Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 2. september, Kommunalbestyrelsen, Rudersdal

Borgerforslag - Bedre muligheder for direkte genbrug i Rudersdal Kommune

Lene Hyldtoft oprettede den 25. juni 2026 borgerforslaget "Bedre muligheder for direkte genbrug i Rudersdal Kommune" på den digitale platform sammenomrudersdal. Forslaget har opnået det påkrævede minimum på 200 stemmer indenfor 90 dage behandles derfor i Kommunalbestyrelsen.

Affald

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelsen oversender sagen til behandling i Klima- og Miljøudvalget. Udvalget skal have en drøftelse af emnet inden årets udgang.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vi ønsker, at Rudersdal højner ambitionerne for direkte genbrug fra borger til borger.
Vi foreslår som første skridt, at kommunen initierer, at der åbnes op for gratis adgang
til direkte genbrug fra borger til borger i bytteområder på alle genbrugsstationer i kommunen.
Der skal ikke kun være muligt for velgørende organisationer at tage genbrugsting indleveret,
hvilket er tilfældet på Genbrugsplads Containerhaven i Nærum samt på Birkerød
Genbrugsstation. Borgerne i kommunen bør også kunne få glæde af andre medborgeres
aflagte ting.
Hvorfor dette forslag?
Mange ting afleveret af borgere i bytteområderne ryger i dag direkte videre til småt-brandbart.
Det er effekter, der ikke har udtjent deres funktion, men ender til forbrænding fordi de ikke
nødvendigvis kan sælges i en genbrugsbutik eller fordi (fx Blå Kors) bilen tilfældigvis er fuld
den pågældende dag.
Rudersdal kommunes affaldsplan understreger, at direkte genbrug skal prioriteres højt, men
det halter med udmøntningen. Vi ønsker, at Klima og Miljøudvalget tager stilling til
borgerforslaget, så borgere fremover både kan aflevere og tage ting fra disse bytteområder.
Uddybende tanker om forslaget samt flere idéer til at styrke direkte genbrug i kommunen er
vedhæftet sammen med fotos til inspiration.
Note. I kommunens affaldsplan (s.8) står skrevet: ”Vi arbejder efter retningslinjerne i
affaldshierarkiet, hvor det først og fremmest gælder om at forebygge affald, dernæst at
genbruge affaldet direkte”.

Indstilling

Direktionen foreslår, at borgerforslaget behandles.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen oversender sagen til behandling i Klima- og Miljøudvalget.
Udvalget skal have en drøftelse af emnet inden årets udgang.

Kilde: Rudersdal Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.