejde og procesunderstøttelse.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet,
1. at arbejdet med ny planstrategi igangsættes, og
2. at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til analysearbejde og
procesunderstøttelse, finansieret af projekt 452072 Planstrategi og Kommuneplan.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Arkitektur- og Byplanudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026,
punkt 7:
ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Vedtagelse fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 17. juni 2026, punkt 35:
Økonomiudvalget indstiller Arkitektur- og Byplanudvalgets indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltræder Arkitektur- og Bypålanudvalgets indstilling.

Kilde: Rudersdal Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 29. Læs den originale sag hos kommunen.