Besluttet 18. november, Økonomiudvalget, Rudersdal
Finansiel politik 2026-2029

Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 18. november 2026
- Status
- Besluttet. Sagen udsættes med henblik på, at forvaltningen nærmere beskriver, hvor stor en procentandel af kommunens investeringer, der skal placeres i aktier.
- Næste skridt
- Aftalerne med kommunens kapitalforvaltere tilpasses den reviderede politik. Hvis en kapitalforvalter ikke kan efterleve de nye rammer, gennemføres en ny tilbudsindhentning.
Er noget forkert her? Skriv til os
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Formålet med kommunens finansielle politik er at fastlægge rammerne for kommunens
investeringer og lån. Politikken skal sikre, at kommunens midler forvaltes ansvarligt med et
fornuftigt afkast og en risiko, der er passende for en offentlig myndighed samtidig med, at
finansiering sker til lavest mulige omkostninger.
Politikken indeholder samtidig retningslinjer for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab og
forelægges til politisk godkendelse i starten af hver kommunalbestyrelsesperiode.
Kommunens finansielle dispositioner reguleres af den kommunale styrelseslov, som blandt
andet fastlægger, hvilke investeringer kommunen må foretage. Reglerne skal sikre en
forsvarlig forvaltning af kommunens midler og indebærer, at kommunen ikke kan investere
direkte i enkeltaktier eller foretage spekulative investeringer som investeringer i afledte
finansielle instrumenter, valutaspekulation og lignende.
Kommunens investeringer sker derfor med et langsigtet perspektiv og begrænset risiko. Det
betyder samtidig, at kommunen ikke kan forvente samme afkast som private investorer, der
typisk er villige til at påtage sig en højere risiko.
Forvaltningen foreslår en række ændringer af politikken, som gennemgås nedenfor. Den
opdaterede politik er vedlagt som bilag 1, mens den nuværende politik er vedlagt som bilag 2.
Aktivt ejerskab og ansvarlige investeringer
Kommunens investeringer skal ske på en måde, der understøtter grundlæggende hensyn til
menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og klima, god selskabsledelse samt
bekæmpelse af korruption.
Kommunen investerer ikke direkte i enkelte virksomheder, men gennem investeringsforeninger
og fonde, der forvaltes af professionelle kapitalforvaltere. Kommunen fastsætter de
overordnede rammer gennem den finansielle politik, mens de konkrete
investeringsbeslutninger træffes af kapitalforvalterne.
Forvaltningen foreslår, at de nuværende principper for aktivt ejerskab videreføres uændret.
Principperne bygger på internationalt anerkendte standarder fra FN, OECD og gældende EUregulering og vurderes fortsat at give et klart, gennemsigtigt og operationelt grundlag for
kommunens investeringer. Standarderne anvendes bredt i investeringsbranchen som grundlag
for vurderingen af, hvilke virksomheder der kan indgå i ansvarlige investeringsløsninger.
Det foreslås samtidig at fastholde kravet om, at kommunens investeringer som minimum skal
ske gennem fonde, der er klassificeret som artikel 8-fonde efter EU's regler om
bæredygtighedsoplysninger i den finansielle sektor. Det indebærer, at fondene skal fremme
miljømæssige og/eller sociale karakteristika samt leve op til krav om god selskabsledelse.
Forvaltningen anbefaler ikke et generelt krav om investering gennem artikel 9-fonde, der har
bæredygtige investeringer som et eksplicit investeringsmål, da et sådant krav vil reducere
investeringsuniverset væsentligt. Antallet af investeringsmuligheder inden for artikel 9-fonde er
betydeligt mindre end inden for artikel 8-fonde, hvilket vil begrænse mulighederne for
geografisk samt sektor- og selskabsmæssig risikospredning.
Samtidig er investeringer i virksomheder med høje bæredygtighedsstandarder ikke forbeholdt
artikel 9-fonde. Artikel 8-fonde kan også indeholde enkelte virksomheder, der lever op til
kriterierne for bæredygtige investeringer efter artikel 9. Der vil derfor også være virksomheder
med bæredygtighed som eksplicit investeringsmål i kommunens portefølje, selv om der ikke er
krav om investering i artikel 9-fonde. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at artikel 8fonde giver den bedste balance mellem ansvarlige investeringer, risikospredning og afkast.
Forvaltningen anbefaler ikke at anvende yderligere sektor-, lande- eller konfliktspecifikke
eksklusionslister. Det gælder eksempelvis listen over virksomheder med aktiviteter knyttet til
israelske bosættelser på besatte palæstinensiske områder, som er udarbejdet af FN's
Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR). Listen er ikke besluttet af FN's
generalforsamling og kommunens kapitalforvaltere betragter den ikke som juridisk bindende.
Anvendelse af sådanne lister vil indføre yderligere begrænsninger af investeringsuniverset, da
de ikke udgør en bredt anvendt investeringsstandard i det finansielle marked på linje med de
internationale principper og rammeværk, som kommunens politik bygger på.
Den nuværende politik indebærer, at kommunens investeringer ikke kan omfatte virksomheder,
der producerer kontroversielle våben, herunder fx kernevåben, kemiske våben, biologiske
våben og antipersonelminer. Disse begrænsninger foreslås videreført uændret.
Øvrige forsvarsvirksomheder kan indgå i investeringsuniverset, hvis de i øvrigt lever op til
politikkens krav om ansvarlige investeringer, menneskerettigheder, miljømæssige og sociale
hensyn samt god selskabsledelse.
Kommunen har historisk set ikke haft investeringer i forsvarsvirksomheder gennem sine
investeringsforeninger. Det er ikke et aktivt fravalg, men skyldes, at de anvendte
investeringsforeninger som led i deres egne bæredygtighedspolitikker har anvendt yderligere
begrænsninger, herunder grænser for omsætning fra våbenproduktion. Disse begrænsninger
har ligget ud over kravene i kommunens egen finansielle politik. Markedet for ansvarlige
investeringer har imidlertid udviklet sig væsentligt de senere år, hvilket har muliggjort
investeringsforeninger, som fortsat lever op til kravene om ansvarlige investeringer og aktivt
ejerskab uden generelt at udelukke producenter af konventionelt militært materiel.
Fremover kan eventuelle investeringer i forsvarsvirksomheder derfor formentlig ske på lige
vilkår med virksomheder fra andre sektorer. Da forsvarsvirksomheder udgør en lille andel af de
mulige investeringsobjekter, vil de i praksis kun udgøre en begrænset del af
investeringsuniverset.
Forvaltningen anbefaler ikke, at en andel af porteføljen direkte øremærkes til
forsvarsvirksomheder eller andre brancher, fx atomenergi eller andre energivirksomheder.
Sådanne krav vil gøre kommunens investeringer mere afhængige af udviklingen i de
øremærkede brancher og begrænse risikospredningen, hvilket vil øge risikoen for tab.
Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at de gældende principper for ansvarlige
investeringer og aktivt ejerskab videreføres uændret, herunder kravet om investering gennem
minimum artikel 8-fonde, forbuddet mod investeringer i producenter af kontroversielle våben og
anvendelsen af internationale standarder fra FN, OECD og EU som grundlag for vurderingen af
ansvarlige investeringer.
Den nuværende tilgang giver adgang til det bredest mulige investeringsunivers inden for
rammerne af ansvarlige investeringer og understøtter dermed både risikospredning og et stabilt
langsigtet risikojusteret afkast.
Den foreslåede politik indebærer, at kommunen kan stille krav om, at kapitalforvaltere skal
kunne levere investeringsløsninger, der er i overensstemmelse med principperne, herunder
mulighed for investeringer i virksomheder, der producerer konventionelle våben, hvis de lever
op til de øvrige krav. Hvis dette ikke er muligt, kan det nødvendiggøre valg af andre
kapitalforvaltere.
Investeringer (aktivporteføljen)
I dag skal mindst 80 pct. af porteføljen investeres i danske stats- og realkreditobligationer. De
resterende 20 pct. kan investeres i aktier og kreditobligationer, hvor aktier højst må udgøre 10
pct. af den samlede portefølje.
Forvaltningen foreslår at øge aktieandelen til maksimalt 20 pct. Samtidig kan aktier og
kreditobligationer samlet udgøre op til 30 pct. af porteføljen. Mindst 70 pct. af investeringerne
vil fortsat være placeret i danske stats- og realkreditobligationer, hvorfor der fortsat er tale om
en investeringsprofil med lav risiko.
Formålet er at øge det forventede afkast på lang sigt og sprede risikoen ved at fordele en
større del af porteføljen på andre aktivklasser end danske stats- og realkreditobligationer.
Aktier indebærer større kursudsving end obligationer, men har historisk givet et højere afkast
over længere perioder. Kommunens stærke likviditet betyder, at midlertidige tab i kursen pga.
markedsudsving normalt ikke nødvendiggør salg på ugunstige tidspunkter.
Den foreslåede model svarer til praksis i flere sammenlignelige kommuner, herunder
Frederiksberg, Furesø, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk. Forvaltningen har desuden drøftet
ændringerne med kommunens eksterne rådgiver, FormuePartner.
De nuværende risikobegrænsninger for obligationsinvesteringerne videreføres uændret.
Investeringerne forvaltes fortsat af eksterne kapitalforvaltere, som to gange årligt rapporterer til
kommunen om afkast, risici og overholdelse af den finansielle politik.
Det præciseres samtidig, at investeringsrammerne midlertidigt kan overskrides som følge af
markedsbevægelser. I sådanne tilfælde skal kommunen orienteres, og porteføljen bringes
tilbage inden for rammerne inden for en rimelig periode.
Investeringerne i aktier og kreditobligationer sker udelukkende gennem brede
investeringsforeninger med investeringer i mange virksomheder og obligationer. Det bidrager til
en betydelig risikospredning. Kommunens nuværende investeringer omfatter fx fonde med
investeringer i omkring 1.100 virksomheder.
Låneporteføljen
Forvaltningen foreslår at forenkle den finansielle politik, så kommunen som udgangspunkt
vælger den finansiering, der giver de laveste samlede låneomkostninger. Det vil typisk være
variabelt forrentede lån, som historisk har været billigere end fastforrentede lån, fordi långiver
ved fast rente tager betaling for at overtage renterisikoen.
Anbefalingen skal ses i lyset af, at kommunens gæld forventes at falde markant fra ca. 620
mio. kr. i 2025 til ca. 230 mio. kr. ved udgangen af 2030. Samtidig forventes renteudgifterne at
falde fra 16 mio. kr. til ca. 7 mio. kr. årligt ved det nuværende renteniveau. Selv hvis renten
stiger med 2 procentpoint, forventes renteudgifterne kun at udgøre omkring 10 mio. kr. årligt.
Forvaltningen vurderer derfor, at risikoen ved variabelt forrentede lån er begrænset. Udsving i
renteudgifterne er mindre end usikkerheden på flere af kommunens øvrige indtægter og
udgifter.
Kommunen kan fortsat vælge fastforrentede lån eller afdække renterisikoen via swap-aftaler,
hvis hensynet til budgetsikkerhed tilsiger det. De eksisterende swapaftaler videreføres som
udgangspunkt til udløb. Efter 2028 vil der kun restere tre swapaftaler med en samlet restgæld
på ca. 35 mio. kr.
Den nuværende politik indeholder desuden krav til andelen af fastforrentede lån og
låneporteføljens rentefølsomhed. Da gælden forventes reduceret betydeligt i de kommende år,
vurderes disse risikomål ikke længere at være relevante som styringsredskaber.
Øvrige ændringer
Likviditetsberedskab
Kommunen har fortsat en kassekredit på op til 750 mio. kr. til håndtering af de daglige
betalinger. Forvaltningen foreslår desuden en ekstra sikkerhedsmekanisme, hvis der helt
ekstraordinært er risiko for at overskride kassekreditten. Trækket på kassekreditten kan svinge
med op mod 500-600 mio. kr. om året pga. tidsforskydning imellem især indtægter fra skatter
og øvrige indtægter og lønudbetalinger.
Mekanismen indebærer, at kommunen om nødvendigt kan skaffe et midlertidig indskud på
kassekreditten ved at indgå en såkaldt REPO-aftale, der er et standardværktøj til
likviditetsstyring. Det sker ved, at kommunen midlertidigt sælger en del af sin
obligationsbeholdning og samtidig indgår aftale om at købe obligationerne tilbage efter en kort
periode.
Forvaltningen forventer ikke at anvende ordningen, men den vurderes hensigtsmæssig som en
sikkerhedsmekanisme, hvis der i en usædvanlig situation skulle opstå risiko for et overtræk på
kassekreditten. Formålet er at skabe et ekstra beredskab uden at skulle udvide kassekreditten
eller sælge investeringer permanent.
Kompetenceforhold
Det præciseres, at økonomichefen kan træffe løbende finansielle dispositioner inden for
rammerne af den finansielle politik, med mulighed for midlertidig delegation til finans- og
regnskabschefen. Kompetencen anvendes sjældent og kan fx bruges til at aftale med
kommunens kapitalforvaltere, at et risikomål midlertidigt overskrides for at undgå unødige tab
som følge af kortsigtede markedsbevægelser. Der er alene tale om en præcisering af den
nuværende praksis.
Øvrige ændringer
Afsnittet om leasing udgår, da reglerne allerede fremgår af kommunens øvrige
styringsdokumenter. Samtidig udgår et teknisk mål for den samlede renterisiko, da
kommunens gæld forventes at falde markant de kommende år. Herudover er politikken
opdateret med sproglige og redaktionelle præciseringer.
Forvaltningen præsenterer et oplæg om den finansielle politik på Økonomiudvalgets møde.
Oplægget er vedlagt som bilag 3.
Videre proces
Aftalerne med kommunens kapitalforvaltere tilpasses den reviderede politik. Hvis en
kapitalforvalter ikke kan efterleve de nye rammer, gennemføres en ny tilbudsindhentning.
Økonomiudvalget vil fortsat modtage halvårlige rapporteringer om afkast, risici og overholdelse
af den finansielle politik.
Indstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse
Direktionen foreslår indstillet, at den finansielle politik for 2026-2029 godkendes.
Beslutning
Sagen udsættes med henblik på, at forvaltningen nærmere beskriver, hvor stor en
procentandel af kommunens investeringer, der skal placeres i aktier.
Kilde: Rudersdal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 18. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.