Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Byrådet, Skanderborg

Skimmelsag i Børnehuset Guldsmeden

Byrådet skal i denne sag give yderligere anlægsbevilling til både de midlertidige løsninger samt udgifter til renovering i forbindelse med fundet af skimmelsvamp i Børnehuset Guldsmeden i Galten.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Skanderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Den 30. juni 2026 blev administrationen orienteret om, at der er konstateret skimmelsvamp i
dele af Børnehuset Guldsmeden i Galten på baggrund af undersøgelser gennemført af
Teknologisk Institut. På den baggrund blev det besluttet at lukke Børnehuset midlertidigt med
øjeblikkelig virkning ud fra et forsigtighedsprincip og af hensyn til børnenes og medarbejdernes
trivsel og sundhed.
Den 3. juli 2026 blev Byrådet orienteret om, at der er lagt en plan for genhusning af børnene
fra Børnehuset Guldsmeden i perioden 1. august 2026 til 1. november 2026.
Genhusningsplanen blev lavet med forbehold for, at omfanget af skimmelsvampen samt
tidshorisonten for udbedring ikke var kendt på daværende tidspunkt. Børnene er genhuset på
tre lokationer i Horsegård, Porskjær og Græshoppen, idet det har været et stort ønske fra
forældrene og personalet, at børnene blev genhuset i nærområdet.
De foreløbige vurderinger peger på et behov for et mere omfattende renoveringsarbejde end
først antaget i forbindelse med udbedring af selve bygningen samt et behov for klimasikring af
grunden og det omkringliggende nærområde. Derfor er der behov for en lukning af Børnehuset
Guldsmeden i en længere periode. Børnehuset forventes at være lukket frem til den 1.
november 2027.
På den baggrund blev Byrådet på sit møde den 2. september 2026 orienteret om, at der blev
truffet borgmesterbeslutning om godkendelse af lejeaftale for pavilloner til etablering af
modulløsning med henblik på at etablere en samlet og længerevarende løsning for genhusning
af børnene fra Børnehuset Guldsmeden. Pavillonløsningen forventes at kunne ibrugtages den
1. november 2026.
Der pågår dog fortsat undersøgelser af omfanget af skimmelsvampforekomsten og de
nødvendige bygningsmæssige tiltag, hvilket kan have en indvirkning på omfangsbehovet af
renoveringsarbejdet.
De bagvedliggende årsager til skimmelforekomsterne er ikke endeligt afklaret. Det er
afgørende for valget af den fremtidige løsning, at de bagvedliggende årsager til
fugtpåvirkningen identificeres og afhjælpes, så risikoen for ny skimmelvækst kan elimineres.
De foreløbige undersøgelser peger på flere mulige forklaringer, herunder:

Utilstrækkelig udtørring i forbindelse med bygningens opførelse
Uhensigtsmæssig gulvkonstruktion
Tidligere oversvømmelser og vandskader i bygningen og efterfølgende mangelfuld
sanering
Opstigende grundvand.
På baggrund af de foreliggende undersøgelser gennemført af Teknologisk Institut forventes
det, at der skal gennemføres en større skimmelsanering og efterfølgende reetablering i
bygningen. Omfanget af de kommende arbejder kræver yderligere undersøgelser, og kan
derfor blive mere omfattende, men forventes blandt andet at omfatte:
Fjernelse af eksisterende linoleumsgulve over alt
Udskiftning af dele af ydervægskonstruktionen
Fjernelse og genetablering af isoleringsmaterialer
Genetablering af gulve og øvrige berørte bygningsdele.
Uanset hvilken løsning der vælges for bygningen, vil det være nødvendigt at identificere og
afhjælpe den bagvedliggende fugt- og vandproblematik. Det forventes derfor, at der skal
udføres en klimasikring for at undgå risikoen for ny skimmelvækst. Klimasikringen vil
forventeligt omfatte tiltag både for grundvand og overfladevand ifm. kraftig regn, herunder
eksempelvis at nedbøren ledes væk, så den ikke kan samle sig ved facaderne.
Når bygningen er færdigrenoveret og ibrugtaget, forventes det, at der skal udføres opfølgende
undersøgelser for at sikre, at de gennemførte tiltag har haft den tilsigtede effekt.

Økonomi

Sagen har medført udgifter til bl.a. undersøgelser, rådgivning, skimmelsanering, genhusning og
etablering af midlertidige faciliteter.
Et samlet økonomisk overblik over de afholdte og forventede udgifter i forbindelse med de
igangsatte tiltag i forbindelse med genhusningen og de forventede kommende tiltag i
forbindelse med reetablering og klimasikring af Guldsmeden fremgår af nedenstående tabel.
De forventede udgifter er administrationens overslag, som er baseret på den viden, der er for
nuværende. Dette skyldes, at der fortsat pågår undersøgelser.
Hvis udgifterne til reetablering bliver anderledes en forventet, vil det blive medtaget i en
kommende budgetopfølgning.

Igangsatte tiltag ifm.
genhusning

Udgifter
(i mio.
kr.)

Genhusning i Horsegård,
Porskjær og Græshoppen
Etablering af pavillonløsning

Forventede kommende
tiltag
Reetablering af
Guldsmeden

Klimasikring af Guldsmeden

kr.

I alt

Byrådet blev den 2. september 2026 orienteret om borgmesterbeslutning vedrørende
modulløsning og leje af pavilloner, svarende til en udgift på 5,406 mio. kr. Udgiften blev
godkendt finansieret af kassebeholdningen i 2026.
Der søges derfor i denne sag om yderligere anlægsbevilling på 16,6 mio. kr.
Sammen med de allerede afsatte midler på 5,406 mio. kr. fra Byrådet den 2. september 2026
giver det en samlet bevilling til sagen på 22 mio. kr. Dette svarer til de foreløbigt forventede
udgifter jf. ovenstående oversigt. Den yderligere anlægsbevilling foreslås finansieret af
kassebeholdningen, idet det bemærkes, at der i forbindelse med 3. budgetopfølgning lægges
10 mio. kr. i kassen på grund af mindreudgifter i forbindelse med byggeriet af Søhøjlandets
Skole og Børnehus.
Skanderborg Kommune er ikke forsikret for denne type skader.

Dialog og høring

Indstilling

Chefen for Anlæg og Ejendomme og chefen for Børn og Unge indstiller,
at der gives anlægsbevilling på 16,6 mio. kr. til renovering af Børnehuset
Guldsmeden i Galten samt yderligere udgifter i forbindelse med pavilloner
at rådighedsbeløb på henholdsvis 4 mio. kr. i 2026 og 12,6 mio. kr. i 2027
finansieres af kassebeholdningen.
Sagen fremsendes til Børne-, Unge- og Familieudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget
og Byrådet.

Forudgående beslutninger
Beslutning fra Direktionen, den 29. september 2026, punkt 208:
Direktionen vedtog
at tiltræde indstillingen fra chefen for Anlæg og Ejendomme og chefen for Børn og Unge.
Sagen fremsendes til Børne-, Unge- og Familieudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og
Byrådet.
Beslutning fra Børne-, Unge- og Familieudvalget, den 7. oktober 2026, punkt 93:
Børne-, Unge- og Familieudvalget vedtog
at tiltræde indstillingen fra chefen for Anlæg og Ejendomme og chefen for Børn og Unge.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 183:
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog
at tiltræde indstillingen fra chefen for Anlæg og Ejendomme og chefen for Børn og Unge.
Sagen fremsendes til Byrådet.
Fraværende:
Christina Bottke

Kilde: Skanderborg Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.