Danmarkskortet - statistik over omgjorte sager i Ankestyrelsen på socialområdet 2025

Sagsfremstilling

Danmarkskortet indeholder statistik over klagesager på socialområdet behandlet af
Ankestyrelsen. Danmarkskortet viser, hvor mange kommunale afgørelser, der er blevet klaget
over og efterfølgende afgjort af Ankestyrelsen.
Danmarkskortet opdeler klagesagerne i tre kategorier: Stadfæstelse (Ankestyrelsen er enig i
kommunens afgørelse), hjemvisning (sagen er ikke tilstrækkeligt belyst og sendes tilbage til
kommunen), og ændring/ophævelse (Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og
ændrer/ophæver den).

Statistikken viser, hvor stor en del af klagesagerne der enten ændres, ophæves eller sendes
tilbage til kommunen.
Rudersdal Kommune traf i 2025 1.615 afgørelser på børneområdet på tværs af social- og
handicapområdet. På voksenområdet blev der truffet samlet set omkring
1.000 afgørelser.
Danmarkskortet viser omgjorte sager opdelt i tre områder:
Socialområdet
Børnehandicap
Voksenhandicap

Danmarkskortet specifikt for socialområdet (både børne- og voksensager)
I 2025 traf Ankestyrelsen afgørelse i 70 sager inden for Serviceloven og Barnets lov i
Rudersdal Kommune.
Fordelingen af disse afgørelser var som følger:
5 sager blev ændret eller ophævet
41 sager blev hjemvist
24 sager blev stadfæstet
Der redegøres nedenfor særskilt for børne- og voksenhandicapområdet. Statistikken omfatter
udvalgte paragraffer og dækker ikke alle bestemmelser i Barnets lov og Serviceloven på disse
områder.
Danmarkskortet specifikt for børnehandicapområdet
I 2025 traf Ankestyrelsen afgørelse i 34 sager inden for børnehandicapområdet efter barnets
lov §§ 82-90 om handicapkompenserende ydelser.
Fordelingen af afgørelser som følger:
3 afgørelser blev ændret eller ophævet
25 sager blev hjemvist
6 sager blev stadfæstet.
Danmarkskortet specifikt for voksenhandicapområdet
I 2025 traf Ankestyrelsen afgørelse i syv sager på voksenhandicapområdet efter §§ 95-96, 97
og 100 i serviceloven. Ankestyrelsen hjemviste to afgørelser til fornyet behandling mens de
resterende fem blev stadfæstet.
Opmærksomheder, opsamling og læring
I forbindelse med regelændringer i Barnets lov januar 2024, er forvaltningen opmærksom på, at
det har haft en betydning for de sagsbehandlingsskridt, der skal tages, blandt andet ændrede

krav til inddragelse af barnet. Forvaltningen har gennemført en analyse af de hjemviste sager
og gennemgangen viser, at hovedparten af hjemvisningerne skyldes manglende eller
utilstrækkelig inddragelse af barnet.
I forbindelse med implementering af Barnets Lov, skærpes kravene om inddragelse af barnet.
Det har været uklart, hvordan dette forhold i loven skulle tolkes ift. kommunernes mulighed for
begrundet, at fravige kravet om inddragelse – herunder i de tilfælde, hvor barnet ikke
aldersmæssigt eller pga. funktionsniveau kan medvirke til en sådan inddragelse i
sagsbehandlingen.
Forvaltningen anlægger således et fagligt skøn om, hvornår børneinddragelse kan undlades. I
juni 2025 præciserer Ankestyrelsen deres praksis vedrørende børneinddragelse. Det
tydeliggøres, at børn som altovervejende hovedregel, skal inddrages i deres egen sag.
Ankestyrelsen fortolker den nye lovgivning således, at kravet om inddragelse har karakter af en
garantiforskrift, som betyder, at manglende overholdelse af inddragelseskravet, i udgangspunkt
gør afgørelsen ugyldig.
Fra juni 2025 har Forvaltningen ændret praksis, så den er i overensstemmelse med
Ankestyrelsens præcisering. De sager der er behandlet af Ankestyrelsen og er hjemvist
grundet manglende inddragelse, er alle behandlet af forvaltningen før Ankestyrelsens
præcisering til kommunerne i juni 2025.
Forvaltningen har gennemført en analyse af hjemvisningsårsag for så vidt angår de 27
hjemviste sager samt de 5 ophørte/omgjorte sager. Gennemgangen viser, at hovedparten af
hjemvisningerne skyldes manglende eller utilstrækkelig inddragelse i strid med barnets lov § 5.
Ankestyrelsen tillægger dette væsentlig betydning, som en garantiforskrift. Forvaltningen
igangsætter i juni 2025 en række initiativer, der allerede har forbedret praksis, herunder styrket
dokumentation, tydeligere begrundelser og øget brug af alternative inddragelsesmetoder.
Gennemgangen viser, at forvaltningen i perioden fra barnets lovs ikrafttræden i januar 2024 og
frem til Ankestyrelsens praksispræcisering i juni 2025, ofte har begrundet manglende
inddragelse med hensynet til, at barnet kunne blive belastet – særligt i sager om børn med
omfattende funktionsnedsættelser.
Forvaltningen har ændret arbejdsgange og iværksat en række initiativer, der allerede har
forbedret praksis, bl.a. styrket dokumentation, tydeligere begrundelser og øget brug af
alternative inddragelsesmetoder. Det sker via tydelig monitorering af afgørelser fra
Ankestyrelsen samt samarbejde med jurist og kommunalbestyrelsens borgerrådgiver.
Som følge af Ankestyrelsens sagsbehandlingstid, kan dele af det datagrundlag der anvendes i
Danmarkskortet, omfatte sager fra det foregående år.
Forvaltningen arbejder løbende på at træffe de rette afgørelser baseret på korrekt
sagsbehandling. Ankestyrelsens afgørelser bruges aktivt til at skabe læring i organisationen og
forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen. Forvaltningen inddrager desuden
handicapbarometeret og Ankestyrelsens praksisundersøgelser for at udvikle områderne

yderligere.
Rådgiverne har sparring om sagsbehandlingen på området hver måned. Denne undervisning
varetages af en ekstern ekspert, hvor fagledelsen i Myndighed også deltager.
Forvaltningen vurderer, at resultaterne fra Danmarkskortet ikke i sig selv kræver en særlig
handleplan ud over de allerede igangværende initiativer. Der er dog fortsat behov for et
struktureret fokus på tilstrækkelig oplysning af sager, før afgørelser træffes. Dette er et
vedvarende fokusområde for hele myndighedsområdet på tværs af børne-, unge- og
voksenområdet.

Indstilling

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Beslutning

Myndighedschef Iben Hellvik deltog under Handicaprådets drøftelser af sagen.
Handicaprådet havde ingen kommentarer til Ankestyrelsens Danmarkskort for 2025, men
der var en drøftelse af en vejledning til medarbejdere om sagsbehandling og om to
brevskabeloner. Iben Hellvik svarede på en række spørgsmål om disse dokumenter.
Særligt drøftedes betydningen af en konkretisering i vejledningen af inddragelse af
barnet. Iben Hellvik understregede, at inddragelse sker uagtet, at dette på det konkrete
sted ikke fremgår, da det fremgår i begyndelsen af vejledningen. Det blev påpeget at en
eksplicit formulering potentielt vil forebygge fejl og bidrage til den enkelte borgers
oplevelse af transparens og tillid i sagsbehandlingen.
Iben Hellvik kunne i øvrigt orientere om, at forvaltningen i 2026 indtil videre har fået
behandlet 55 klagesager i Ankestyrelsen (alene på børneområdet). Af disse 55 sager er:

21 hjemvist til fornyet behandling
25 er blevet stadfæstet
4 er ophævet
5 sager, som forvaltningen havde taget op på eget initiativ, blev afvist og førte ikke
til yderligere.

Af de 21 hjemviste sager er de 10 hjemvist på grund af manglende børneinddragelse. De
10 sager er alle fra før Ankestyrelsen præciserede, at børn som altovervejende
hovedregel skal inddrages i deres sag.