På dagsordenen 11. november, Seniorrådet, Silkeborg Høring: 13 dage tilbage
Drøftelse af høringssvar om vareudbringning
Seniorrådet har mulighed for at afgive høringssvar vedr. beslutning om ophør af finansiering af vareudbringning.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorrådet, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Høringsfrist
- Sagen nævner en høringsfrist tirsdag 17. november 2026. Læs i sagen, hvem høringen er for.
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på silkeborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles,
at Seniorrådet drøfter forslag om finansiering af vareudbringning og kommer med input
til høringssvar
Beskrivelse af sagen
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede den 2. november 2026 forslaget om at ophøre
finansieringen af vareudbringning. Der var i udvalget politisk opbakning til forslaget.
Forslaget er i høring fra 3. november – 17. november 2026.
Baggrund
Silkeborg Kommune finansierer i dag vareudbringning af dagligvarer til borgere, der er visiteret
hjælp til indkøb efter serviceloven eller ældreloven. Ordningen omfatter ca. 320 borgere og
medførte i 2025 en samlet kommunal udgift på 1,4 mio. kr.
Udviklingen på dagligvaremarkedet og i samfundet generelt har ændret forudsætningerne for
ordningen. Hvor levering af dagligvarer tidligere var en særlig service til en begrænset gruppe
borgere, er online bestilling og vareudbringning i dag blevet en almindelig og bredt tilgængelig
ydelse, som benyttes af borgere på tværs af alder og funktionsniveau.
Denne udvikling kan sammenlignes med den udvikling, der over tid er sket på området for
forbrugsgoder. Produkter som mikrobølgeovne, opvaskemaskiner, tablets og robotstøvsugere
blev tidligere anset som særlige produkter, der i nogle tilfælde blev ydet kommunal støtte til. I
dag betragtes det som almindeligt og forventeligt indbo i mange hjem, hvorfor der ikke ydes
kommunal støtte. Tilsvarende er bestilling og levering af dagligvarer blevet en almindelig del af
hverdagen for mange borgere, og det må derfor i stigende grad anses som en almindelig privat
udgift frem for en særlig kommunal service.
Samtidig medfører ældrelovens fokus på selvbestemmelse og frit valg, at borgeren i højere
grad selv skal kunne vælge, hvor dagligvarerne bestilles fra. Dette harmonerer ikke med den
nuværende model, hvor kommunen har aftaler med et begrænset antal leverandører, hvilket
begrænser borgerens frie valg.
Silkeborg Kommunes nuværende udgift til vareudbringning er 137,83 kr. pr. levering, hvilket
overstiger den pris, som borgere typisk betaler for tilsvarende vareudbringning hos de større
dagligvarekæder og online supermarkeder. Kommunens finansiering af vareudbringning ligger
således over det generelle markedsniveau. Eksempler på vareudbringning:
Leverandør (eksempel)
Pris for vareudbringning
Nemlig.com
Levering koster typisk 0-69 kr. pr. levering
afhængigt af postnummer og
leveringstidspunkt. Derudover opkræves et
mindre pakkegebyr på op til 23,80 kr. pr.
ordre.
BilkaToGo
Hjemmelevering tilbydes ved køb over 500
kr. Den konkrete leveringspris varierer
afhængigt af adresse og leveringstidspunkt
og oplyses ved bestilling.
På den baggrund foreslås det, at Silkeborg Kommune ophører med at finansiere
vareudbringning af dagligvarer.
Hvad indebærer forslaget
Konkret betyder det, at kommunen fortsat hjælper de borgere, der har behov for støtte til
indkøb. Hjælpen kan fx bestå i støtte til at oprette en aftale med en leverandør, bestille varer
og håndtere de varer, der bliver leveret. Hjælpen gives som en del af helhedsplejen efter
ældreloven eller som en visiteret indsats efter serviceloven og tilrettelægges ud fra en konkret
og individuel vurdering af borgerens behov.
Det, der ændrer sig, er alene betalingen for selve vareudbringningen. Fremover skal borgeren
selv betale leverandørens udgift for at bringe varerne ud.
Forslaget understøtter borgernes frie valg af leverandør og afspejler udviklingen på
dagligvaremarkedet, hvor der i dag er flere muligheder for at få varer leveret. Samtidig vil
forslaget reducere kommunens udgifter og administrationen af aftaler om vareudbringning.
Læs den politiske dagsorden og beslutning her
Høringsfristen er den 17. november 2026.
Kilde: Silkeborg Kommune, Seniorrådet, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.