Besluttet 6. oktober, Kommunalbestyrelsen, Samsø
Forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø Strandhotel - TU-ØU-KB
Forvaltningen fremstiller forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø Strandhotel efter den anden offentlige høring. De indkomne høringssvar behandles og planerne indstilles til endelig godkendelse. Løsningsmuligheder og indstilling 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Samsø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Problemstilling
Forvaltningen fremstiller forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø
Strandhotel efter den anden offentlige høring. De indkomne høringssvar behandles og
planerne indstilles til endelig godkendelse.
Løsningsmuligheder og indstilling
1. Forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø Strandhotel,
godkendes endeligt med ændringer som anbefalet af forvaltningen.
2. Forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø Strandhotel
godkendes endeligt uden ændringer.
3. Forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø Strandhotel tilrettes
med specifikke ændringer som besluttet på mødet og godkendes endeligt.
4. Planforslagene returneres til fornyet behandling i forvaltningen.
Chefen for Teknisk Forvaltning indstiller, at forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg
nr. 1 - Samsø Strandhotel, godkendes endeligt med ændringer som anbefalet af forvaltningen
(Løsningsmulighed 1).
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har den 16. juni 2026 godkendt et nyt forslag til Lokalplan nr. 108 og
Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø Strandhotel, og planforslaget har efterfølgende været i
offentlig høring for anden gang 24. juni til 19. august 2026. Formålet med planforslagene er at
muliggøre at den forhenværende cementvarefabrik kan omdannes til et helårshotel med
restaurant og spafaciliteter. Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund
af en statslig forsøgstilladelse til samme formål.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen meddelte den 25. november 2024 dispensation og
forsøgstilladelse til projektet "Samsø Strandhotel" i den tidligere cementvarefabrik ved Sælvig
Bugten, Havvejen 131. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 15. januar 2025, at
planarbejdet for projektet kunne igangsættes.
Den 8. april 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen første gang forslag til Lokalplan nr. 108 og
tilhørende Kommuneplantillæg nr. 8 til offentlig høring. Kommunalbestyrelsen har efterfølgende
godkendt den nye Kommuneplan 2025, hvorfor kommuneplantillægget nu har ændret nummer
til nr. 1.
Planforslagene var i offentlig høring første gang i perioden 11. april til 9. maj 2025.
Offentlig høring
Planforslagene har været i 8 ugers offentlig høring i perioden 24. juni til 19. august.
I høringsperioden modtog Teknisk Forvaltning 6 høringssvar fra en blanding af statslige
myndigheder, naboer til lokalplanområdet og interesseorganisationer. Høringssvarene berør en
række emner, herunder bl.a.:
Konsekvensrettelser i planforslagene.
Anvendelsen i området.
Bebyggelsens omfang og placering.
Muligheden for sekundær bebyggelse, herunder mobile enheder.
forholdet mellem natur og parkering.
Høringssvarene i fulde er samlet i et dokument, ligeledes er forvaltningens faglige vurdering af
høringssvarene herunder anbefalinger til ændringer i planerne samlet i en hvidbog. Begge
dokumenter er vedlagt sagen som bilag.
På baggrund af høringssvarene anbefaler forvaltningen følgende ændringer i planforslagene:
1. at følgende passus på side 4 i kommuneplantillægget:
"Skærpede rammebestemmelser for bebyggelsens placering og omfang, så bebyggelsen
som udgangspunkt holdes inden for fodaftrykket af den eksisterende cementvarefabrik (jf.
SGAVs bemærkninger til nationale landskabs- og geologiske interesser)."
ændres til:
"Skærpede rammebestemmelser for bebyggelsens placering og omfang, så bebyggelsen
tilnærmelsesvist holdes inden for fodaftrykket af den eksisterende cementvarefabrik."
2. at § 8 stk. 8.5 i lokalplanforslaget tilpasses. så den får følgende ordlyd:
"Ved opførelse af bebyggelse må der ske terrænregulering, der er nødvendig for at opnå
det naturlige terræn og terrænbaseret klimasikring. Dog sådan, at maksimal gulvkote
bliver 2,5 meter og minimum 2,45 meter (DVR90). Bygningen højvandssikres herudover
med flytbare skodder ved døråbninger og indgange."
3. At den numeriske rækkefølge af understykkerne i § 8 i lokalplanforslaget
konsekvensrettes.
4. At sidste afsnit i § 6 stk. 6.4 i lokalplanforslaget ændres til følgende ordlyd:
"Der må desuden placeres op til to sekundære bebyggelser i området i form af mobile
enheder til brug som sauna, behandlerrum, omklædningsrum og lignende. De mobile
enheder kan placeres både syd og vest for hovedbygningen, tilnærmelsesvist som vist på
Bilag 3 - Vejledende illustrationsplan."
5. At der tilføjes en bestemmelse § 9 stk. 9.11 til lokalplanforslaget
under titlen Jordforurening med ordlyden:
"Ved etablering af området til hotelformål, herunder ved genetablering af terræn jf. § 8
stk. 8.7, skal det sikres at den øverste ½ meter af terrænet består af rene materialer for
eksempel jord, sand, grus."
6. At der tilføjes en ibrugtagningsbestemmelse § 13 stk. 13.4 med ordlyden:
"De øverste ½ af terrænet i området består af rent materiale jf. § 9 stk. 9.11. "
Som bilag til sagen vedlægges:
Forslag til Lokalplan nr. 108 inklusive miljøvurdering
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1
Samlede høringssvar
Hvidbog med behandling af høringssvar
Økonomi og personale
Løsningsmulighederne har ingen budgetmæssige konsekvenser.
Planlægningen varetages indenfor Teknik og Miljøs budget.
Tidligere beslutninger
16.06.2026, KB-sag nr. 148: Forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø
Strandhotel - TU-ØU-KB
13.08.2025, TU-sag nr. 640: Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 8 - Samsø
Strandhotel - TU-ØU-KB
08.04.2025, KB-sag nr. 735: Forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 8 - Samsø
Strandhotel - TU-ØU-KB
15.01.2025, TU-sag nr. 551: Proces og planlægning for Samsø Strandhotel - TU
30.01.2024, KB-sag nr. 471: Ansøgning efter forsøgsordning for kyst- og naturturisme - TUØU-KB
21.03.2023, KB-sag nr. 314: Punkt fra de konservative: Forslag til Samsø Kommunalbestyrelse
vedr. ansøgning om anvendelse af overflødiggjorte bygninger til turismeformål - KB
12.11.2019, KB-sag nr. 403: Ansøgning om udpegning af udviklingsområde i
kystnærhedszonen - TU-ØU-KB
04.09.2019, TU-sag nr. 224: Ansøgning om udpegning af udviklingsområde i
kystnærhedszonen - TU
27.09.2017, TU-sag nr. 431: Anmodning om lokalplanlægning for "Cementvarefabrikken" i
Sælvigbugten - TU
Dialog og høringer
Planforslaget er udarbejdet i et konstruktivt samarbejde med projektudvikleren.
Planforslaget har været i offentlig høring første gang i perioden 11. april til 9. maj 2025.
Planforslaget har været i offentlig høring anden gang i perioden 24. juni til 19. august 2026.
Høringssvarene fra den anden høringsperiode behandles i sagsfremstillingen.
Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 23. september 2026
Udvalget indstiller, at forslag til Lokalplan nr. 108 og Kommuneplantillæg nr. 1 - Samsø
Strandhotel, godkendes endeligt med ændringer som anbefalet af forvaltningen
(Løsningsmulighed 1).
Behandling i Økonomiudvalget 29. september 2026
Fraværende: Anita Elgaard Højholt Olesen (afbud)
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.
Kilde: Samsø Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.