Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse

Udsat sag - Orientering om endelig afrapportering for Taskforcen på handicapområdet (O)

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller, 1. at Byrådet og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om resultater fra den afsluttende statusrapport. Sagens indhold Byrådet besluttede på mødet den 28. august 2023 at indgå et samarbejde med Taskforcen på handicapområdet.

Det sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Byrådet og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om resultater fra den afsluttende
Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. At 1: Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Byrådet og Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema
Byrådet og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om resultater fra den afsluttende
statusrapport for Taskforcen på voksenhandicapområdet fra Ankestyrelsen, Social- og
Boligstyrelsen og Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)
Social- og Beskæftigelsesudvalget vil under punktets behandling modtage mundtlig
overlevering af resultaterne fra Ankestyrelsen, Social- og Boligstyrelsen og Den Nationale
Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VIVE).

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1. at Byrådet og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om resultater fra den afsluttende
statusrapport.

Sagens indhold
Byrådet besluttede på mødet den 28. august 2023 at indgå et samarbejde med Taskforcen på
handicapområdet.
Beslutningen blev truffet på baggrund af en henvendelse fra Social- og Boligstyrelsen den 29.
marts 2023, hvor Slagelse Kommune blev tilbudt et længerevarende analyse- og
udviklingsforløb på voksenhandicapområdet. Tilbuddet blev givet til kommuner, som på
baggrund af vurderinger fra Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen - og med udgangspunkt

i Danmarkskortet - vurderes at have behov for støtte til at styrke kvaliteten i
sagsbehandlingen. Slagelse Kommune blev udvalgt, fordi Taskforcen vurderede, at et styrket
fokus på sagsbehandlingen kunne bidrage til at nedbringe antallet af klager til Ankestyrelsen.
Taskforcen på voksenhandicapområdet er et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen,
Ankestyrelsen og VISO og har til formål:
at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen,
at bidrage til en helhedsorienteret forståelse af kvalitet, og
at fremme læring og kapacitetsopbygning.

Taskforce-forløbet strækker sig over 2 år, og består af en analysedel, udviklingsdel og den
endelige statusrapport.

Det tidligere Socialudvalg er løbende blevet orienteret om fremdrift og status på resultaterne i
taskforceforløbet.
Analyseforløb (september 2023 - maj 2024)
I analyseforløbet blev der arbejdet med en samlet tids- og procesplan, og Ankestyrelsen
gennemgik 20 sager som første målepunkt for kvaliteten i Slagelse Kommunes
sagsbehandling. Derudover blev der afholdt indledende temadage med myndighedsrådgiverne,
og der blev gennemført interviews med borgere, myndighed og samarbejdspartnere.
Administrationen indsendte også materialer inden for de fire faglige temaer, som dannede
grundlag for analysen:
Politik og strategi
Faglig ledelse
Sagsbehandling
Helhed og sammenhæng
Udviklingsforløb (maj 2024 - juni 2025)
Udviklingsforløbet blev planlagt på baggrund af analysens resultater. Det omfattede
udarbejdelse af en udviklingsplan, lærings- og udviklingsforløb for medarbejderne og løbende
statusmøder med Taskforcen for at sikre fremdrift og implementering.
Statusforløb (juni 2025 - januar 2026)

I statusforløbet foretager Ankestyrelsen en ny gennemgang af 20 sager som afsluttende
målepunkt. Slagelse Kommune udarbejder en redegørelse til Taskforcen, som afrunder
forløbet med en samlet statusrapport. Statusrapporten er vedhæftet som bilag 1.

Statusrapportens overordnede resultater
Taskforcens vurdering
Taskforcen vurderer, at Slagelse Kommune samlet set har gjort en målrettet indsats for at
arbejde med anbefalingerne fra analyseforløbet. Der ses både tydelige styrker og fortsatte
udviklingsområder på voksenhandicapområdet. Vurderingen er foretaget inden for de fire
faglige temaer, som omfatter den strategiske rammesætning, den faglige ledelse,
sagsbehandlingspraksis og det tværgående samarbejde.
Taskforcen peger på, at kommunen har gennemført flere tiltag, som bidrager til en mere
strategisk og fagligt understøttet praksis. Samtidig vurderes det, at der fortsat er behov for at
styrke kvaliteten og systematikken i sagsbehandlingen for at sikre en mere ensrettet og rets
sikker praksis.
Styrker, som Taskforcen fremhæver
Kommunen har styrket den politiske og strategiske styring gennem udarbejdelse af en
socialstrategi og opdaterede kvalitetsstandarder.
Ledelsesinformationen er forbedret, hvilket understøtter styringen af
voksenhandicapområdet.
Den faglige ledelse bidrager aktivt til kvaliteten i sagsbehandlingen.
Der er etableret læringscaféer og faste fora for videndeling.
Lærende ledelsestilsyn er igangsat med fokus på faglig kvalitet.
Sagsbehandlingspraksis er blevet mere ensartet og systematisk, bl.a. gennem ny
håndbog for god sagsbehandling indeholdende vejledninger for anvendelse af
voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), arbejdsgange, snitflader, samarbejdsflader m.m.
Styrket praksis for borgerinddragelse samt arbejdet med indsatsmål og handleplaner.
Har forbedret overgangen fra barn til voksen med en tværgående arbejdsgang.
Udviklingsområder, som Taskforcen fremhæver
Behov for mere tilstrækkelig sagsoplysning og begrundelser.
Sikre korrekte faglige vurderinger og bedre struktur på afgørelser med henvisning til
hjemmelsgrundlag.
Iagttage om borger kan give informerede samtykke ved placering i længerevarende
botilbud § 108
Styrke helhedsvurderingen af borgerens samlede behov for hjælp og støtte på tværs af

fagområder.
Arbejde for en mere systematisk opfølgning i alle relevante sager, herunder opfølgning
på borgerens indsatsmål.
Anvende kvalitetsstandarderne i afgørelserne.
Enhed for Myndighed og Indgangen i Center for Handicap og Psykiatri arbejder videre med at
udvikle og fastholde de gode arbejdsprocesser for den samlede sagsbehandlingspraksis, som
er uddybet i anden sag på udvalgets dagsorden "Status på udviklingsplan for Myndighed i
Handicap og Psykiatri".

Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov § 21 om udvalgets mulighed for indseende i centrets arbejde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.

Sagens forløb
03/03/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
At 1: Udsat.
Afbud: Sofie Janning
18/03/2026 Byrådet
Udgået.
Afbud: Troels Brandt, Henrik Brodersen

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kilde: Slagelse Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.