Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. september, Handicaprådet, Rudersdal

Temadrøftelse om rådgivning af kommunalbestyrelsen

Ekstraordinær temadrøftelse om Handicaprådets rådgivning af kommunalbestyrelsen.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Rudersdal Kommune
Hvornår
Torsdag 24. september 2026
Status
Besluttet. Handicaprådet drøftede, hvordan rådet bedst kan løfte sin centrale opgave med at rådgive kommunalbestyrelsen om handicapområdet. Et overblik over Handicaprådets væsentligste temadrøftelser inden for emnerne "Kompetencer", "Rådgivning" og "Fokusområdet" blev noteret på "flip-overs". Overblikkene er renskrevet og vedlagt referatet som bilag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Handicaprådets funktion er at rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og
lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for mennesker med handicap. I anledning af at det
nye Handicapråd er tiltrådt, tager formandskabet initiativ til en ekstraordinær temadrøftelse om
rådgivning af kommunalbestyrelsen. Formålet er at styrke Handicaprådet i at rådgive det
politiske niveau både i Handicaprådet såvel som politikere, der ikke er medlemmer af
Handicaprådet. En sag om forretningsorden og referatpraksis forelægges umiddelbart i
forlængelse af nærværende temadrøftelsessag.
Det Centrale Handicapråds udgivelse ”Guide til en god start i kommunale handicapråd” samt
KL og DH’s ”Kommunale handicapråd – den gode praksis” er baggrundsmaterialer for
temadrøftelsen, og de er vedlagt som bilag.
Program for temadrøftelsen
Ordstyrer og tidsstyrer: Tonie Rasmussen, fagkonsulent i Social Myndighed og Rådgivning
1. Introduktion til formål og program /Jeppe (5 min.)
2. Handicaprådets kompetencer (30 min.)
Handicaprådets medlemmer har på forhånd noteret svar på følgende fem spørgsmål om
kompetencer. Anvend eventuelt vedlagte skabelon til notering af svar.
Hvad er du særligt optaget af, når det handler om Handicaprådets mål og formål?
Er der særlige kompetencer du gerne vil udvikle i rådsarbejdet?
Hvilke kompetencer kan du bidrage med i rådsarbejdet?
Hvilke kompetencer ønsker du, at de andre medlemmer bidrager med i rådsarbejdet?
Hvad er dit baglands forventninger til dit repræsentantskab i Handicaprådet?

Deltagerne fremlægger hver især kortfattet deres svar (2-3 min. pr. deltager), der er formuleret
forinden mødet. Efter fremlæggelsen har deltagerne mulighed for at spørge ind til hinandens
svar.
3. Rådgivning af politikerne (30 min)
Plenumdrøftelse af, hvordan Handicaprådet bedst kan rådgive og give politikere i
Handicaprådet og de øvrige kommunalpolitikere indsigt i hverdagen og forholdene for borgere

med forskellige typer handicap.
a. Hvad er forventningerne til Handicaprådet fra de kommunalpolitikere, der sidder i
Handicaprådet?
b. Hvad er forventningerne til Handicaprådet fra de organisationsmedlemmer, der sidder i
Handicaprådet?
c. Hvordan kan Handicaprådet bedst rådgive de kommunalpolitikere, der ikke sidder i
Handicaprådet?

4. Handicaprådets fokusområde for perioden (30 min.)
Handicaprådet indleder en drøftelse om hvilket fokusområde Handicaprådet eventuelt skal
have i den nye periode. Det forrige handicapråd havde "inddragelse" som fokusområde.
Fokusområdet beskrives nærmere som eksempel nedenfor, hvor også visionen fra
kommunens handicappolitik gengives såvel som formanden forslag til mulige fokusområder for
den kommende periode.
Der foreslås en indledende drøftelse, der kan fortsættes på senere møder.
Beskrivelse af det forrige Handicapråds fokusområde "Inddragelse":
Hvis borgeren bliver inddraget og oplever et tillidsfuldt forhold til kommunen, får borgeren
hurtigere den rigtige hjælp. Derfor arbejder Handicaprådet for inddragelse og tillid i mødet
mellem Rudersdal Kommune og borgere med handicap. Dette understøttes blandt af Socialog Sundhedsudvalgets politiske mål om, at borgere føler sig inddraget og oplever, at deres
ønsker til eget liv er i centrum for kommunens tilrettelæggelse af indsatsen, og af
Handicaprådets mål, hvor borgerens sag varetages af én person i kommunen, som borgeren
selv har valgt og har et tillidsfuldt forhold til.
Rudersdal kommunes nuværende handicappolitik (vedlagt som bilag) har følgende vision:
I Rudersdal vil vi sammen med borgeren forfølge den enkeltes håb om det gode hverdagsliv og
glæde i hverdagen. Udgangspunktet i politikken er, at mennesket kommer før
funktionsnedsættelsen. Rudersdal Kommune vil derfor arbejde sammen med borgeren om at
skabe et selvstændigt og meningsfuldt liv. Et selvstændigt liv betyder, at borgeren har frihed og
magt til at træffe egne valg og opnå uafhængighed af andre. Her tager vi udgangspunkt i
borgerens evner og ressourcer samt drømme om fremtiden. Et meningsfuldt liv betyder, at
borgeren kan leve livet i overensstemmelse med sin egen personlige opfattelse af livskvalitet,
livsværdier og meningsfuldhed i livet.
Formandens forslag til mulige fokusområder for den kommende periode:
Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunen og borger med handicap
Rekruttering og tilknytning af medarbejdere med de rette kompetencer
Helhedsorienterede og sammenhængende indsatser
Borgere med funktionsnedsættelse oplever ofte kommunen som kompleks.
Rudersdal Kommune ønsker imidlertid, at borgerne oplever sammenhæng og

helhed i kontakten med kommunen. Det kræver, at kommunen i samarbejdet både
tænker og arbejder helhedsorienteret ud fra borgerens perspektiv for at komme
borgeren i møde, også selv om det giver udfordringer i forhold til
forvaltningsgrænser, budgetter og lovgivning. I indsatsen skal der således være
fokus på en tværgående tilgang til løsningen af den samlede problemstilling, som
borgeren har, og på en løbende dialog med borgeren om dennes oplevelse af
meningsfuldhed i indsatserne.

5. Opsamling (10 min)
Fælles notering af overblik over de væsentligste drøftelser.

Indstilling

Formandskabet foreslår, at Handicaprådet drøfter sagen og noterer et overblik over de
væsentligste drøftelser.

Beslutning

Handicaprådet drøftede, hvordan rådet bedst kan løfte sin centrale opgave med at
rådgive kommunalbestyrelsen om handicapområdet.
Et overblik over Handicaprådets væsentligste temadrøftelser inden for emnerne
"Kompetencer", "Rådgivning" og "Fokusområdet" blev noteret på "flip-overs".
Overblikkene er renskrevet og vedlagt referatet som bilag. Under emnet "Rådgivning"
blev det blandt andet drøftet, at Handicaprådet kan udarbejde korte notater med konkrete
opmærksomhedspunkter eller anbefalinger til relevante politiske udvalg, udvalgsformænd
eller kommunalbestyrelsen.
Referatet er vedlagt et bilag med en mere uddybet opsummering af drøftelserne.

Kilde: Rudersdal Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.