Besluttet 18. august, Handicap- og Psykiatrirådet, Skanderborg
Orientering om ny hjemmeside og mulighed for input til arbejdet
Det indstilles, at rådet tager orienteringen til efterretning at rådet kommer med erfaringer, perspektiver og input til det videre arbejde med den nye hjemmeside.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicap- og Psykiatrirådet, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Handicap- og Psykiatrirådet besluttede, at tage orienteringen til efterretning at emnet genoptages i starten af 2027, når den nye hjemmeside er etableret. Rådsmedlemmerne kom med deres umiddelbare input på mødet, og det blev endvidere aftalt, at de kan sende eventuelle yderligere input til rådets sekretær.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Vejledende tidsramme: 17.35 - 17.45
Mulighed for input og kommentarer fra Handicap- og Psykiatrirådet
I løbet af efteråret 2026 får Skanderborg Kommune en ny hjemmeside. I den forbindelse
ønskes Handicap- og Psykiatrirådets erfaringer og perspektiver på, hvordan Skanderborg
Kommune kan gøre det lettere for borgerne at finde den information, tilbud og
handlemuligheder, de har brug for.
Som forberedelse til punktet kan rådsmedlemmerne eventuelt inden mødet spørge rundt i
deres bagland og endvidere besøge den nuværende hjemmeside - skanderborg.dk og her
undersøge og overveje:
Er der sider eller informationer, som borgere har svært ved at finde på den nuværende
hjemmeside, og som bør være lettere at finde?
Er der sider eller emner, som med fordel kunne samles, opdeles eller placeres
anderledes?
Er der noget i den nuværende struktur, som virker ulogisk set fra borgerperspektiv?
Baggrund
Skanderborg Kommune skal have ny hjemmeside. Denne side vil i langt højere grad end den
nuværende være tilpasset nye teknologier, have bedre søgefunktioner og mulighed for lokale
undersider - for eksempelvis til de enkelte kontraktområder i Sundhed, Omsorg og Handicap.
Der arbejdes aktuel med forberedelse - herunder med hvordan hjemmesiden skal
opbygges/struktureres. Her hentes bl.a. inspiration fra andre kommuner. Dette er blandt
andet Aalborg Kommunes (link) og Vejle Kommunes (link) hjemmesider, da disse to kommuner
benytter det system, som vil danne grundlag for det kommende Skanderborg.dk
Det videre arbejde med siderne på den nye hjemmeside vil være dynamisk og fleksibel, og der
vil således være mulighed for ændringer undervejs og efter lanceringen.
Der kan fremlægges følgende foreløbige tids- og procesplan for arbejdet:
Uge 33 eller 35: Undervisning af webredaktører, der skal arbejde med etableringen og
efterfølgende vedligeholdelse og udvikling af siderne på Skanderborg.dk
Uge 35 - 44: Webredaktørerne flytter manuelt indhold til ny hjemmeside
Uge 45 - 48: Udvikling, kvalitetssikring og rettelse af indhold på ny hjemmeside
Uge 49: Lancering af ny hjemmeside.
Indstilling
Det indstilles,
at rådet tager orienteringen til efterretning
at rådet kommer med erfaringer, perspektiver og input til det videre arbejde med
den nye hjemmeside.
Beslutning
Handicap- og Psykiatrirådet besluttede,
at tage orienteringen til efterretning
at emnet genoptages i starten af 2027, når den nye hjemmeside er etableret.
Rådsmedlemmerne kom med deres umiddelbare input på mødet, og det blev endvidere
aftalt, at de kan sende eventuelle yderligere input til rådets sekretær.
Kilde: Skanderborg Kommune, Handicap- og Psykiatrirådet, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.