Besluttet 29. september, Økonomiudvalget, Samsø
Formidling til potentielle tilflyttere
Udarbejdelse af yderligere podcastafsnit som inspiration til potentielle tilflyttere. Løsningsmuligheder og indstilling Sekretariatschefen indstiller, at der bevilges 50.000 kr. fra bosætningspuljen til udarbejdelse af podcastafsnit om livet på Samsø.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Samsø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Der bevilges 50.000 kr. fra bosætningspuljen til udarbejdelse af podcastafsnit om livet på Samsø.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Problemstilling
Udarbejdelse af yderligere podcastafsnit som inspiration til potentielle tilflyttere.
Løsningsmuligheder og indstilling
Sekretariatschefen indstiller, at der bevilges 50.000 kr. fra bosætningspuljen til udarbejdelse af
podcastafsnit om livet på Samsø.
Sagsfremstilling
I 2024 havde Tid til Samsø premiere på en ny mediekanal, da de første podcast afsnit blev
lanceret. Mediet blev blandt andet afprøvet, fordi undersøgelser af medieforbrug viste, at
podcast vandt frem, og de første afsnit blev målrettet 19-34-årige, der var den gruppe, der
lyttede mest til podcast.
I år er udkommet en ny analyse af danskernes medieforbrug (Medieudviklingen 2025), som
blandt andet viser:
Danskerne brugte i 2025 samme tid på at lytte som i 2021, men tiden brugt på podcast
var steget
Podcastlytning vokser, og mediet favner nu alle aldre
Samtalepodcast og personlige fortællinger er den mest populære genre på tværs af
generationer
Podcast er et velegnet medie i den "tragt", som potentielle tilflyttere kommer igennem fra
bevidsthed (film, annoncer, bannere, plakater) over interesse (hjemmeside, instagram) og
overvejelse (podcast, henvendelser til bosætningskonsulent) til handling (prøvebolig, flytning,
tilflyttercafé). Hvor bosætningsfilm ses af mange, fortsætter kun en mindre del videre ned i
"tragten", mens de, der træffer en bevidst valg om at lytte til en podcast, er kommet langt i
deres overvejelser.
Der har været i alt 1235 afspilninger af de podcastafsnit, der er produceret og lanceret, og
bosætningskonsulenten har været i dialog med flere potentielle tilflyttere, der har tilkendegivet,
at podcastafsnittene giver et godt indblik i hverdagen som samsing.
Med en bevilling vil der blive udarbejdet supplerende podcastafsnit, så der er fortællinger fra og
til en bredere målgruppe. Forventningen er, at der kan udarbejdes tre afsnit for det afsatte
beløb.
Økonomi og personale
Der er 90.000 kr. i bosætningspuljen til udmøntning i 2026. Hvis der bevilges 50.000 kr. til
podcastafsnit, vil der således være 40.000 kr. til senere udmøntning.
Tidligere beslutninger
18.8.2026: ØU-sag nr. 126: Kommunal prøvebolig
23.3.2026: ØU-sag nr. 54: Bosætningskommunikation målrettet turister og supplerende
befolkningsstatistik
Dialog og høringer
Der har ikke været andre involveret i forberedelse af sagen.
Beslutning
Fraværende: Anita Elgaard Højholt Olesen (afbud)
Der bevilges 50.000 kr. fra bosætningspuljen til udarbejdelse af podcastafsnit om livet på
Samsø.
Kilde: Samsø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.