Orientering om Socialudvalgets behandling af sag vedr. opfølgning på BPA-området

Indstilling

Socialchefen indstiller til Handicaprådet,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Socialudvalget tog til efterretning, at der løbende, afhængig af en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, gennemføres opfølgning og tilsyn med de enkelte BPA-sager, og udvalget traf
beslutning om at fastholde den politisk fastsatte retning på BPA-området med vægt på
varigheden af den enkelte bevilling i vurderingen af eventuelle ændringer i støttebehov.
Sagen kan læses her https://dagsordener.silkeborg.dk/vis?Referat-Socialudvalget-d.03-062026-kl.12.00&id=5f75229c-7b3c-4c19-8c56-110a3a0ee045

Om BPA-ordning
BPA er en hjælperordning målrettet borgere med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der har et omfattende behov for hjælp til almindelige daglige funktioner.
Ordningen adskiller sig fra praktisk og personlig hjælp ved, at borgeren i vidt omfang selv
tilrettelægger og leder hjælpen.
Målgruppen for BPA-ordning er borgere med et omfattende og sammensat behov for hjælp.
Der vil ofte være tale om borgere, der har behov for hjælp hele døgnet eller i en stor del af
døgnets aktive timer. For at være i målgruppen til BPA-ordning, skal følgende betingelser være
opfyldt:
Borgeren er fyldt 18 år.
Borgeren har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Borgeren har et omfattende hjælpebehov, der nødvendiggør den særlige støtte.
Borgeren kan fungere som arbejdsleder.
Borgere, der bor i en bolig, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere, f.eks. plejehjem,
plejeboliger, botilbud eller lignende, er ikke omfattet af målgruppen for BPA-ordning.

Kravet om, at borgeren skal fungere som arbejdsleder, indebærer, at borgeren skal være i
stand til selv at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder. De typiske opgaver,
borgeren skal kunne varetage, er at planlægge det daglige arbejde, udarbejde jobbeskrivelser,
udvælge hjælpere, varetage oplæring samt afholde personalemøder og
medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Arbejdslederansvaret kan ikke overdrages værge,
nærtstående eller andre.
Det er desuden en betingelse, at borgere – for at kunne modtage en BPA-ordning – skal kunne
fungere som arbejdsgiver, medmindre borgeren indgår aftale med en nærtstående eller en
forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om at overdrage
arbejdsgiveransvaret. Arbejdsgiveropgaven indebærer som udgangspunkt ansvaret for at
administrere ydelsen og de praktiske juridiske opgaver forbundet med ordningen. Det er for
eksempel ansættelse og afskedigelse af personale, udbetaling af løn, indberetning af skat og
at sikre et lovligt arbejdsmiljø.

Kommuners opfølgningspligt
Kommuner har, jf. servicelovens § 148 pligt til løbende at følge op på de enkelte sager og sikre
sig, at den bevilligede hjælp fortsat opfylder sit formål. Opfølgningspligten handler dels om en
opmærksomhed på, om der er behov for at yde andre former for hjælp til borgeren, fordi
vedkommendes støttebehov ændrer sig, dels om at sikre, at BPA-ordningen fungerer efter
hensigten, herunder hvordan det går med at være arbejdsleder i ordningen. Eksempelvis har
kommunen - i tilfælde, hvor borgernes kognitive funktionsniveau forværres over tid – en
forpligtelse til at følge op på og være i løbende dialog med borgeren om, hvad der skal til for, at
borgeren også fremover kan varetage det at være arbejdsleder- og evt. også
arbejdsgiveransvar, som ligger i BPA-ordningen.
I en opfølgning er kommunen bl.a. i dialog med borgeren om, hvordan BPA-ordningen,
herunder borgerens arbejdsleder- og evt. arbejdsgiverrolle, fungerer, samt om, hvorvidt der er
sket ændringer i, hvor meget og hvilke opgaver, borgeren har behov for støtte til, og om
eventuelle ændringer giver anledning til ændringer i udmålingen af støtte og bevilling af
hjælpemidler.
Det kan blive aktuelt, at kommunen – på baggrund af opfølgning og tilsyn – vurderer, at en
borger ikke længere opfylder betingelserne for at modtage en BPA-ordning, eksempelvis hvis
borgerens helbredssituation ændrer sig, så vedkommende ikke længere er i stand til at være
arbejdsleder, eller hvis borgeren skal flytte i plejebolig eller på døgninstitution.
Det daværende socialudvalg behandlede på udvalgsmøde 6. august 2025 en sag vedrørende
BPA-området. Udvalget protokollerede efter behandlingen af sagen, at ”Det kan dog være
formålsløst med revurderinger, hvor der over en årrække er tildelt BPA, ikke er indikationer på
fysiske eller kognitive forandringer eller alternative hjælpemidler, som kunne give anledning til
ændringer i bevilligede timer til BPA-ordningen.”
Formålet med opfølgninger på de enkelte BPA-ordninger er at sikre, at borgeren får den rigtige
hjælp inden for lovgivningens rammer. Hjælpen skal tilpasses den enkelte borgers støttebehov
i den konkrete livssituation, borgeren befinder sig i. En borgers behov for hjælp ændrer sig over
tid, eksempelvis fordi vedkommendes fysiske funktionsevne forværres og vedkommendes
hjælpebehov derfor stiger. Ændringer i borgerens støttebehov kan også skyldes, at borgeren
forlader arbejdsmarkedet, at borgerens børn flytter hjemmefra, at borgeren får ny hobby eller

noget fjerde. I alle nævnte tilfælde vil borgerens sagsbehandler ikke blive opmærksom på
borgerens ændrede livssituation og støttebehov, hvis der ikke løbende foretages opfølgning og
tilsyn.
Borgere, der allerede har en BPA-ordning, vil ikke kunne frakendes ordningen, medmindre
kommunen kan opfylde en skærpet begrundelsespligt. BPA-området administreres i
overensstemmelse med dette.
Opfølgningerne vil – som opfølgninger på øvrige paragraffer – ske i tæt dialog med de
pågældende borgere og med tillid, ordentlighed og helhedsperspektiv på den enkelte borgers
livssituation.