Besluttet 24. juni, Kommunalbestyrelsen, Rudersdal
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 Økonomiudvalget
Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. marts 2026. I sagen gives et overblik over den samlede budgetopfølgning for hele kommunen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der for politikområde Administration ydes en negativ tillægsbevilling på 21,466 mio.
- Der for politikområde Renter ydes en negativ tillægsbevilling på samlet 3,028 mio.
- Der for politikområde Tilskud og udligning ydes en negativ tillægsbevilling på
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Kommunalbestyrelsen tiltræder Økonomiudvalgets indstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forvaltningen har gennemført årets første store budgetopfølgning med udgangspunkt i
forbrugstallene pr. 31. marts 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der
blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene
vurderingen af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede
tillægsbevillinger for deres politikområder.
De indmeldte forbrugsforventninger i budgetopfølgningen er lavet med udgangspunkt i det
korrigerede budget og på samtlige driftsudgifter, både indenfor og udenfor servicerammen. Der
skelnes desuden mellem konti med og uden overførselsadgang. Ved budgetopfølgningen gives
der som udgangspunkt kun tillægsbevillinger på konti uden overførselsadgang, idet mer- og
mindreforbrug på konti med overførselsadgang håndteres i overførselssagerne til marts 2027. I
år, som sidste år, er der dog undtagelser, og der har været et særligt fokus på at identificere
mindreforbrug på områder med overførselsadgang, der kan bidrage til finansieringen af et
relativt stort tillægsbevillingsbehov på især det specialiserede område (der har ikkeoverførselsadgang), jf. nedenfor. De konkrete indstillinger til både positive og negative
tillægsbevillinger gennemgås i de relevante fagudvalgssager.
Overordnet status på kommunens samlede økonomi
Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 49,370 mio. kr. på de samlede
driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Det
forventede merforbrug skyldes, at kommunens økonomi på en række områder er betragteligt
udfordret i 2026.
Kommunens forbrugsforventning er stærkt påvirket af den kraftige vækst i udgifterne til børn
med særlige behov og stigende udgifter til især botilbud til voksne med særlige behov. På
børneområdet er det primært børn og unge, der har behov for støtte til skolegangen. Mod
slutningen af 2025 og i årets første måneder har der således været en betydelig tilvækst i både
børn med behov for en plads i en af kommunens egne specialklasserækker og børn, der får
visiteret støttetimer i almenskolen. Dertil forventes merforbrug på udgifterne til behandlings- og
undervisningstilbud (ny betegnelse for dagbehandlingsskoler). På voksenområdet har perioden
været kendetegnet af en markant nettotilgang af borgere med behov for botilbud samtidig med,
at de gennemsnitlige udgifter er steget. Udviklingen på det specialiserede socialområde i
Rudersdal Kommune afspejler en bred landstendens med kraftig vækst i antallet af borgere
med behov for støtte og indsatser. Udviklingen udfordrer kommunernes mulighed for at
overholde servicerammen i 2026 og presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Det bliver derfor et helt centralt tema i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og den
kommende regering.
Af øvrige afvigelser kan fremhæves, at der forventes merforbrug på kommunens plejehjem.
Merforbruget var ventet og kan henføres til tidligere års overførte merforbrug. Omvendt
forventes et mindreforbrug på hjemmeplejeydelser (myndigheds budget til ydelser). Det
vurderes i høj grad at være en effekt af den ny organisering af hjemmeplejen, hvor tværfaglige
teams og en tættere, løbende opfølgning på borgernes behov har styrket indsatsen. Derudover
forventes mindreforbrug på politikområderne Dagtilbud og Undervisning i 2026, hvilket i nogen
grad opvejer de markante merudgifter på andre velfærdsområder. De ovenstående forhold er
uddybet i udvalgssagerne til hhv. Social-og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Ældre,
Omsorg og Sundhed, samt Børne- og Skoleudvalget.
Det er forbundet med usikkerhed at opgøre årets forventede resultat baseret på forbruget i 1.
kvartal. Alligevel tegner der sig allerede nu et tydeligt billede af et stigende pres – særligt på
det specialiserede socialområde, som forventes at stige yderligere i de kommende år. En
udvikling, der som nævnt også genfindes på landsplan.
På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 84,574 mio. kr. Merindtægten
kan overvejende henføres til ekstraordinære merindtægter vedrørende skatter og afgifter, samt
tilskud- og udligning. Det drejer sig dels om en ekstraordinær udbetaling på 33,8 mio. kr.
vedrørende en kompensation for stigningsbegrænsning i dækningsafgift for perioden 20222023, som kan henføres til forsinkelsen i de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme.
Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig ser
ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt højere
folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til 31,3 mio. kr.
Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede regnskab for
selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029. Endelig er de ekstra midler, som
regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere personale og lavere takster i dagtilbud
indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på ca. 17 mio. kr. i 2026.
Dette medfører, at det samlede forventede resultat i 2026 for Rudersdal Kommune udviser et
mindreforbrug på 35,203 mio. kr., som dog underliggende består af en strukturel og voksende
udfordring vedrørende kommunens specialiserede socialområde.
Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti
Forventet regnskab
Korr.
Budget 2026
Forventet
afvigelse
Tillægsbevilling
Rudersdal
Kommune
Drift
Finansielle konti -4.548.914
Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026
Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 indstilles tillægsbevillinger for samlet set 30,740
mio. kr. på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen ”drift”), der skal finansieres af kassen. De 30,740
mio. kr. er et nettobeløb, og dækker bl.a. over store positive tillægsbevillinger til det forventede
merforbrug på det specialiserede socialområde (med ikke-overførselsadgang), jf. tabel 2.
Omvendt bidrager mindreforbrug på køb af hjemmeplejeydelser til finansieringen med større
negative tillægsbevillinger. Det foreslås ligeledes at lade forventede uforbrugte, centrale
budgetreservationer på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet bidrage til finansieringen. De enkelte
finansieringselementer er beskrevet yderligere i de relevante udvalgssager. Endelig lægges
der op til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse, da den netop er afsat med
det formål at afbøde for større, uforudsete udgiftsudviklinger. Det relativt store
tillægsbevillingsbehov på driftskontiene modgås af merindtægter på de finansielle konti, hvilket
betyder, at budgetopfølgningen samlet set indebærer en kassetilførsel på 53,834 mio. kr. Det
bemærkes, at budgetforligskredsen mødtes d. 28. maj, hvor de drøftede og godkendte
ovenstående finansieringselementer.
Det bemærkes her, at på de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der ansøges om større
tillægsbevillinger, er der indlagt en forsigtighedsmargin. Det betyder, at der indstilles
tillægsbevillinger på 85 pct. af det forventede merforbrug for året på det forventede merforbrug
på det specialiserede børne- og voksenområde. Den praksis er anvendt i de senere års
budgetopfølgninger og afspejler bl.a., at der er en vis usikkerhed om prognoserne.
Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger på driftskonti pr. udvalgsområde
Forventet
regnskab 2026
Forventet
Korr. Budget
afvigelse
Tillægsbevilling
Rudersdal Kommune
Arkitektur- og Byplanudvalget 61.096
Klima- og Miljøudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
Børne- og Skoleudvalget
Social- og
Beskæftigelsesudvalget
Udvalget for Ældre, Omsorg
og Sundhed
Økonomiudvalget
Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Servicerammen:
Kommunernes serviceramme er et loft for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på
serviceudgifter i et givent år. Servicerammen fastsættes hvert år i økonomiaftalen mellem
staten og KL, og vedrører de udgifter, der går til velfærd og daglig drift (mens anlægsudgifter
og overførselsudgifter ikke er en del af servicerammen). Kommunernes serviceramme opgøres
samlet for alle kommuner, og fordeles individuelt, når kommunernes budgetter fastlægges, så
hver kommune herefter har sit eget sigtepunkt. Såfremt kommunerne under ét overskrider den
samlede serviceramme, kan de blive pålagt økonomiske sanktioner. Alle kommuner får i så
fald del i en kollektiv sanktion fordelt efter indbyggertal, mens en individuel sanktion fordeles ud
på de kommuner, som overskrider deres individuelle sigtepunkt.
Det massive udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer en risiko for, at
forbruget inden for servicerammen vil overstige Rudersdals individuelle sigtepunkt. Udviklingen
på det specialiserede socialområde i Rudersdal Kommune afspejler dog en bred landstendens
med kraftig vækst i antallet af borgere med behov for støtte og indsatser og udviklingen
vurderes at udfordre kommunernes mulighed for at overholde den samlede serviceramme i
2026. Presset forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Pt. er der et forventet pres på servicerammen på ca. 16 mio. kr., hvilket er under 0,5 pct. Dette
beløb giver ikke i sig selv anledning til særlige tiltag og der er mulighed for, at sigtepunktet
bliver justeret i forbindelse med de forestående økonomiforhandlinger for 2027, som også ofte
indeholder en midtvejsregulering af kommunernes økonomi og serviceramme for det
indeværende år. Økonomiforhandlingerne udestår dog stadig som følge af, at der afventes
regeringsdannelse. Forvaltningen vil følge udviklingen tæt, og der følges op på en eventuel
betydning for servicerammeoverholdelse ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026.
Det bemærkes, at man ikke kan aflæse presset på servicerammen direkte ud af
budgetopfølgningens resultat. Det skyldes to forhold. For det første vedrører
budgetopfølgningen alle driftsudgifter, også dem der er udenfor servicerammen. Dertil kommer,
at det oprindelige budget udgør sigtepunktet for overholdelse af servicerammen, mens
budgetopfølgningen sker med afsæt i det korrigerede budget.
Udvalgets budgetopfølgning
I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder,
hvor de største afvigelser gennemgås. Dertil beskrives de tillægsbevillinger – både positive og
negative, som vedrører udvalgets område.
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 på Økonomiudvalget
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et samlet forventet mindreforbrug på 27,878 mio.
kr. i 2026 for Økonomiudvalgets driftskonti (Politikområde Administration), jf. tabel 4 (kolonne
4). det svarer til 5,2 pct. af udvalgets samlede driftsbudget. Hertil forventes der en samlet
merindtægt på 84,574 mio. kr. for de finansielle konti, hvilket primært kan henføres til
ekstraordinære engangsindtægter i 2026, herunder kompensation for stigningsbegrænsning i
dækningsafgiften for tidligere år, samt udbetaling af statstilskud.
Tabel 4. Budgetopfølgning pr. 31. marts for Økonomiudvalget
Forventet
regnskab 2026
Korr. Budget
Forventet
afvigelse
Tillægsbevilling
Økonomiudvalget
Administration
Overførselsadgang
Ikke overførselsadgang
Erhverv
Overførselsadgang
Renter
Tilskud og udligning
Status (balanceforskyd.)
og afdrag
Finansielle konti
Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen.
Politikområde Administration
Politikområdet viser et samlet forventet mindreforbrug på 27,878 mio. kr. i 2026, hvilket svarer
til en afvigelse på 5,2 pct. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for
politikområdet på områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang
Der forventes et mindreforbrug på samlet 23,720 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet mindreforbrug på samlet 15,6 mio. kr. vedrørende konti der administreres af
Direktionen. Det kan overvejende henføres til en række budgetlægningspuljer, der ikke er
udmøntet, herunder servicebufferen på 12,0 mio. kr., der foreslås bragt i anvendelse i
indeværende sag.
Et forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. på konti der administreres af Koncernøkonomi,
der primært vedrører mindreforbrug på løn- og barselspuljer foruden
administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Mindreforbruget dækker over, at der bl.a.
er reserveret lønmidler på baggrund af trepartsaftalen fra 2024, der har afventet en
OK26-aftale om konkret udmøntning. Dertil er der færre udgifter til de
administrationsopgaver, der varetages af Udbetaling Danmark end budgetlagt. Modsat
ses et merforbrug på barselspuljer på 1,7 mio. kr., der kan henføres til en stigning i
barselsudbetalingerne blandt andet som følge af fædrenes udvidede barsel.
Et forventet mindreforbrug på 3,9 mio. kr. vedrørende Jobcenteret, der skyldes at
området er tilbageholdende med at genbesætte ledige stillinger i lyset af
beskæftigelsesreformen.
Øvrige modsatrettede forhold, der tilsammen udviser et forventet merforbrug på 1,3 mio.
kr.
Ikke-overførselsadgang:
Der forventes et mindreforbrug på samlet 4,158 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti der primært kan henføres til et forventet mindreforbrug på vedrørende
tjenestemandspensioner, som følge af en faldende antal pensionerede tjenestemænd, samt
mindreforbrug vedrørende jobcentret, som følge af nedskalering af rehabiliteringsteamet og
faldende aktivitet på jobcenterområdet, der medfører færre lægefaglige udgifter.
Politikområde Erhverv
Politikområdet viser et samlet forventet resultat i balance i 2026.
Finansielle konti
Rudersdal Kommunes finansielle konti viser ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026
nettomerindtægter på samlet 84,574 mio. kr. Merindtægten kan overvejende henføres til
ekstraordinære merindtægter vedrørende tilskud- og udligning. Det drejer sig i overvejende
grad om:
En ekstraordinær udbetaling til kommunen på 33,8 mio. kr., der vedrører en
kompensation, der kan henføres til, at der blev indført en stigningsbegrænsning på hvor
meget dækningsafgiften kan stige for ejere af erhvervsejendomme da de nye, højere
ejendomsvurderinger trådte i kraft pr 1. januar 2022 (tilbagevirkende). Kompensationen
vedrører indtægter fra dækningsbidrag for perioden 2022-2023, som på grund af
forsinkelser i de nye ejendomsvurderinger først nu bliver efterreguleret og udbetalt til
kommunen, men med et lavere beløb end tidligere forudsat pga.
stigningsbegrænsningen.
Dertil kommer, at kommunen ekstraordinært får udbetalt et større statstilskud og foreløbig
ser ud til at skulle betale mindre i udligning, som følge af, at der ved en fejl blev indmeldt
et højere folketal til indenrigsministeriet, end der var budgetteret med. Dette beløber sig til
31,3 mio. kr. Beløbet bør ikke disponeres, da det kan blive modgået, når det samlede
regnskab for selvbudgetteringen for indkomståret 2026 gøres op i 2029.
Endelig er de ekstra midler, som regeringen har afsat og udbetalt til kommunerne til mere
personale og lavere takster i dagtilbud indarbejdet. Rudersdal Kommunes andel er på 17
mio. kr. i 2026.
Hertil er der merindtægter på renter på 3,028 mio. kr., hvilket primært skyldes stigende
renter, som øger renteindtægterne på kommunens likvide aktiver, samt andre
langfristede tilgodehavender.
Endelig kan nævnes et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. til grundkapital til almene boliger,
hvor udgiften først afholdes i 2027. Kommunen får samtidig et merforbrug på 5,1 mio. kr.
til ekstraordinære afdrag på langfristet gæld, så det afspejler den merindtægt fra
ekstraordinære indfrielser fra lån til betaling af ejendomsskat, som kommunen modtog i
2025. Der var oprindeligt budgetteret med ekstraordinære indfrielser for 53,6 mio. kr. i
2026, så indfrielserne ender dermed på 58,7 mio. kr. i 2026. Baggrunden for de
ekstraordinære indfrielser er, at kommunen igennem årene har optaget lån hos
KommuneKredit for at kunne yde lovpligtige lån til borgerne til betaling af
ejendomsskatter (pensionistlån og indefrysningslån). Borgerne har siden 2024 løbende
indfriet disse lån, hvorfor kommunen afdrager tilsvarende, da baggrunden for lånene hos
KommuneKredit falder bort, jf. budgetforslaget til 2026-2030, der blev førstebehandlet på
Kommunalbestyrelsens møde i september 2025.
Udvalgets tillægsbevillinger
På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, foreslås det,
at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområde. Tillægsbevillingerne fremgår
også af tabel 4.
Politikområde Administration
Det foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 21,466 mio. kr. til politikområdet.
Heraf vedrører 16,600 mio. kr. mindreforbrug på de overførselsbelagte områder der
overvejende kan henføres til, at servicebufferen på 12,0 mio. kr. bringes i anvendelse. Hertil
gives der en negativ tillægsbevilling vedrørende mindreforbruget på jobcentret, samt
mindreforbruget på Administrationsbidrag UDK. Modsatrettet gives der en positiv
tillægsbevilling til barselspuljer som følge af forbedrede barselsregler for fædre og en øget
anvendelse af ordningen.
På det ikke-overførselsbelagte område indstilles til en negativ tillægsbevilling på 4,866 mio. kr.,
der primært vedrører mindreforbruget på tjenestemandspensioner, samt mindreforbrug på
Jobcenteret som følge af lavere lægefaglige udgifter.
Politikområde Renter
Der foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 3,028 mio. kr. til politikområdet
som følge af merindtægter på renter.
Politikområde Tilskud og udligning
Der foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 79,494 mio. kr. til politikområdet
som følge af de ovenstående forklaringer vedr. ekstraordinære merindtægter i 2026.
Politikområde Status (balanceforskydninger)
Der foreslås, at der samlet ydes en negativ tillægsbevilling på 2,051 mio. kr. til politikområdet
som følge af en række modsatrettede bevægelser, der samlet giver et forventet mindreforbrug
på 2,051 mio. kr.
Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det samlede
nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.
Indstilling
Direktionen foreslår indstillet at,
1. at der for politikområde Administration ydes en negativ tillægsbevilling på 21,466 mio.
kr., som tilgår kassen,
2. at der for politikområde Renter ydes en negativ tillægsbevilling på samlet 3,028 mio.
kr., som tilgår kassen,
3. at der for politikområde Tilskud og udligning ydes en negativ tillægsbevilling på
samlet 79,494 mio. kr., som tilgår kassen,
4. at der for politikområde Status (balanceforskydninger) ydes en negativ
tillægsbevilling på samlet 2,051 mio. kr., som finansieres af kassen.
Vedtagelse fra udvalg
Vedtagelse fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 17. juni 2026, punkt 18:
Økonomiudvalget indstiller direktionens forslag tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.
Beslutning
Kommunalbestyrelsen tiltræder Økonomiudvalgets indstilling.
Kilde: Rudersdal Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.