Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Arbejdsmarkedsudvalget, Skanderborg

Status på erfaringer med A-kassesamarbejdet og introduktion til resultatopfølgning

Med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 9. september 2026 om løbende at følge a-kassernes opgaveløsning ift. de forsikrede ledige, gives der med denne sag en status på erfaringerne med samarbejdet med a-kasserne.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkedsudvalget, Skanderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Materiale fremvist på mødet er vedlagt som bilag. Arbejdsmarkedsudvalget vedtog, at tage orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Status på A-kassesamarbejde
I Skanderborg Kommune har samarbejdet med a-kasserne blandt andet været understøttet af
kvartalsvise samarbejdsmøder med nogle af de største a-kasser, herunder 3F, Metal, A&Til,
HK og FOA. På møderne drøftes blandt andet udviklingen i ledigheden, dimittendindsatsen og
samarbejdet om overgangen fra a-kassernes til kommunens kontaktforløb.
De senere års reformer på beskæftigelsesområdet og a-kassernes organisering har ændret
rammerne for samarbejdet. Flere a-kasser har samlet medarbejdere og funktioner på færre
lokationer og har derfor en mindre lokal tilstedeværelse end tidligere. Samarbejdet foregår i
dag i højere grad omkring konkrete målgrupper, indsatser og borgerforløb, og der har på den
baggrund ikke været afholdt de tidligere faste samarbejdsmøder i 2026.
Selvom der ikke har været afholdt faste samarbejdsmøder med A-kasserne i 2026, pågår der
fortsat konkrete samarbejder mellem Skanderborg Kommune og a-kasserne omkring de
forsikrede ledige.
Et aktuelt eksempel er et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og 3F om en indsats
målrettet forsikrede ledige, som har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, f.eks.
pga. sproglige udfordringer. I perioden januar-august 2026 har 172 medlemmer af 3F i
Skanderborg Kommune været ledige. 32 personer, svarende til 18,6 %, var indvandrere fra
vestlige eller ikke-vestlige lande. Til sammenligning var 12,7% af alle personer i Skanderborg
Kommune, som har modtaget A-dagpenge i samme periode, indvandrere fra vestlige eller ikkevestlige lande.

National debat om kommunernes tidlige indsats
Der har i 1. halvår af 2026 været en national debat om kommunernes tidlige indsats for
dagpengemodtagere, blandt andet med fokus på rettidigheden af samtaler og tilbud. Data
viser, at rettidigheden i den tidlige indsats er faldet siden januar 2026. Data skal samtidig ses i
lyset af, at det før januar 2026 ikke var alle dagpengemodtagere i den tidlige indsats, der indgik

i opfølgningen på samtaler og tilbud. Udviklingen er derfor ikke fuldt sammenlignelig over tid.
Samtidig indebærer beskæftigelsesreformen et skifte fra procesmål til resultatmål, hvor fokus
fremadrettet er på kommunernes og a-kassernes evne til at hjælpe ledige i job eller
uddannelse frem for antallet og rettidighed af samtaler. Den hidtidige opfølgning på rettidighed
udgår derfor med udgangen af 2026.

Ny resultatopfølgning for kommuner og a-kasser
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) meddelte i starten af september 2026, at
den nye resultatopfølgning for kommunernes og A-kassernes beskæftigelsesindsats, ville
bestå af 6 indikatorer, som er oplistet nedenfor. Kommunerne måles fremover på alle seks
indikatorer, mens A-kasserne kun måles på 3 af indikatorerne.
For både kommuner og a-kasser:
Afgang til job og uddannelse
Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
Borgertilfredshed
For kommunerne alene:
Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
Andel, der modtager offentlig forsørgelse
Virksomhedstilfredshed

De første resultater
Den 28. september 2026 blev de første data offentliggjort ift. afgang til job og uddannelse,
deltidsarbejde for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet samt andel der modtager offentlig
forsørgelse. Indikatoren for varig tilknytning til arbejdsmarkedet offentliggøres i november
2026, mens data for borger- og virksomhedstilfredshed offentliggøres i starten af 2028.
På mødet gives en introduktion til de indikatorer hvor STAR har offentliggjort data og
sammenligner udviklingen i Skanderborg Kommune med hele landet.
Afgang til job og uddannelse
Data viser, at siden januar 2025 har Skanderborg Kommune i de fleste måneder haft en afgang
til job og uddannelse, som svarer til, eller er højere end landsgennemsnittet. Det samme gør
sig gældende for A-kasserne i Skanderborg, men gennem 1. halvår 2026 er der sket et fald i
deres effekt. Effekten er blevet bedre i juni og juli, men den ligger stadig under
landsgennemsnittet.

Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet

Data viser, at siden januar 2025 har Skanderborg Kommune i de fleste måneder ligget under
landsgennemsnittet i andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har ordinære
timer. Hvis Skanderborg skulle have samme andel som landsgennemsnittet i juli 2026, skulle
yderligere 12 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere have haft ordinære timer.

Andel, der modtager offentlig forsørgelse
Denne opgørelse minder om den status på arbejdsmarkedet, som Arbejdsmarkedsudvalget
plejer at modtage hvert kvartal. Forskellen er, at i denne opgørelse måles antallet af offentligt
forsørgede mod befolkningen mellem 18-66 år og ikke mod arbejdsstyrken. Førtidspension
medregnes kun i 6 år fra tilkendelsestidspunktet og seniorpension er ikke med.
Data viser, at i Skanderborg Kommune modtog 9,5 % af befolkningen mellem 18-66 år offentlig
forsørgelse i perioden januar-juli 2026. Til sammenligning var andelen 11,5% i hele landet i
samme periode.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked og Social indstiller
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Materiale fremvist på mødet er vedlagt som bilag.
Arbejdsmarkedsudvalget vedtog,
at tage orienteringen til efterretning.

Kilde: Skanderborg Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.