Samsø
Skift kommune
KøbenhavnSamsøAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Samsø

Renovationstakster for erhverv - TU-ØU-KB

Foreslåede erhvervstakster for 2027 fremlægges. Renovationstaksterne består af takster for indsamling, samt takster for brug af genbrugsplads og deponi. Løsningsmuligheder og indstilling 1. De fremlagte takster for indsamling og for brug af genbrugsplads og deponi godkendes. 2.

AffaldErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Samsø Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på samsoe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Foreslåede erhvervstakster for 2027 fremlægges. Renovationstaksterne består af takster for
indsamling, samt takster for brug af genbrugsplads og deponi.

Løsningsmuligheder og indstilling
1. De fremlagte takster for indsamling og for brug af genbrugsplads og deponi godkendes.
2. De fremlagte takster for indsamling og for brug af genbrugsplads og deponi godkendes
ikke.
3. Sagen sendes retur til Forvaltningen for yderligere oplysninger.
Chefen for Teknisk Forvaltning indstiller, at de fremlagte takster for indsamling og for brug af
genbrugsplads og deponi godkendes (Løsningsmulighed 1).

Sagsfremstilling

Budget 2027 for renovationsområdet er udarbejdet på et nyt og mere detaljeret grundlag end
tidligere. Baggrunden herfor er kravene til økonomisk opdeling af omkostninger på de enkelte
affaldsfraktioner, samt de komplekse beregninger vedrørende det udvidede producentansvar.
For at sikre et robust og validt budgetgrundlag har Renovation & Forsyning indgået samarbejde
med JHN Processor, som har stor erfaring med budgetlægning og gebyrberegning for
kommuner og affaldsselskaber. Overgang til ny gebyrberegningsmetode medfører dog at visse
tal ikke er direkte sammenlignelige med tidligere år.
Der er krav om adskilte budgetter for private og erhverv. For erhvervsområdet er der desuden
krav om adskilte budgetter for virksomheder og kommunale institutioner. Desuden er der for
erhverv - altså for både virksomheder og kommunale institutioner - krav om et overskudstillæg
på 10% på indsamlingsdelen. Denne fortjeneste - såfremt realiseret - overføres efter
regnskabets godkendelse til det skattefinansierede område.
Af bilag 1 fremgår erhvervstaksterne for 2027 angivet uden moms.
Det ses at visse takster er steget en del i forhold til tidligere år. Dette skyldes dels den
almindelige prisstigning på udgiftssiden og dels et mere detaljeret beregningsværktøj, der
baserer sig på faktiske udgifter per tømning og en højere nøjagtighed mht. antal tømninger.
Det fremgår endvidere at kommunale institutioner umiddelbart har en højere takst end private
virksomheder. Forklaringen er, at udgifterne til tømning og behandling af restaffald for
erhvervsvirksomheder beregnes uden moms, mens de samme omkostninger for kommunale
institutioner beregnes med moms. Virksomhederne skal betale den i bilag 1 viste takst plus
moms og ender derfor med en højere takst end de kommunale institutioner.
Bilag 2 gennemgår omkostningsberegningerne med udgangspunkt i restaffald
Mht. genbrugspladsen fortsættes med et genbrugspladsgebyr, som dækker håndtering,
transport og administration for de fraktioner, der ikke vejes eller på anden vis betales separat.
Dette vil således bl.a. gælde for de fraktioner, hvor der er returordninger (f.eks. pap, glas,
elektronik og batterier) og for farligt affald afleveret i mindre beholdere.
Gebyret vil også i 2027 blive opkrævet efter første besøg på genbrugspladsen, uafhængigt af
hvilken fraktion, der afleveres under dette besøg. Der er også mulighed for, at virksomhederne

kan tilmelde sig på forhånd ved kontakt til renovationsafdelingen på kommunen. Gebyret giver
adgang til genbrugspladsen for hele kalenderåret. Der betales fuldt beløb uanset tidspunktet på
året en virksomhed tilmelder sig.
Taksterne for benyttelse af genbrugspladsen, for de enkelte fraktioner og for deponi er
fremskrevet til at dække forudsete prisstigninger.
Det skal nævnes at de kommunale renovationsløsninger for erhverv et tilbud og der er således
ikke benyttelsespligt.

Økonomi og personale
Økonomi vedrørende erhverv holdes som foreskrevet separat fra økonomi vedrørende private
borgere.

Tidligere beslutninger
06.10.2026, KB punkt 194: 2. Behandling af Budget 2027 og overslagsår 2028, 2029 og 2030 ØU - KB

Dialog og høringer
Der har ikke været dialog og høringer om takster til erhverv.

Kilde: Samsø Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.