Besluttet 19. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Rudersdal
Iceheart - udmøntning af budgetaftalen
Icehearts er et EU‑projekt baseret på erfaringer fra Finland, hvor sport kombineres med langvarig mentorstøtte for at hjælpe børn i risiko for social eksklusion og styrke deres trivsel.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med en model, hvor der ansættelse
- Finansiering af ansættelse via de afsatte midler til Iceheart godkendes.
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Under punkt 1 "Godkendelse af dagsordenen" besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at tage sagen "7. Iceheart – udmøntning af budgetaftalen " af dagsordenen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Icehearts er et EU‑projekt baseret på erfaringer fra Finland, hvor sport kombineres med
langvarig mentorstøtte for at hjælpe børn i risiko for social eksklusion og styrke deres trivsel.
Yderligere information kan læses via følgende link: Icehearts Europa
I budgetaftalen 2026-2029 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2026 og 2027 til at afprøve et
brobygningsinitiativ i stil med Iceheart-projektet.
I Rudersdal Kommune er der forskellige indsatser både i kommunalt regi og foreningsregi, der
har til formål at give børn med særlige behov og sårbare børn adgang til fællesskaber. Som
eksempler kan nævnes fritidsforstærkningen (økonomisk støtte og vejledning til børn med
særlige behov), SB Fighters (særskilte fodboldhold for børn med særlige behov), Aktiv sommer
(herunder sommercamps for børn med anden etnisk herkomst end dansk), BROEN
(brobygningsindsats for at hjælpe primært unge fra familier med begrænsede økonomiske eller
sociale ressourcer til at blive aktive i fritids- og foreningslivet) og fokus på partnerskabsaftaler
med foreninger og andre aktører ud fra hensigterne i idrætspolitikken, som blev vedtaget af
kommunalbestyrelsen i 2025
Det har været vanskeligt at vurdere potentialet i forhold til samspil med de øvrige indsatser,
men det er forvaltningens vurdering, at en model, hvor der etableres en brobygningsfunktion
(en person) med det formål at hjælpe en konkret målgruppe ind i et idrætsfællesskab, matcher
metoden i og intentionen med Iceheart. Forvaltningen vurderer endvidere, at en sådan
brobygningsfunktion vil være mest effektfuld, hvis den tilknyttes en konkret skole med det
formål at opspore børn, der har behov for hjælp til at komme ind i et idrætsfællesskab.
Brobygningsfunktionen skal også kunne vejlede de relevante børn i, hvordan de kan blive en
del af et idrætsfællesskab. Ved at skabe en konkret funktion, der hvor de fleste af børnene i
målgruppen har deres dagligdag kan der opnås både et godt kendskab til de enkelte børns
behov og muligheder samtidig med, at der i samspil med specielt kulturområdet kan sikres
forbindelser til den mangfoldighed af mulige aktiviteter og fællesskaber, som det enkelte barn
kan have værdi af at deltage i.
Forvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med en model,
hvor der ansættes en person med tilknytning til en konkret skole til at varetage
brobygningsfunktion i 2026 og 2027 i overensstemmelse med metoden i og intentionen med
Iceheart-projektet. Kulturområdet og skoleområdet har haft indledende dialog, men der vil være
behov for konkretisering i forbindelse med egentlig igangsætning af brobygningsfunktionen.
Evt. effektuering af Iceheart-bevillingen igangsættes først efter budgetforhandlingerne for
budget 2027-2030 af hensyn til, at budgetparterne skal have mulighed for at omprioritere
bevillingen.
Indstilling
Direktionen foreslår,
1. at forvaltningen bemyndiges til at arbejde videre med en model, hvor der ansættelse
af en person til varetagelse af brobygningsfunktion i 2026 og 2027, og
2. at finansiering af ansættelse via de afsatte midler til Iceheart godkendes.
Beslutning
Under punkt 1 "Godkendelse af dagsordenen" besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at
tage sagen "7. Iceheart – udmøntning af budgetaftalen " af dagsordenen.
Malene Barkhus (V) deltog ikke i punktets behandling.
Kilde: Rudersdal Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.