Besluttet 3. september, Handicaprådet, Silkeborg
Høring vedrørende ny organisering af dagtilbudsområdet
Silkeborg Kommune overvejer en ny organisering af dagtilbudsområdet, som påvirker ledelsesstrukturen og visse faglige funktioner i kommunens børnehuse. Direktionen har principgodkendt, at forslaget nu sendes videre til høring og dialog blandt ledere, medarbejdere og forældrebestyrelser.
Skoler og børnÆldre og sundhed
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 3. september 2026
- Status
- Besluttet. Handicaprådet besluttede at indsende et høringssvar. Beskrivelse af sagen Formålet med organisationsændringen er at styrke og sikre en stabil, god faglig kvalitet i alle kommunens børnehuse. Vi ønsker, at den faglige ledelse er tæt på børnene, medarbejderne og hverdagen i det enkelte børnehus. Det skal skabe gode og mere ensartede rammer for børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber. Forslaget indebærer overordnet, at de nuværende 16 daginstitutioner samles i 10 dagtilbudsområder.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Socialchefen indstiller til Handicaprådet,
at ny organisering af dagtilbudsområdet kommenteres
Beslutning
Handicaprådet besluttede at indsende et høringssvar.
Beskrivelse af sagen
Formålet med organisationsændringen er at styrke og sikre en stabil, god faglig kvalitet i alle
kommunens børnehuse. Vi ønsker, at den faglige ledelse er tæt på børnene, medarbejderne
og hverdagen i det enkelte børnehus. Det skal skabe gode og mere ensartede rammer for
børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber. Forslaget indebærer
overordnet, at de nuværende 16 daginstitutioner samles i 10 dagtilbudsområder. Hvert område
får en dagtilbudsleder med ansvar for den samlede faglige kvalitet, ledelse af de pædagogiske
ledere, økonomi og ressourcer på tværs af områdets børnehuse. De pædagogiske ledere
bliver daglige ledere tæt på medarbejdere og praksis i det enkelte børnehus. Samtidig
indebærer forslaget, at ledelsesstrukturen i dagplejen tilpasses til et faldende børnetal og at
opgaven om godkendelse af og tilsyn med private pasningsordninger flyttes til
Fællessekretariatet. Det vil medføre, at vi går fra 8 pædagogiske ledere i dagplejen til 6
pædagogiske ledere i dagplejen. Leder af Dagplejen er uændret.
Forslaget ændrer ikke på, at børn fortsat har sin hverdag i det samme børnehus. Det ændrer
heller ikke i sig selv børnehusenes åbningstider eller den daglige pædagogiske praksis her og
nu - heller ikke for pladser med særlige pædagogiske indsatser, som fx for børn med handicap.
Formålet er netop at skabe bedre rammer for kvalitet og nærværende ledelse omkring børnene
og medarbejderne. Som en del af forslaget vil antallet af forældrebestyrelser ændres fra 16 til
10, så der bliver én forældrebestyrelse for hvert nyt dagtilbudsområde. De nuværende
forældrebestyrelser bliver hørt om forslaget i perioden frem til 15. september 2026. Hvis
ændringen godkendes, etableres en overgangsordning, indtil der gennemføres valg til de nye
forældrebestyrelser.
Høringssvarene indgår i den videre behandling, inden Direktionen forventes at tage endelig
stilling 8. oktober 2026. Hvis forslaget godkendes, forventes den nye organisering at gælde fra
1. januar 2027. Vi informerer løbende, når der er nyt, og inden ændringer får konkret betydning
for det enkelte børnehus.
Har I spørgsmål eller ønsker at afgive høringssvar, er I velkomne til at kontakte
Fællessekretariatet i Børne- og Familieafdelingen på bornogfamilie@silkeborg.dk.
Kilde: Silkeborg Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.