Besluttet 2. september, Byrådets Spørgetid, Skanderborg
Spørgsmål ift. forslag til spildevandsplan for Skanderborg Kommune
Byrådet har modtaget spørgsmål i forhold til forslag til spildevandsplan for Skanderborg Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådets Spørgetid, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Camilla Overgaard Bangsø afleverede ved mødet 670 underskrifter på en erklæring om, at der ønskes en løsning, hvor ansvaret for drift og vedligeholdelse af den pågældende kloakledning ikke overdrages til borgerne i området. Borgmester Frands Fischer besvarede spørgsmålene på Byrådets vegne. Besvarelsen er fremsendt skriftligt til spørgeren, og den vedlægges endvidere som bilag til referatet fra Byrådets Spørgetid.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Med henvisning til Skanderborg Kommunes regler for spørgetid ved Byrådets møder er der
indgået en henvendelse med spørgsmål i forhold til forslag til spildevandsplan for Skanderborg
Kommune.
Henvendelsen er optaget på dagsordenen for Byrådets Spørgetid med henblik på besvarelse
på mødet.
Følgende er modtaget pr. mail den 27. august 2026 fra Camilla Overgaard Bangsø:
"Med udgangspunkt i forvaltningens forslag til ny spildevandsplan for Skanderborg Kommune
ønsker jeg at stille nedenstående spørgsmål til Byrådet.
Spørgsmålene tager udgangspunkt i den del af forslaget, som omhandler privatisering af en
stor, gammel og nedslidt kloakledning gennem Stjær. Forslaget har skabt stor bekymring i
byen, og kan få betydelige økonomiske og praktiske konsekvenser for de berørte borgere –
herunder risiko for uforudsete udgifter på flere hundrede tusinde kroner. Det er konsekvenser,
som ikke fremgår tydeligt af høringsmaterialet.
Sagen rejser efter min opfattelse nogle helt grundlæggende spørgsmål om, hvad en kommune
med rimelighed kan pålægge sine borgere og forvaltningens ansvar i den forbindelse.
På den baggrund vil jeg gerne spørge Byrådet:
1. Hvordan ser Byrådet på rimeligheden i, at kommunen vil overdrage ansvaret for drift og
vedligeholdelse af et gammelt og udtjent spildevandsanlæg til private borgere, når
anlægget er etableret af kommunen for næsten 80 år siden og har tjent som en del af det
offentlige kloaksystem siden 1968?
2. Hvordan mener Byrådet, at kommunen bør handle i sager, hvor borgere risikerer at blive
pålagt meget store økonomiske og praktiske byrder, som de ikke havde mulighed for at
kende eller forudse, da de købte deres bolig?
3. Hvilke krav mener Byrådet, at der bør stilles til forvaltningen i forhold til at sikre, at
Byrådet kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag i en sag, når beslutningen kan få
meget store konsekvenser for helt almindelige familier?
Jeg håber, at spørgsmålene kan give anledning til en principiel drøftelse af, hvordan
kommunen bør handle i sager, hvor en politisk beslutning kan få meget store og uforudsete
konsekvenser for enkelte familier."
Dialog og høring
Indstilling
Chefen for Byrådssekretariatet og HR indstiller,
at Byrådet besvarer spørgsmålene.
Beslutning
Camilla Overgaard Bangsø afleverede ved mødet 670 underskrifter på en erklæring om,
at der ønskes en løsning, hvor ansvaret for drift og vedligeholdelse af den pågældende
kloakledning ikke overdrages til borgerne i området.
Borgmester Frands Fischer besvarede spørgsmålene på Byrådets vegne.
Besvarelsen er fremsendt skriftligt til spørgeren, og den vedlægges endvidere som bilag
til referatet fra Byrådets Spørgetid.
Kilde: Skanderborg Kommune, Byrådets Spørgetid, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.