Besluttet 6. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Rudersdal
Afrapportering om sommerferieaktiviteterne 2026
Årets sommerferieaktiviteter, der arrangeres af Rudersdal Kommune i samarbejde med kommunens foreninger og kulturinstitutioner, er gennemført med succes. Sommerferieaktiviteterne blev samlet under navnet "Aktiv Sommer 2026" og blev præsenteret på temasiden "Aktiv Sommer" på rudersdal.dk.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Folkeoplysningsudvalget tiltræder forvaltningens indstilling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sommerferieaktiviteterne tilrettelægges og udføres i et samarbejde mellem Kultur, Ung i
Rudersdal og kommunens foreninger og kulturinstitutioner. Ung i Rudersdal varetager den
administrative del og håndterer desuden tilmeldinger og betalinger for de foreninger og
kulturinstitutioner, der ønsker det.
Årets sommerferieaktiviteter blev primært gennemført i uge 27 og 32, som er den første og
sidste uge af skolernes sommerferie, men der har været aktiviteter igennem hele
skolesommerferien. Målgruppen er børn og unge i folkeskolealderen og op til 17 år.
Det overordnede billede viser en rigtig flot tilslutning til de udbudte aktiviteter, og der er
kommet gode tilbagemeldinger fra de deltagende foreninger, der har haft nogle fantastiske
uger sammen med kommunens børn og unge. Flere foreninger oplever interesse for
efterfølgende medlemskab.
I nedenstående tabel vises de udbudte aktiviteter og deltagende børn og unge i perioden 20242026.
Aktiv Sommer 2026
Aktiviteter udbudt under Aktiv Sommer
Gennemførte sommerferieaktiviteter
Deltagere - Kulturområdet tilmelding
Deltagere - foreningernes egen tilmelding
Deltagere i alt
Friplads via samarbejde med Børn & Familie og Fritidsforstærkningen
BROEN's støtte til udsatte børn og unge
Èn af de udbudte aktiviteter var en 3-dages feriecamp i uge 31 arrangeret i samarbejde med
DGI Nordsjælland. Det var tredje år, at aktiviteten blev udbudt, og formålet var at give de børn
og unge, hvis forældre ikke har ressourcer til at tage på ferie, en mulighed for at få en
sommerferieoplevelse. Der var fri tilmelding, og 70 børn og unge deltog i årets camp med
aktiviteter, der blev faciliteret af erfarne instruktører og frivillige, der sikrede trygge og
inkluderende rammer for alle deltagere.
Dagene bød på masser af fællesskab, bevægelse og gode oplevelser med mulighed for at
prøve kræfter med forskellige aktiviteter som svømning, fodbold, streetdance, rundbold, kreaværksted, beachvolley, SUP og sejlsport. Det blev serveret gratis frokost til alle deltagere hver
dag.
Aktiviteterne foregik henholdsvis én dag på Rundforbi Idrætsanlæg og to dage på Vedbæk
Strand. Se videooptagelse fra sommercampen her: https://fb.watch/Jvytv6f62T/
Ung i Rudersdals ungemiljø - Fløjen i Birkerød - inviterede alle interesserede til en "Street Day"
i Rudersdal Skatepark torsdag kl. 12-17 i skolesommerferiens første uge. Formålet var at
skabe et åbent, synligt og inkluderende møde mellem børn, unge, deres forældre og øvrige
borgere i lokalområdet og udnytte skateparken som et oplagt samlingspunkt for aktivitet og leg.
Dagen bød på streetkulturelle aktiviteter som panna, breakdance, streetbasket og skate. Der
var konkurrencer, shows og mulighed for aktiv deltagelse på tværs af alder og erfaring. På
trods af kraftig heldagsregn var der et pænt fremmøde, og Ung i Rudersdal modtog flere
positive tilkendegivelser fra de deltagende børn og unge.
Kulturområdets bemærkninger
Tids- og handleplanen i forhold til planlægning af sommerens aktiviteter under "Aktiv Sommer
2026" har efter kulturområdets og foreningernes opfattelse været tilfredsstillende.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at sagen forelægges til orientering.
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget tiltræder forvaltningens indstilling.
Christoffer Emil Jexen deltog ikke under behandlingen af punktet.
Kilde: Rudersdal Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.