Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 3. september, Bestyrelsen for Ung i Rudersdal (BUR), Rudersdal

Temadrøftelse - Unge, beredskab og samfundssikkerhed

Beredskab, forsvar og samfundssikkerhed fylder i stigende grad på den politiske dagsorden og i den offentlige debat. Unge møder emner som krig, klimahændelser, misinformation, cybertrusler og behovet for eget beredskab. Samtidig er værnepligten blevet udvidet og omfatter nu også kvinder.

Klima og grøntUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal (BUR), Rudersdal Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I løbet af maj og juni 2026 deltog mere end 170 elever fra 7. årgang på Trørødskolen og
Birkerød Skole i BeredskabSmart-workshops hos Ung i Rudersdal.
Baggrunden for indsatsen er det øgede samfundsmæssige fokus på beredskab og
myndighedernes opfordring til borgerne om at forhold sig til deres egen beredskabsevne. Ung i
Rudersdal indgik derfor et samarbejde med Unge i Beredskabet om at tilbyde lokale
skoleelever undervisning i beredskab, krisehåndtering og konkrete handlekompetencer.
På de mange workshops arbejdede eleverne med samarbejde, problemløsning og forskellige
beredskabsscenarier. De fik samtidig mulighed for at tale om - og forholde sig til de
forandringer og udfordringer, der præger verden omkring os. Formålet var ikke alene at
formidle viden, men også at styrke de unges oplevelse af, at de kan handle og gøre en forskel
for sig selv og andre i en krisesituation.
Erfaringerne viser desuden, at der er potentiale for at bygge bro mellem workshops i skoletiden
og Ung i Rudersdals fritidstilbud. Flere af deltagerne har efterfølgende søgt optagelse på
Brandkadet, hvor de får mulighed for at arbejde videre med blandt andet beredskab,
førstehjælp, brand og krisehåndtering.
Mulige fremtidige indsatser
Det foreslås, at bestyrelsen drøfter, om Ung i Rudersdal fremover skal løfte og udbygge
arbejdet med unge, beredskab og samfundssikkerhed. Det kan blandt andet omfatte:
et tættere og mere systematisk samarbejde med skolerne om BeredskabSmart eller
lignende workshops i skoletiden
en tydeligere brobygning mellem skoleworkshops og fritidsforløb
udvikling af yderligere fritidstilbud inden for beredskab, forsvar og sikkerhed.

Til drøftelse
Bestyrelsen inviteres til at drøfte:
1. Hvilket ansvar skal Ung i Rudersdal tage for at hjælpe unge med at forstå og forholde sig

til beredskab, forsvar og samfundssikkerhed?
2. Skal samarbejdet med skolerne om BeredskabSmart-workshops udvides og gøres til en
mere fast del af Ung i Rudersdals tilbud?
3. Hvilke pædagogiske, økonomiske og organisatoriske rammer vil en samlet indsats på
området kræve?

Brandkadet
Brandkadet er et fritidsforløb til unge i 7.-9. klasse. Forløbet gennemføres i samarbejde med
Unge i Beredskabet, Nordsjællands Brandvæsen og Ung Fredensborg. Her får de unge indsigt
i brandvæsenets arbejde og udvikler personlige, sociale og praktiske kompetencer gennem
undervisning, øvelser og fællesskab.
Unge i Beredskabet
Unge i Beredskabet er en landsorganisation, der samler og understøtter arbejdet med børn og
unge med interesse for brand, redning og beredskab. Organisationen er etableret af Danske
Beredskaber med støtte fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og står blandt
andet bag brandkadetforløb i samarbejde med landets ungdomsskoler.
BeredskabSmart er udviklet og gennemføres for puljemidler fra Styrelsen for
Samfundssikkerhed.

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at Bestyrelsen for Ung i Rudersdal drøfter temaet.

Vedtagelse fra udvalg
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal nåede ikke at behandle temadrøftelsen.
Temaet tages op igen på et kommende bestyrelsesmøde.

Kilde: Rudersdal Kommune, Bestyrelsen for Ung i Rudersdal (BUR), referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.