Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 31. august, Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Slagelse

Frivillige støttepersoner til anbragte unge - samarbejde med Røde Kors BackUp (O)

Chefen for Børn og Unge indstiller, 1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om samarbejdet med Røde Kors indsatsen BackUp.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Forslaget
  • Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om samarbejdet med Røde Kors
Hvem
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Sagen udsat.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema
Siden januar 2025 har anbragte børn og unge i Slagelse Kommune haft mulighed for at blive
tilknyttet en frivillig støtteperson fra Røde Kors indsatsen BackUp. Det er administrativt
besluttet at samarbejdet fortsætter, og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om
samarbejdet.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,
1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om samarbejdet med Røde Kors
indsatsen BackUp.

Sagens indhold
I Barnets Lov (§§ 53 og 54) fremgår det, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt inden en
anbringelse skal hjælpe barnet eller den unge med at finde en person, som kan udpeges til at
være dennes støtteperson under anbringelsen. Kan denne person ikke findes i barnets eller
den unges familie eller eget netværk, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med
civilsamfundsorganisationer hjælpe barnet eller den unge med at finde en person, der kan
udpeges til at være barnets eller den unges støtteperson under anbringelsen.

Siden januar 2025 har man i Center for Børn og Unge afprøvet et samarbejde med Røde Kors
og deres frivillige indsats BackUp. Dette samarbejde er i forsommeren 2026 blevet drøftet i
administrationen og på den baggrund er der indgået en samarbejdsaftale.

Hvad er BackUp?
BackUp er et landsdækkende tilbud i Røde Kors, hvor børn og unge i alderen 10-22 år får
mulighed for at blive matchet med en frivillig fra Røde Kors. Børn og unge der tilbydes en
frivillig støtteperson fra BackUp bor på børne- og ungehjem, på opholdssted, i plejefamilie eller
er lige flyttet for sig selv efter endt anbringelse. Målet er at tilbyde barnet eller den unge en
stabil og nærværende relation uden for anbringelsens rammer. Et match mellem barnet/den
unge og den frivillige er ikke afgrænset tidsmæssigt og kan vare så længe begge parter ønsker
det. På den måde kan relationen være med til at skabe tryghed og kontinuitet samt forebygge
udsathed senere i livet.

Faglig kvalitet og virkning
I BackUp varetages rekruttering, screening, forberedelse og match af den frivillige og
barnet/den unge, af konsulenter fra Røde Kors som har frivillig- og socialfaglig baggrund og
mangeårig erhvervserfaring med børn og unge i anbringelse. Der er én konsulent fast tilknyttet
Slagelse Kommune. Inden den frivillige skal matches med et barn eller en ung indhentes der
blandt andet referencer fra personer der kender den frivillige ligesom der indhentes børne- og
straffeattest. Forløbet mellem barnet/den unge og den frivillige understøttes løbende og der
følges op på begge parter i op til to år efter match.
På landsplan har Røde Kors lavet en kvalitativ analyse af deres knap 200 match de sidste 5 år.
Denne viser blandt andet, at de unge i BackUp fremhæver værdien af at have et frirum uden
systemlogik, de oplever et tilhørsforhold til den frivillige og at de sammen med den frivillige kan
lave og opleve almindelige hverdagstings.

Erfaringer i Slagelse Kommune
Barnet eller den unge bliver henvist af sin sagsbehandler, kontaktpædagog eller andre - men
kan også selv henvende sig til Røde Kors. Da Røde Kors i opstartsårene (2024-25) har været
finansieret af Social- og Boligstyrelsen, har det været uden omkostninger for Slagelse
Kommune at afprøve samarbejdet med BackUp.
Der har været henvist to unge til BackUp - den ene unge har selv henvendt sig til Røde Kors,
den anden er henvist af dennes kontaktpædagog på børne- og ungehjemmet. Disse forløb er
beskrevet i uddybende og anonymiseret form og se i bilag 1 "Erfaringer fra Slagelse". De unge
beskriver deres relation til de frivillige som trygge. Dette viser sig blandt andet i, at den unge
deltager i familiære aktiviteter som juleaften og Mortens aften.

Fremtidigt samarbejde

På baggrund af de positive erfaringer, fortsætter samarbejdet med Røde Kors om henvisning til
BackUp. Alle kan henvise til BackUp, men samarbejdet er organisatorisk forankret i afdeling
Børn og Familie i Børn og Unge.
Som en del af samarbejdsaftalen ligger der en udgift for Slagelse Kommune på 29.700 kr. pr.
forløb hvor børn og unge er anbragt på børne- og ungehjem, hybel eller eget værelse,
kostskole eller efterskole. Beløbet betales en gang pr. forløb og dækker Røde Kors´ udgifter til
blandt andet konsulentudgifter. For børn og unge anbragt i plejefamilier, vil Slagelse Kommune
omkostningsfrit og på lige vilkår med landets øvrige kommuner få del i op til 80 forløb, der er
dækket af Social- og Boligstyrelsen i perioden 2026-2028.

Retligt grundlag

Barnets Lov §53 stk. 2 og §54 stk. 2.
Indholdet og betydningen for Slagelse Kommune er beskrevet i sagens indhold.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Der er en kobling til Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor der blandt andet er fokus
på at skabe gode, sunde fællesskaber og venskaber for alle børn og unge.

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.

Beslutning

Sagen udsat.

Fraværende: Karin Tellerup Have

Kilde: Slagelse Kommune, Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.