Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 23. september, Kommunalbestyrelsen, Rudersdal

Godkendelse af skema B i renoveringssag - DAB Lejerbo, Bistruplund afd. 008-0

DAB Lejerbo, afd. 008-0 Bistruplund søger efter udbud og afholdt licitation om godkendelse af skema B for det samlede renoveringsprojekt på 210.425.835 kr. med igangsættelse af renoveringen.

Kort fortalt

Forslaget
  • Der gives skema B-tilsagn til den samlede renovering
  • Afdelingen kan optage realkreditbelåning
  • Kommunen meddeler tilsagn til en kommunal regaranti på 30.836.353 kr. samt
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Kommunalbestyrelsen tiltræder Arkitektur- og Byplanudvalgets indstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. maj 2020 skema A renovering, punkt 8, (link), med
et budget på 184.574.220 kr.
Skema A blev godkendt under Coronaepidemien, og vedtagelsen blev foretaget omvendt, idet
boligorganisationen og kommunen godkendte skema A og de tilknyttede forudsætninger, før
projektet blev forelagt beboerne. Projektet betød, at der skulle ombygges 40 boliger i otte
opgange til tilgængelige boliger. Afdelingen nedstemte efterfølgende det fremlagte projekt. Det
betød, at der efterfølgende blev gennemført et stort analysearbejde for at forstå baggrunden for
beboernes afvisning, og det viste sig, at omfanget af tilgængelighedsboliger var for stort samt,
at en renovering af fælleshus blev vurderet som unødvendigt.
Der skulle derfor gennemføres en ny projektering og myndighedsdialog med et reduceret antal
tilgængelighedsboliger inden for rammerne af det godkendte projekt. Dette har medført, at der
er gået relativt lang tid fra godkendelsen af skema A til forelæggelsen af skema B. Det nye
forslag indeholder 20 boliger i to blokke, der ombygges til tilgængelige boliger samt etablering
af elevatorlift i fire opgange i stedet for elevatorer i otte opgange. Etablering af nyt tilgængeligt
fælleshus blev ligeledes taget ud af projektet.

Dette projekt stemte afdelingsmødet for ved urafstemning i 2024.
De samlede renoveringsomkostninger udgør efter udbud og afholdt licitation på baggrund af
det mest fordelagtige tilbud fra Skou Gruppen A/S, følgende fordeling:
Støttet arbejde

Ustøttede arbejder

I alt

Finansieringen er som følger:
30-årig realkreditbelåning
Heraf støttet
Heraf ustøttet

Kapitaltilførsel

Egen trækningsret

Fællespuljetilskud

Henlæggelser

I alt

Omkostningerne for renoveringen er således steget med 25.851.615 kr. på trods af det
reducerede projekt. Stigningen skyldes i høj grad den voldsomme stigning i byggepriserne fra
2020 og frem Stigningen påvirker ikke den kommunale finansiering, jf. bilag skema Bansøgning afd. 008 Bistruplund.
Landsbyggefonden har i deres behandling af støttesagen vurderet, at der er behov for
kapitaltilførsel på 1.500.000 kr., hvoraf kommunens andel udgør en femtedel svarende til
300.000 kr. Beløbet er et rente- og afdragsfrit lån, der først afdrages efter 15 år.
Kapitaltilførsler til alment boligbyggeri sker efter princippet i almenboligloven om en 1/5-model,
hvor hhv. kommunen (yder lån), realkreditinstituttet (yder lån), Landsbyggefonden (yder lån),
Landsbyggefonden (giver tilskud) og boligorganisationen (giver tilskud) hver bidrager med en
femtedel af finansieringen.
Den anførte trækningsret på 840.000 kr. er beregnet af Landsbyggefonden og kommer fra
midler, afdelingen løbende har indbetalt til Landsbyggefonden.
Fællespuljebidrag på 2.520.000 kr. er tillige beregnet af Landsbyggefonden og gives i de
sager, hvor der er behov for en kapitaltilførsel.
Jyske Realkredit har den 23. april 2026 vurderet ejendommen og meddelt, at der for det
støttede lån på 97.634.000 kr. skal stilles garanti på 30.836.353 kr. svarende til 100 %

statsgaranti med 31,58 % kommunal regaranti.
For det ustøttede realkreditlån har Jyske Realkredit den 23. april 2026 meddelt, at der ikke er
behov for en garanti.
Der har i afdelingen været afholdt urafstemning om helhedsplanen, der sluttede den 8. februar
2024. Resultatet blev 110 ja-stemmer, 52 nej-stemmer og seks ugyldige. Den 22. februar 2024
blev resultatet forelagt på et bestyrelsesmøde.
Afdelingen har godkendt en huslejestigning på 36,07 % svarende til en gennemsnitlig leje på
1.299 kr. pr. m2 opgjort i 2025-niveau. Licitationsresultatet viser en lejestigning på 33,90 % af
den gennemsnitlige nuværende leje på 1.015 kr. pr. m2 svarende til en gennemsnitlig leje på
1.360 kr. pr. m2 og holder sig derfor indenfor det godkendte.
Ny leje pr. måned for et lejemål på 64 m2 med to værelser bliver 7.284,11 kr., for 72 m2 med
tre værelser 8.103,72 kr. og for 82 m2 med fire værelser 9.303,63 kr.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at den samlede renovering med den anførte finansiering er
nødvendig for, at afdelingen kan opnå tidssvarende og konkurrencedygtige lejemål i forhold til
en bred kreds af boligsøgende. Afdelingen får sunde og tidssvarende boliger med et godt
indeklima med forbedret kvalitet og effektiv drift af bygningerne. Den anførte lejeforhøjelse, der
stiger en del pr. m2, er vurderet rimelig og vil fortsat sikre en stabil udlejning.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet,
1. at der gives skema B-tilsagn til den samlede renovering,
2. at afdelingen kan optage realkreditbelåning, og
3. at kommunen meddeler tilsagn til en kommunal regaranti på 30.836.353 kr. samt
tilsagn til 5-delsordning angående lån på 300.000 kr.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Arkitektur- og Byplanudvalget 2026-2029, den 9. september
ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Vedtagelse fra Økonomiudvalget 2026-2029, den 16. september 2026, punkt
Økonomiudvalget indstiller Arkitektur- og Byplanudvalgets indstilling tiltrådt.

Beslutning

Kommunalbestyrelsen tiltræder Arkitektur- og Byplanudvalgets indstilling.

Kilde: Rudersdal Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.