Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Økonomiudvalget, Rudersdal

Etablering af skolekøkken på Holte Skole afd. Grünersvej

Skolebestyrelsen på Holte Skole har henvendt sig til forvaltningen med henblik på at finde en løsning på den manglende faglokalekapacitet på skolen. De nuværende faglokaler er ikke tilstrækkelige til at understøtte de to afdelinger samt Dronninggårdklasserne.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Der oprettes et projekt Skolekøkken, afdeling Grünersvej med tilhørende
  • Rådighedsbeløbet i 2026 finansieres af 0,7 mio. kr. fra Skoleområdets driftsbudget
Hvem
Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget indstiller Børne- og Skoleudvalgets forslag tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Holte Skole har henvendt sig til forvaltningen om den utilstrækkelige
kapacitet i skolens faglokaler. Behovet er særligt knyttet til undervisningen i madkundskab,
som er et obligatorisk fag på 5. og 6. klassetrin, og hvor skolen i dag ikke råder over
tilstrækkelige faciliteter til at understøtte undervisningen.
De eksisterende faglokaler kan ikke imødekomme behovet på skolens to afdelinger samt
Dronninggårdklasserne. Manglen på egnede undervisningsfaciliteter udfordrer dermed skolens
muligheder for at gennemføre undervisningen i madkundskab under hensigtsmæssige og
tidssvarende rammer.
Forvaltningen har sammen med skoleledelsen derfor undersøgt mulighederne for at etablere et
skolekøkken, som kan sikre den nødvendige kapacitet og skabe relevante læringsmiljøer for
eleverne. På baggrund heraf anbefaler forvaltningen, at den nuværende kantine på afdeling
Grünersvej ombygges til skolekøkken. En placering som skoleledelsen er enige i.
Kantinekøkkenet og madudleveringen vil fortsat være der. Denne løsning vurderes at være den
mest hensigtsmæssige måde at sikre de nødvendige faciliteter til undervisningen i
madkundskab og samtidig imødekomme skolens nuværende og fremtidige behov for
faglokaler. Skolekøkkenet på Grünersvej forventes at være færdig til sommeren 2027.
Brugerne vil blive inddraget i forbindelse med projektet.
Finansiering
Etableringen af skolekøkkenet forventes at medføre en samlet anlægsudgift på 2,7 mio. kr.,
inklusive de nødvendige bygningsmæssige tilpasninger samt anskaffelse af installationer,
inventar og udstyr.

Forvaltningen foreslår, at projektet finansieres gennem en kombination af midler fra
eksisterende drifts- og anlægsbudgetter. Der foreslås således anvendt 0,7 mio. kr. fra
skoleområdets driftsbudget og 0,3 mio. kr. fra en anlægspulje på Holte Skole, der har været
hensat siden 2022, hvor et større mindreforbrug på skolen blev flyttet fra servicerammen til
anlæg.
Derudover omprioriteres 1,1 mio. kr. fra projekt 251086 Ombygning af lokaler til
Dronninggårdklasserne og Dronninggård Børnehus til etablering af skolekøkken, da det
vurderes at det afsatte beløb til forbedringer i indergården på Grünersvej har været sat for højt.
Det planlagte projekt kan således stadig gennemføres i sin helhed.
Endelig er der indhentet tilbud på pavilloner til specialklasserækken E-sporet på Skovlyskolen
(projekt 252008). Pavillonerne viser sig at blive billigere end oprindeligt forudsat, hvilket giver
mulighed for at anvende 0,6 mio. kr. herfra til finansiering af skolekøkkenet.
Det bemærkes, at projekt 252008 Specialklasser e-sporet, pavilloner indgår som et nyt projekt
på investeringsoversigten i budgetforslaget 2027-2030. Den foreslåede finansiering
forudsætter derfor, at projektet godkendes som led i den endelige budgetvedtagelse.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet,
1. at der oprettes et projekt Skolekøkken, afdeling Grünersvej med tilhørende
rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 2,7 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. i 2026 og 1,7
mio. kr. i 2027 og
2. at rådighedsbeløbet i 2026 finansieres af 0,7 mio. kr. fra Skoleområdets driftsbudget
og 0,3 mio. kr. fra Holte Skoles hensatte anlægsmidler, 1,1 mio. kr. fra projekt
251086 Ombygning af lokaler til Dronninggårdklasserne og Dronninggård Børnehus i
2027 og 0,6 mio. kr. fra projekt 252008 Specialklasser e-sporet, pavilloner i 2027.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 30. september 2026,
punkt 6:
BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller Børne- og Skoleudvalgets forslag tiltrådt.
Lars Høyer Holmqvist (I) deltog ikke i punktets behandling.

Kilde: Rudersdal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.