Fremtidens mad- og måltidskultur (D)

Sagsfremstilling

Kompetence
Ældrerådet

Beslutningstema
Ældrerådet drøfter fremtidens mad- og måltidskultur. Specialkonsulent fra Sundhed og Ældre deltager
under punktet.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,
1. at Ældrerådet drøfter sagen.

Sagens indhold
Fra Senior - og Omsorgsudvalgets dagsorden den 13. august 2026, punkt 7:

Kompetence
Senior- og Omsorgsudvalget

Beslutningstema
Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere på plejecentre og
hjemmeboende borgere, der modtager kommunal madservice.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en del af den lokale afdækning, der indgår i den politisk godkendte
proces for udvikling af fremtidens mad- og måltidskultur, (Senior- og Omsorgsudvalgsmøde den 6. maj punkt 3).
Resultaterne giver viden om borgernes prioriteringer og perspektiver på mad og måltider og indgår som en del af
vidensgrundlaget for det videre arbejde med ældrepolitikken og udviklingen af mad- og måltidskulturen på ældreområdet.

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere på
plejecentre og hjemmeboende borgere, der modtager kommunal madservice.

Sagens indhold
Senior- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet den 6. maj 2026 punkt 3, processen for udvikling af en overordnet
ramme for fremtidens mad- og måltidskultur på ældreområdet. Processen omfatter
1. Lokal afdækning af potentialer og udviklingsmuligheder for mad- og måltidskultur
2. Politikudvikling: Resultater indgår som fagligt grundlag i politikudviklingen på ældreområdet
3. Kvalitetsbeskrivelse: Politisk retning indarbejdes i en samlet kvalitetsbeskrivelse af mad- og måltidskulturen på
ældreområdet.
Som led i processen ønskede udvalget, at den lokale afdækning bl.a. skulle omfatte inddragelse af borgere på plejecentre
og hjemmeboende borgere og deres perspektiver på mad og måltider. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er
gennemført som led heri og udgør en del af den lokale afdækning.
I overensstemmelse med udvalgets beslutning indgår dialog med Ældrerådet samt inddragelse af medarbejdere,
pårørende og øvrige relevante interessenter som en del af den samlede proces omkring udviklingen af fremtidens mad- og
måltidskultur.
Den lokale afdækning skal sammen med øvrige input indgå som grundlag for det videre arbejde med udviklingen af
ældrepolitikken samt det videre arbejde med beskrivelser af mad- og måltidskulturen på ældreområdet.
Sammenhæng til arbejdet med fremtidens måltidskultur
Arbejdet med mad- og måltidskultur tager afsæt i Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje (bilag 1), hvor
Ældreministeriet peger på, at mad og måltider er en vigtig del af ældres trivsel, livskvalitet, selvbestemmelse og
forebyggelse. Publikationen peger på fire nationale fokusområder for udviklingen af fremtidens måltidskultur:
styrket borgerinddragelse og selvbestemmelse
tidligere opsporing af ernæringsmæssige udfordringer
gode rammer om måltider og fællesskaber
adgang til relevant viden om ernæring og måltider.
I de tidligere politiske sager (30. september 2025 punkt 3 i Seniorudvalget og 6. maj 2026 punkt 6 i Senior- og
Omsorgsudvalget) vurderede administrationen, at Slagelse Kommune allerede arbejder i tråd med flere af anbefalingerne,
herunder borgerinddragelse, fokus på ernæring, måltidsfællesskaber på plejecentre og adgang til relevant faglig viden.
Samtidig blev det vurderet, at der fortsat er potentiale for udvikling og løbende kompetenceudvikling i takt med
implementeringen af Ældrelovens princip om helhedspleje.
Lokal afdækning
Som led i afdækningen er der således blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere på plejecentre og
hjemmeboende borgere, som modtager kommunal madservice.

Undersøgelsen blev sendt til 675 borgere og resulterede i 231 besvarelser, det giver en svarprocent på 34 %. Resultaterne
skal ses som en indledende afdækning af borgernes perspektiver og prioriteringer i forhold til mad og måltider.
Resultaterne siger ikke noget om kvaliteten på de enkelte tilbud, men bidrager med viden om, hvilke forhold borgerne
tillægger størst betydning.
Spørgsmålene tog afsæt i Ældreministeriets fokusområder og i Ældrelovens princip om helhedspleje. Der blev blandt
andet spurgt til selvbestemmelse, trivsel, måltidsoplevelser, individuelle behov, fællesskab og støtte i relation til mad og
måltider (bilag 2).
Hovedresultater
Undersøgelsen viser samlet set, at mad og måltider har stor betydning for borgernes trivsel og hverdagsliv. Omkring ni ud
af ti borgere angiver, at måltiderne i høj eller nogen grad har betydning for deres trivsel og glæde i hverdagen.
Borgerne peger samtidig på forskellige prioriteringer afhængigt af livssituation. Hjemmeboende borgere lægger især vægt
på smag, valgmuligheder og at maden passer til individuelle behov. Borgere på plejecentre tillægger fællesskab og rolige
rammer omkring måltidet særlig betydning.
I den tidligere politiske sag (Seniorudvalget den 30. september 2025 punkt 3) blev måltidsfællesskaber fremhævet som et
muligt udviklingsområde for hjemmeboende borgere. Afdækningen viser imidlertid, at der ikke er en generel efterspørgsel
efter flere muligheder for at spise sammen med andre blandt hjemmeboende borgere. Flertallet angiver, at de ikke ønsker
flere fælles måltidsmuligheder, mens en mindre gruppe fortsat efterspørger sådanne tilbud.
De åbne besvarelser peger især på ønsker om variation, smag, valgfrihed og mulighed for individuelle hensyn. Flere
borgere beskriver samtidig måltider som en vigtig del af et godt hverdagsliv og som et væsentligt bidrag til livskvalitet
Mad og måltider som del af et godt ældreliv
Resultaterne understøtter den nationale viden på området. Ældreministeriet fremhæver, at mad og måltider ikke alene
handler om ernæring, men også om selvbestemmelse, fællesskab, forebyggelse og livskvalitet. Måltider kan bidrage til
både sundhed, relationer og oplevelsen af et meningsfuldt hverdagsliv.
Resultaterne understøttes samtidig af erfaringer fra projektet Mad og Måltider – Rehabilitering 2.0, gennemført af
Fremfærd Sundhed og Ældre (fagligt samarbejde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet). Erfaringerne er samlet i
publikationen 10 principper for det gode måltidsfællesskab (bilag 3), som peger på, at måltidet er mere end ernæring og
samtidig er en del af borgernes hverdagsliv, identitet, relationer, deltagelse og livskvalitet. Publikationen fremhæver
desuden betydningen af selvbestemmelse, meningsfuld deltagelse og fleksible måltidsfællesskaber, der tager
udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og forudsætninger.
Dette ligger i direkte forlængelse af Ældrelovens princip om helhedspleje, hvor borgerens samlede livssituation, ønsker og
behov skal være udgangspunkt for hjælpen.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at resultaterne viser, at måltider ikke alene handler om ernæring, men også om
selvbestemmelse, deltagelse, relationer, fællesskaber, trivsel, værdighed og oplevelsen af et godt hverdagsliv, og dermed
har stor betydning for borgernes hverdag, trivsel og livskvalitet.
Administrationen vurderer ligeledes, at med den foreliggende spørgeskemaundersøgelse, er der skabt yderligere grundlag
af viden, der kan være relevant at lade indgå i det videre arbejde med udviklingen af ældrepolitikken.

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30/12/2024 og Ældreministeriets pjece "Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje".

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indgår som en del af vidensgrundlaget i det videre arbejde med udviklingen
af ældrepolitikken.
I overensstemmelse med den politisk godkendte proces for udvikling af fremtidens mad- og måltidskultur vil Senior- og
Omsorgsudvalget efterfølgende blive forelagt en sag om den videre udvikling af området, herunder eventuel
kvalitetsbeskrivelse af mad- og måltidskulturen, hvis udvalget ønsker det.

Beslutning

At 1: Oplæg ved specialkonsulent Jane.