Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 30. september, Rudersdal Erhvervsråd, Rudersdal

Forslag til ramme for nytårskuren for erhvervslivet primo 2027

Erhvervsrådet forelægges i denne sag et forslag til tema for nytårskuren for erhvervslivet primo 2027. Forvaltningen foreslår "Beredskab og robusthed – når kommune og erhvervsliv står stærkere sammen” som tema. Sagen forelægges Erhvervsrådet til godkendelse.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Rudersdal Erhvervsråd, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Rudersdal Erhvervsråd tiltræder direktionens forslag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Af kommissoriet for Erhvervsrådet fremgår det, at Erhvervsrådet er medarrangør af
kommunens årlige nytårskur for erhvervslivet.
Igennem de seneste år har nytårskuren udviklet sig til et større erhvervsarrangement med et
bredt fagligt tema, og med op mod 300 tilmeldte virksomheder.
Temaet har typisk drejet sig om aktuelle samfundsmæssige udviklingstendenser med
konsekvenser og muligheder for erhvervslivet, eller bredere temaer og samfundsudfordringer,
hvor gode løsninger forudsætter at erhvervslivet, civilsamfundet og kommunen arbejder tæt
sammen. I de sidste år har nytårskurens temaer fokuseret på:
Grøn omstilling og bæredygtig udvikling. Fremtidens klimapartnerskaber og grønne
kompetencer.
Fremtidens arbejdskraft og social ansvarlighed
Fremtidens digitale teknologier. Kunstig intelligens / AI
Fremtidens erhvervsliv – i en verden i forandring
Alle temaer har været bygget op om stærke inspirationsoplæg fra erfarne oplægsholdere og
om muligt en paneldebat eller en dialogmulighed for deltagerne.
Som tema til nytårskuren primo 2027 foreslår forvaltningen "Beredskab og robusthed – når
kommune og erhvervsliv står stærkere sammen”.
Samfundets robusthed er i stigende grad afhængig af et tæt samarbejde mellem offentlige
myndigheder og det lokale erhvervsliv. Klimahændelser, cyberangreb, energikriser, pandemier
og geopolitiske spændinger har tydeliggjort, at længerevarende forsyningssvigt og komplekse
kriser påvirker både virksomheder, borgere og kommunale kerneopgaver.
Rudersdal Kommune og det lokale erhvervsliv er gensidigt afhængige og indgår sammen med
andre samfundsaktører i vores totalberedskab. Virksomheder leverer kritiske varer og ydelser,

beskæftiger borgerne og understøtter den lokale økonomi, mens kommunen har ansvar for at
opretholde samfundskritiske funktioner og koordinere den lokale krisestyring, herunder
samarbejde med forsyningsselskaberne og beredskabsmyndighederne.
Der er behov for en fælles forståelse af risici, afhængigheder og muligheder for samarbejde, så
den samlede lokale robusthed styrkes.
Valg af ”Beredskab og robusthed – når kommune og erhvervsliv står stærkere sammen” som
fagligt tema for nytårskuren for erhvervslivet primo 2027 forudsætter, at såvel Erhvervsrådet
som Rudersdal Kommunes Beredskabsudvalg kan støtte forslaget.
Udover det aktuelle tema består nytårskuren for erhvervslivet af den traditionsrige uddeling af
Rudersdal Kommunes erhvervspriser og et let traktement med gode muligheder for dialog og
netværksopbygning. Nytårskuren varighed begrænses til 3 timer i tidsrummet kl. 16-19.
Med udgangspunkt i Erhvervsrådets drøftelse arbejder forvaltningen videre med et konkret
program for nytårskuren for erhvervslivet.

Indstilling

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til godkendelse.

Beslutning

Rudersdal Erhvervsråd tiltræder direktionens forslag.

Kilde: Rudersdal Kommune, Rudersdal Erhvervsråd, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.