Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Økonomiudvalget, Rudersdal

Energitjek og hjælp til skift af varmekilde - Godkendelse

Kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2025 en bevilling til vejledning om energibesparelser rettet mod private husstande. Tilbuddet blev efterfølgende udbudt til 1.200 enfamiliehuse fra før 1979 uden for fjernvarmeområder, jf. varmeplanen fra 2023, og med lavt (E, F og G) eller intet energimærke.

Klima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget indstiller direktionens forslag tiltrådt med det tiltrådte ændringsforslag indarbejdet med 7 stemmer for (Enhedslisten, Lokallisten, SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre) og 4 stemmer i mod (Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. juni 2025, pkt. 30, (link), en bevilling til vejledning om
energibesparelser rettet mod private husstande.
Der er i perioden ultimo 2025 – primo 2026 gennemført ca. 170 energitjek.
Energitjekket omfattede både understøttelse af borgere i skift af varmekilde samt
energioptimering af boligen, fx forbedring af klimaskærm (isolering, udskiftning af vinduer, mv.).
Potentiale for flere energitjek
De gennemførte energitjek blev udbudt til 1.200 enfamiliehuse fra før 1979 uden for
fjernvarmeområder, jf. varmeplanen fra 2023, og med lavt (E, F og G) eller intet energimærke.
Enfamiliehuse udgør størstedelen af Rudersdals private boliger. Ud af Rudersdals ca. 11.000
enfamiliehuse er ca. 4.000 af dem fra før 1960 og har lavt (E, F og G) eller intet energimærke.
Der er således potentiale for at udvide målgruppen inden for enfamiliehuse.
Forvaltningen anbefaler, at den nye runde energitjek vil blive udbudt til de boligejere, hvor der
er de største potentialer for energibesparelser, dvs. boliger fra før 1960 og har lavt (E, F og G)
eller intet energimærke, uanset om det er inden for eller uden for fjernvarmeområderne.
Opfølgning og vurdering af effekten af de gennemførte energitjek
De boligejere, der har fået gennemført et energitjek, leverer efter 6 og 12 måneder oplysninger
om, hvorvidt de har gennemført energibesparende tiltag eller har foretaget skift af varmekilde.

Disse oplysninger indgår i en anonymiseret rapport til forvaltningen.
Forvaltningen afventer de første resultater fra rådgiver, der har udført energitjekkene. Disse
forventes præsenteret i efteråret 2026. Disse kan danne basis for løbende at gennemføre mere
målrettede tilbud.
Erfaringer fra andre kommuner viser, at interessen for energitjek fortsætter, selvom tilbuddet
har været udbudt i mere end fem år.
Finansiering af energitjek
De gennemførte energitjek har kostet 2.500 kr. ekskl. moms pr. ejendom. Der har været en
egenbetaling på 500 kr. svarende til 20 procent.
Erfaringer fra andre kommuner viser, at det kan være en fordel med en delvis egenbetaling for
at sikre, at boligejeren også er interesseret i at gennemføre energibesparelser.
Forvaltningen foreslår, at der afsættes 500.000 kr. til energitjek, svarende til 250 energitjek,
primært hos énfamiliehuse. Energitjekkene finansieres af projekt 151558 Miljø- og klimaindsats
- varmeplan myndighed.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet, at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til at udbyde
energitjek til private boligejere med boliger fra før 1960 og med lavt (E, F og G) eller intet
energimærke, finansieret af projekt 151558 Miljø- og klimaindsats - varmeplan
myndighed.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Klima- og Miljøudvalget 2026-2029, den 19. august 2026,
punkt 7:
KLIMA- OG MILJØUDVALGET tiltrådte følgende ændringsforslag fremsat af Jens
Kloppenborg-Skrumsager (V), Christian Elkjær (B) og Court Møller (B): At hæve
egenbetalingen til 30% svarende til 750 kr. med fem stemmer for Jens KloppenborgSkrumsager (V), Christian Elkjær (B), Court Møller (B), Morten Jarlbæk Pedersen (C) og Martin
Barfoed (C) og to stemmer imod Lars Høyer Holmqvist (I) og Christoffer Emil Jexen (Ø).
Forinden bortfaldt ændringsforslag fremsat af Morten Jarlbæk Pedersen (C) og Martin Barfoed
(C) samt Lars Høyer Holmqvist (I): Det Konservative Folkeparti og LA ønsker, at forslaget for
nuværende droppes, og at der foreligger en evaluering af effekten af de eksisterende
energitjek inden, at der træffes beslutning om evt. nye tiltag med fire stemmer imod Christoffer

Emil Jexen (Ø), Court Møller (B), Christian Elkjær (B) og Jens Kloppenborg-Skrumsager (V) og
tre stemmer for Morten Jarlbæk Pedersen (C), Martin Barfoed (C) og Lars Høyer Holmqvist (I).
Christoffer Emil Jexen (Ø) afgav følgende stemmeforklaring: Enhedslisten ønsker ikke at hæve
brugerbetalingen fra 20% til 30% på gennemførelse af energitjek, da det modarbejder det vi
ønsker; at flere energirenoverer deres boliger. Vi ønsker tværtimod at finde flere midler og
dermed kunne gennemføre flere energitjek, og meget gerne sænke brugerbetalingen.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller direktionens forslag tiltrådt med det tiltrådte ændringsforslag
indarbejdet med 7 stemmer for (Enhedslisten, Lokallisten, SF, Radikale Venstre,
Socialdemokratiet og Venstre) og 4 stemmer i mod (Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti).

Forinden tiltrådte Økonomiudvalget følgende ændringsforslag fremsat af Court Møller
(Radikale Venstre) med 8 stemmer for (Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre, Venstre og Lokallisten) og 3 stemmer imod (Enhedslisten, SF og
Socialdemokratiet).

”Egenbetalingen hæves til 30% svarende til 750 kr.”

Enhedslisten afgav følgende mindretalsudtalelse
"Enhedslisten ønsker ikke at hævebrugerbetalingen fra 20% til 30% på gennemførelse af
energitjek, da det modarbejder det vi ønsker; at flere energirenoverer deres boliger. Vi
ønsker tværtimod at finde flere midler og
dermed kunne gennemføre flere energitjek, og meget gerne sænke brugerbetalingen."

Kilde: Rudersdal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.