Besluttet 9. september, Seniorrådet, Silkeborg
Drøftelse af samarbejde om en kommende seniorlivsmesse
Forebyggende Team ønsker at indgå i et samarbejde med Seniorrådet om planlægning og afholdelse af en kommende seniorlivsmesse i Silkeborg Kommune. Seniorrådet skal på den baggrund drøfte sin interesse i at indgå i samarbejdet og sin mulige rolle i det videre arbejde.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorrådet, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Seniorrådet drøftede muligheden for at indgå i et samarbejde om en kommende seniorlivsmesse og besluttede at fortsætte drøftelsen på temamødet i oktober. Beskrivelse af sagen Silkeborg Kommunes Forebyggende Team inviterede i efteråret 2023 borgere over 65 år til Seniorlivsmesse i Lunden. Formålet med messen var at synliggøre de muligheder, seniorer i Silkeborg Kommune har for fællesskab, relationer, meningsfulde aktiviteter og støtte til at bevare indflydelse på eget liv.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles,
at Seniorrådet drøfter muligheden for at indgå i et samarbejde om en kommende
seniorlivsmesse
Beslutning
Seniorrådet drøftede muligheden for at indgå i et samarbejde om en kommende
seniorlivsmesse og besluttede at fortsætte drøftelsen på temamødet i oktober.
Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommunes Forebyggende Team inviterede i efteråret 2023 borgere over 65 år til
Seniorlivsmesse i Lunden.
Formålet med messen var at synliggøre de muligheder, seniorer i Silkeborg Kommune har for
fællesskab, relationer, meningsfulde aktiviteter og støtte til at bevare indflydelse på eget liv.
Messen gav samtidig et samlet overblik over de tilbud og aktiviteter, som kommunen og
civilsamfundet tilbyder seniorer.
Ved messen deltog både kommunale aktører og repræsentanter fra civilsamfundet. Der var
stor interesse for deltagelse blandt foreninger og organisationer, og besøgende havde
mulighed for at møde en bred vifte af aktører med tilbud og aktiviteter målrettet seniorer.
Der er udarbejdet en drejebog fra arrangementet, som beskriver de væsentligste opgaver i
forbindelse med planlægning og afholdelse af en seniorlivsmesse. Opgaverne omfatter blandt
andet:
booking af lokaler og eventuelle oplægsholdere,
udvælgelse og invitation af udstillere,
kommunikation og markedsføring i samarbejde med Kommunikationsafdelingen,
koordinering af praktiske forhold på dagen, herunder forplejning, bordopsætning, lyd,
skiltning og konferencier.
Anna-Louise Sollann deltager under punktet og orienterer om erfaringerne fra
Seniorlivsmessen 2023 samt de opgaver og ressourcer, der er forbundet med planlægning og
gennemførelse af arrangementet.
Liste over udstillere/stadeholdere vedlagt som bilag samt invitation 2023.
Kilde: Silkeborg Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.