Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Økonomiudvalget, Rudersdal

Projekter under Biodiversitetsstrategien - Anlægsbevilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2025 biodiversitetsstrategien “Et vildere Rudersdal – Biodiversitetsstrategi 2025”, som sætter rammen for, hvordan kommunen vil arbejde for at fremme biodiversiteten.

Klima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der arbejdes videre med de beskrevne projekter
  • Der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til gennemførelse af projekterne
Hvem
Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget indstiller Klima- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt. Forinden bortfaldt følgende ændringsforslag fremsat af Liberal Alliance med 1 stemme for (Liberal Alliance) og 10 stemmer imod (Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Lokallisten, SF og Enhedslisten) ”Liberal Alliance foreslår, at det alene er japansk pileurt og indsats for sommerfuglen violetrandet ildfugl, der afsættes penge til”
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Igangværende driftsmetoder, der styrker biodiversiteten
Kommunen arbejder aktivt for at øge biodiversiteten på egne arealer gennem forskellige
naturplejetiltag. Nogle af de væsentlige tiltag omfatter:
På åbne arealer modvirkes tilgroning via høslæt og afgræsning med kvæg, heste eller
får. Kontrolleret afbrænding har også givet gode resultater og medført forøgelse af
artsrigdom.
Gamle og syge træer bevares som levesteder ved veteranisering og efterlades som
ruiner, mens udvalgte yngre træer behandles for at fremskynde naturværdier.
I parker plantes flere blomstrende, hjemmehørende arter til gavn for bestøvere, og
udvalgte vejkanter drives som vilde med mindre slåning.
De kommunale skove drives naturnært, hvor dødt ved bliver liggende og understøtter
biodiversiteten.
Samtidig bekæmpes invasive arter som kæmpebjørneklo, gyldenris og lupin.

Samlet set skaber indsatserne mere varierede og robuste naturarealer og danner et vigtigt
grundlag for det videre arbejde med biodiversitet.
Nye tiltag, der ligger udover de igangværende
Med udgangspunkt i biodiversitetsstrategien har forvaltningen udarbejdet fire forslag til
projekter, som kan iværksættes i løbet af 2026-2027.
Projekterne udspringer af strategiens målsætninger om at bevare og forbedre naturkvaliteten i

Rudersdal Kommune, understøtte omstillingen til en mere naturvenlig drift samt sikre, at
biodiversitet integreres i byrum og planlægning.
Projekterne supplerer de igangværende driftstiltag for biodiversiteten, og udgør særskilte
projekter, da de er omfangsrige og ligger udover den typiske drift. Erfaring og viden fra
projekterne vil dog fremover kunne implementeres i driften.
Projekterne er overordnet beskrevet nedenfor, og en detaljeret beskrivelse af projekterne
fremgår af bilag.
Bekæmpelse af japansk pileurt i Maglemosen
Projektet har til formål at bekæmpe den invasive art japansk pileurt i Maglemosen for at
beskytte og styrke den lokale biodiversitet. Bekæmpelsen sker ved langtidsafdækning (seks til
syv år) af det berørte areal kombineret med indhegning og løbende tilsyn. Indsatsen skal sikre
bedre betingelser og overlevelse for hjemmehørende planter og dyr samt bevarelse af
områdets naturværdi.
Samlet estimeret budget: 100.000 kr.
Initiativet referer til strategiens mål om at fastholde og forbedre naturkvaliteten i Rudersdal,
herunder forstærke bekæmpelsen af invasive arter.
Baseline i Eskemose Skov og kortlægning og evaluering af græsningsarealerne syd for
Sjælsø
Eskemose Skov, og naturarealerne i forlængelse heraf, er udpeget som fokusområde i
biodiversitetsstrategien. Her ønsker forvaltningen at opstarte en evaluering og omlægning, i
første omgang af græsningsarealet langs Ravnsnæsvej syd for Eskemose Skov. Der
gennemføres en indledende naturundersøgelse, der skal fungere som baseline for
omlægningen af græsningsarealerne, som efterfølgende udvides til også at omfatte skoven og
de øvrige naturarealer i området.
Derudover ønsker forvaltningen at opstarte en generel evaluering af den nuværende
kommunale græsningspraksis, fordi der her ligger et stort potentiale for øget biodiversitet og at
skabe større sammenhængende naturarealer. Ved at regulere græsningstrykket og sikre en
større variation på arealerne, blandt andet ved at tillade kratvækst mv., kan der skabes bedre
betingelser for biodiversitet.
Samlet estimeret budget: 250.000 kr.
Initiativet referer til strategiens mål om at fastholde og forbedre naturkvaliteten i Rudersdal.
Stenrev ved Vedbæk
Vedbæk Sportsdykkerklub etablerer i august 2026 en selvstændig stenrevsforening, der har til
formål at etablere et stenrev ved kysten i Vedbæk. Stenrevet vil skabe flere levesteder til
marine arter og derved styrke biodiversiteten. Projektet skal primært finansieres gennem fonde,
men en forundersøgelse af havbunden, er essentiel, bl.a. ift. godkendelser hos Miljøstyrelsen

og Kystdirektoratet samt for fondsansøgninger. Det foreslås derfor, at der gives tilskud til
forundersøgelsen. Tilskuddet forudsætter, at der indgås en formel samarbejdsaftale mellem
kommunen og den nystiftede stenrevsforening.
Samlet estimeret budget til forundersøgelse: 100.000 kr.
Initiativet refererer til strategiens mål om at fastholde og forbedre naturkvaliteten i Rudersdal,
samt inddragelse af foreninger og organisationer i arbejdet med at styrke biodiversiteten i
kommunen.
Indsats for sommerfuglen violetrandet ildfugl
Dagsommerfuglen violetrandet ildfugl er vurderet som relativt sjælden i Danmark. Som et af de
få steder på Sjælland findes den ved Nørrevangssletten i Birkerød og i den nordlige del af
Dumpedalen, og er for nylig også registreret ved Ebberød og ved Blokken i Birkerød. Der er
potentiale for at udvide dens levesteder gennem målrettet drift. Med de afsatte midler kan der
udarbejdes en plejeplan, der udpeger egnede arealer og beskriver, hvordan plejen fremadrettet
kan sikre en naturlig forekomst af artens værtsplanter samt bedre beplantningsstrukturer, der
kan danne grundlag for en øget population af violetrandet ildfugl.
Samlet estimeret budget: 50.000 kr.
Initiativet refererer til strategiens mål om at fastholde og forbedre naturkvaliteten og at fremme
udvalgte fokusarter gennem ændrede driftsmetoder.
Dialog med DN Rudersdal
Forvaltningen har afholdt dialogmøde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) Rudersdal
om biodiversitetsindsatsen. DN ønsker en overordnet handleplan med en baselinemåling for
hele kommunen. Forvaltningen prioriterer derimod at anvende midlerne til konkrete indsatser
og gennemføre baselinemålinger i de områder, hvor indsatserne iværksættes.
DN Rudersdal har desuden tilkendegivet, at DN Rudersdal gerne vil bidrage, fx i forhold til
artsregistrering, sparring og formidling. Forvaltningen er løbende i dialog med DN Rudersdal
om, hvordan bidraget bedst kan bringes i spil.
Kommunikation og proces
Alle indsatser følges op af en kommunikationsindsats og en plan for borgerinvolvering, og for
hver indsats vurderes det hvilken form for kommunikation og involvering, der er mest
hensigtsmæssig.
Alle initiativer fremlægges til orientering i Klima- og Biodiversitetsrådet, når der afholdes
konstituerende møde i september 2026. På baggrund af sagen drøftes fremtidigt fokus og nye
initiativer, der kan styrke biodiversiteten.

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til initiativerne, finansieret
af det afsatte rådighedsbeløb på projekt 151586 Natur- og biodiversitetsplan i 2026.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet,
1. at der arbejdes videre med de beskrevne projekter, og
2. at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til gennemførelse af projekterne,
finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2026 på projekt 151586 Natur- og
biodiversitetsplan.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Klima- og Miljøudvalget 2026-2029, den 19. august 2026,
punkt 9:
KLIMA- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.
Forinden bortfaldt ændringsforslag fremsat af Lars Høyer Holmqvist (I): Liberal Alliance
foreslår, at det alene er japansk pileurt og indsats for sommerfuglen violetrandet ildfugl, der
afsættes penge til med seks stemmer imod Jens Kloppenborg-Skrumsager (V), Christian
Elkjær (B), Court Møller (B), Morten Jarlbæk Pedersen (C), Martin Barfoed (C) og Christoffer
Emil Jexen (Ø) og en stemme for Lars Høyer Holmqvist (I).

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller Klima- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt.
Forinden bortfaldt følgende ændringsforslag fremsat af Liberal Alliance med 1 stemme for
(Liberal Alliance) og 10 stemmer imod (Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale
Venstre, Socialdemokratiet, Lokallisten, SF og Enhedslisten)
”Liberal Alliance foreslår, at det alene er japansk pileurt og indsats for sommerfuglen
violetrandet ildfugl, der afsættes penge til”

Kilde: Rudersdal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.