Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 9. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Rudersdal

Nødplansfordeling af tider i svømmehaller

Sagen forelægges som opfølgning på Kultur- og Fritidsudvalgets orienteringssag den 19. august 2026 om den midlertidige lukning af det gamle bassin i Birkerød Svømmehal og udvalgets ønske om at undersøge mulighederne for at skabe mere offentlig svømmetid inden for de eksisterende rammer.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET tiltræder Direktionens forslag med den bemærkning, at udvalget kvitterer for arbejdet med at finde flere tider, og at udvalget gerne ser, at der bliver tilgodeset endnu flere offentlige tider til svømning i Birkerød Svømmehal, særligt i weekenden, ligesom udvalget beder forvaltningen om at undersøge muligheden for at stille varmtvandsbassinet til rådighed for offentlig svømning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forvaltningen orienterede den 19. august 2026 Kultur- og Fritidsudvalget om midlertidig lukning
af gammelt bassin i Birkerød Svømmehal. Som følge af lukningen var det nødvendigt at lave
en nødplansfordeling af tider i det nye bassin. Planen var udarbejdet i dialog med foreningerne
og følger prioriteringen af tider til skolesvømning, foreningssvømning for børn og unge og
offentlige tider, der blev anvendt i forbindelse med fordelingen af tider som følge af udskiftning
af loftet i det gamle bassin.
Udvalget genbekræftede på mødet prioriteringen, men med den tilføjelse, at udvalget bad
forvaltningen om at undersøge, om der inden for den nuværende ramme er mulighed for at
skabe mere plads til offentlige tider til svømning i Birkerød Svømmehal.
Siden udvalgsmødet er forvaltningen også blevet orienteret om, at genopretningen af tidligere
fejlrenovering af omklædningsfaciliteterne i forbindelse med Trørødsskolens svømmehal ikke
når at blive færdiggjort som forventet til den 1. oktober 2026. Meldingen lyder nu, at det
forventes, at omklædningsrummene vil være færdige med udgangen af året.

Svømningen i hallen har i renoveringsperioden været arrangeret ved, at omklædningen og
afvaskning er foregået i skolens omklædningsrum. Tilgang til og afgang fra bassinet er foregået
gennem gangarealer på udlagte måtter. En løsning, der har fungeret i forhold til
foreningssvømningen, men ikke i forhold til skolesvømningen, grundet gennemgang på arealer,
hvor skolebørn færdes i skoletiden.
Forvaltningen har på den baggrund genbesøgt fordelingen af alle tider i de tre tilgængelige
bassiner med baggrund i følgende præmisser:

Tilvejebringe mere offentlig tid i Birkerød Svømmehal på relevante tidspunkter for
morgensvømmere og børnefamilier.
Undersøge mulighederne for at lave en fordeling af den offentlige åbningstid mellem
Rundforbi og Birkerød Svømmehaller.
Minimere konsekvenserne for Sigmas børne- og ungdomssvømning.
Sikre at skolesvømningen muliggøres for alle skoler også efter den 1. oktober 2026.

Forvaltningen foreslår efter dialog med skolerne og med Sigma en fordeling af tiderne i de tre
bassiner som anvist i bilag 1 gældende fra 14. september 2026.
Fordelingen sikrer skolernes tider i Birkerød Svømmehals nye bassin og i Rundforbi.
Konsekvenserne af fordelingen fra den 14. september og resten af kalenderåret er:

For Birkerød svømmehal vil der ikke være offentlig åbningstid mandag kl. 10-12 samt
fredag kl. 8-10.
For Rundforbi vil der ikke være offentlig åbningstid mandag kl. 17-19:30, torsdag kl. 1012 og tirsdag kl. 10-12.

I fordelingsforslaget er der tilvejebragt ekstra offentlig åbningstid i Birkerød Svømmehal søndag
morgen fra kl. 7 – 11:00. Sigma udvider så foreningens tid til kl. 17 samme dag. Derudover er
der på baggrund af dialog med skolerne mulighed for at udvide den offentlig åbningstid tirsdag
fra kl. 11.30-15.00 samt torsdag fra kl. 10.00-11:30. Endelig har Sigma fået mulighed for at
rykke deres morgentræning onsdage kl. 6-8 til Hørsholm svømmehal frem til årsskiftet, hvorfor
tiden her frigives til offentlig svømning.
Forvaltningen vurder ikke, at det er muligt at udvide den offentlig åbningstid yderligere i
eftermiddagstimerne i Birkerød Svømmehal uden, at det har for store konsekvenser for Sigmas
børne- og ungdomssvømning.
Forvaltningen gør opmærksom på, at Sigma har et udtalt ønske om, at den offentlige
åbningstid kl. 17-19.30 om mandagen i Rundforbi Svømmehal tildeles Sigma, da de pt. har 12
børnehold (160 børn), der skal finde vandtid til. Forvaltningen har indsat og markret tiden i

forslaget, men henleder opmærksomen på, at en fordeling af denne tid til foreningssvømning
vil betyde, at den offentlig adgang på eftermiddage og tidlig aften vil blive reduceret med 2,5
timer. Såfremt forslaget godkendes, vil der kun være offentlig adgang til en svømmehal i
kommunen efter kl. 17 på hverdage.
Fordelingsforslaget betyder samlet set følgende:
Skolesvømningen kan gennemføres i Rundforbi og Birkerød Svømmehals nyere bassin
resten af kalenderåret.
Sigma har:
Morgensvømning mandag og fredag i Birkerød Svømmehal.
Eftermiddagssvømning mandag til fredag i Birkerød Svømmehal og mandag
(delvist), tirsdag, torsdag og fredag i Rundforbi Svømmehal.
Weekendsvømning lørdage og søndage efter kl. 10:30 i Birkerød Svømmehal og
eftermiddage i Rundforbi Svømmehal
Morgen-, eftermiddags- og weekendsvømning i Trørødskolens svømmehal.
Offentlig åbningstid:
Morgensvømning mandag (fra kl. 8), tirsdag, onsdag og torsdag i Birkerød
Svømmehal og mandag til fredag i Rundforbi Svømmehal.
Eftermiddagssvømning mandag kl. 14-17 og onsdag kl. 15-19:30 i Rundforbi
Svømmehal.
Weekendsvømning 7-11 søndag i Birkerød Svømmehal og lørdag og søndag kl. 816 i Rundforbi Svømmehal.

Samlet oversigt over fordelingen af tider i kommunens svømmehaller fremgår af bilag 1.
Der er forvaltningens vurdering, at omfordelingen af tiderne kan håndteres indenfor den afsatte
budgetramme.

Indstilling

Direktionen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender fordelingen af tider i Birkerød
Svømmehal nyt bassin, Rundforbi Svømmehal og Trørødskolens svømmehal.

Beslutning

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET tiltræder Direktionens forslag med den bemærkning,
at udvalget kvitterer for arbejdet med at finde flere tider, og at udvalget gerne ser, at der
bliver tilgodeset endnu flere offentlige tider til svømning i Birkerød Svømmehal, særligt i
weekenden, ligesom udvalget beder forvaltningen om at undersøge muligheden for at
stille varmtvandsbassinet til rådighed for offentlig svømning. I den forbindelse ser
forvaltningen på muligheden for at flytte svømmeundervisningen fra Birkerød Svømmehal
til Rundforbi Svømmehal.

Kilde: Rudersdal Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.