Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 9. september, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, Rudersdal

Deltagelse i projekt "Trygt i gang"

Rudersdal Kommune har fået tilbud om at deltage i det landsdækkende projekt Trygt i gang fra 1. januar 2027. Projektet gennemføres i samarbejde mellem 10 kommuner, Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet og med støtte fra Nordea-fonden.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Rudersdal Kommunes deltagelse i projektet "Trygt i gang" tages til efterretning.
  • Politikområde ældre ydes en indtægtsbevilling på 380.000 kr. og en tilsvarende
  • Politikområde ældre ydes en indtægtsbevilling på 95.000 kr. og en tilsvarende
Hvem
Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. UDVALGET FOR ÆLDRE, OMSORG OG SUNDHED indstiller Direktionens forslag tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Rudersdal Kommune arbejder med at styrke borgernes sundhed, forebyggelse og trivsel gennem
samarbejde mellem kommunale tilbud og civilsamfundet. Kommunen har allerede positive erfaringer
med brobygningsindsatser til lokale aktivitetsfællesskaber.
I forlængelse heraf er kommunen blevet tilbudt deltagelse i det nationale projekt ”Trygt i gang”, som
er støttet af Nordea-fonden og gennemføres i samarbejde mellem 10 kommuner og Center for
Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet. ”Trygt i gang” har til hensigt at styrke overgangen
fra kommunens genoptrænings- og rehabiliteringstilbud til aktive fællesskaber i fritids- og
foreningslivet. Formålet er at understøtte, at borgere efter endt genoptræningsforløb fastholder en
fysisk aktiv hverdag og bliver en del af sociale fællesskaber i civilsamfundet.
Gennem målrettet brobygning til lokale holdidræts- og motionsfællesskaber får borgerne støtte til at
bevare de sundhedsmæssige gevinster, der er opnået under genoptræningen. Samtidig styrkes
funktionsevne, livskvalitet og mental trivsel, mens deltagelse i meningsfulde fællesskaber kan
forebygge ensomhed og øge motivationen for en aktiv livsstil.
Indsatsen retter sig mod fysisk inaktive voksne, ældre borgere samt borgere med kroniske
sygdomme, som har begrænset erfaring med eller adgang til foreningslivet. Ambitionen er at gøre
vejen fra kommunale sundhedsindsatser til varig deltagelse i lokale fællesskaber både lettere og
mere bæredygtig.
Projektet omfatter etableringen af en lokal brobyggerfunktion forankret i Sundhed og Forebyggelse.
Brobyggeren skal skabe sammenhæng mellem kommunens trænings- og sundhedstilbud, kultur- og
fritidsområdet samt foreningslivet, så borgere får bedre muligheder for at finde og fastholde
relevante aktivitetstilbud.
Samtidig skal projektet opbygge viden om effekten af brobygning mellem kommune og civilsamfund.
Der indsamles både sundhedsfaglige og kvalitative data med henblik på at dokumentere effekter på
fysisk sundhed, mental trivsel, livskvalitet, adfærdsændringer og sociale relationer. Dokumentationen
skal også danne grundlag for sundhedsøkonomiske vurderinger af indsatsens værdi.

Projektet forventes at bidrage til en mere forebyggende og bæredygtig sundhedsindsats ved at
reducere risikoen for tilbagefald, følgesygdomme og behovet for gentagne genoptræningsforløb.
Indsatsen understøtter samtidig kommunens mål inden for forebyggelse, mental trivsel, idræt og
samarbejde med civilsamfundet og indgår i indsatsen med at realisere centrale mål i både
kommunens sundheds- og idrætspolitik. Endelig bygger projektet videre på de positive erfaringer,
der er fra Sund Aldrings-projektet, hvor der er samarbejde med Aktive Birkerød Seniorer om
aktiviteter.
Projektet understøtter desuden implementeringen af ældrelovens hensigt om at skabe øget
sammenhæng mellem kommunens sundhedstilbud og civilsamfundet.

Økonomi

Projektet løber fra 2027 til 2031. For Rudersdal Kommune udgør det samlede projektbudget ca. 3,23
mio. kr. over den femårige projektperiode. Der vil i projektperioden modtages et tilskud fra Nordeafonden, svarende til halvdelen af det forventede beløb. Derudover vil Rudersdal skulle finansiere den
anden halvdel af beløbet svarende til ca. 1,615 mio. kr. over en femårig periode, svarende til
380.000 kr./årligt til og med 2030 og 95.000 kr. i 2031.
Midlerne anvendes primært til brobyggerfunktion (310.000 kr./året), kompetenceudvikling,
netværksdeltagelse og aktiviteter i lokale idrætsfællesskaber.
Tabel 1 – samlet økonomi for projekt Trygt i gang
Hele kr. 2026 p/l

Politisk
udvalg

Politikområde 2027

Aktivitetstilbud

Ældre,
Ældre
omsorg
og
Sundhed

Tilskud/indtægtsbevilling, Ældre,
Ældre
projekt trygt i gang
omsorg
og
sundhed

Udgiftsbevilling, projekt
Trygt i gang

Ældre,
Ældre
omsorg
og
sundhed

Samlet/kassepåvirkning

Forvaltningen vil finde finansieringen indenfor egen ramme i det eksisterende budget til
aktivitetstilbud svarende til 1,615 mio. kr. i den femårige periode 2027-2031. For at Rudersdal
Kommune kan modtage tilskuddet forudsætter det politisk godkendelse samt jf. kommunens
økonomistyringsprincipper, at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling til afholdelse af indtægter og
udgifter relateret til tilskuddet.

Indstilling

Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed

Direktionen foreslår indstillet,
1. at Rudersdal Kommunes deltagelse i projektet "Trygt i gang" tages til efterretning.
2. at politikområde ældre ydes en indtægtsbevilling på 380.000 kr. og en tilsvarende
udgiftsbevilling på 380.000 kr. i 2027-2030, og
3. at politikområde ældre ydes en indtægtsbevilling på 95.000 kr. og en tilsvarende
udgiftsbevilling på 95.000 kr. i 2031.

Kultur- og Fritidsudvalget
Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Beslutning

UDVALGET FOR ÆLDRE, OMSORG OG SUNDHED indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Kilde: Rudersdal Kommune, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.